3.-instansbevilling: Strafudmåling for uagtsom indrejse i strid med indrejseforbud efter udlændingelovens § 59 b, stk. 2

Udvisning i 2001 og anholdelse i Københavns Lufthavn i 2020

Ved en dom fra 2001 blev en svensk kvinde idømt fængsel i 4 år for alvorlig narkotikakriminalitet og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

I 2020 blev kvinden anholdt i Københavns Lufthavn og sigtet for overtrædelse af Udlændingeloven § 59 b, stk. 2, der angår indrejse i strid med et indrejseforbud meddelt i forbindelse med udvisning og straf af mindst 3 måneders ubetinget fængsel. Bestemmelsen har en skærpet strafferamme på fængsel fra 1 år indtil 3 år:

Med fængsel fra 1 år indtil 3 år straffes den udlænding, der indrejser her i landet i strid med et indrejseforbud eller et tilhold, der er meddelt i forbindelse med udvisning og straf af mindst 3 måneders ubetinget fængsel (...)

Ved anholdelsen oplyste kvinden bl.a., at hun skulle rejse direkte fra lufthavnen til Sverige, hvor hun boede.

Den samlede sagsbehandlingstid fra sigtelse frem til landsrettens dom var ca. 4,5 år, hvilket dels beroede på kvindens egne forhold, dels på myndighedernes forhold.

Byretten: uagtsom overtrædelse, betinget fængsel i 60 dage og udvisning i 4 år

Byretten fandt kvinden skyldig, dog således at overtrædelsen alene kunne tilregnes hende som uagtsom.

Byretten fandt det bevist, at indrejseforbuddet fra 2001 var blevet forkyndt ved udsendelsen, og lagde til grund:

• at indrejsen i 2020 skete som led i en rejseplan med flere mellemlandinger og ankomst i Københavns Lufthavn, hvorfra kvinden skulle videre med tog til Sverige, og
• at kvinden ved indrejsen ikke kunne huske det tidligere meddelte indrejseforbud.

Strafudmålingen og fravigelsen af minimumsstraffen

Byretten fastsatte straffen til fængsel i 60 dage, gjort betinget under henvisning til sagsbehandlingstiden. Straffen blev udmålt under den lovbestemte minimumsstraf på 1 år med henvisning til Straffeloven § 83, hvorefter straffen kan nedsættes under den foreskrevne strafferamme, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor.

Byretten lagde navnlig vægt på:

• at den oprindelige dom med indrejseforbud var afsagt for mere end 20 år siden,
• at kvinden alene havde til hensigt at opholde sig kort i Danmark med henblik på transit til Sverige, og
• at kvinden havde gode personlige forhold.

Byretten henviste desuden til lovbemærkningerne til Udlændingeloven § 59 b, stk. 2 og anførte, at formålet med minimumsstraffen måtte forstås at være imødegåelse af forsætlige overtrædelser af indrejseforbud. Kvindens uagtsomme indrejse faldt derfor uden for minimumsstraffens hovedsigte. Kvinden blev tillige udvist med indrejseforbud i 4 år.

Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om skærpelse af straffen og indrejseforbuddets længde. Kvinden påstod stadfæstelse.

Landsretten: ubetinget fængsel i 9 måneder og udvisning i 6 år

For landsretten angik sagen alene strafudmåling og længden af indrejseforbuddet.

Landsretten lagde til grund, at overtrædelsen alene kunne tilregnes kvinden som uagtsom, og henviste til Udlændingeloven § 59 b, stk. 2 og forarbejderne hertil.

Transit-spørgsmålet

Det var ubestridt, at kvinden havde til hensigt at forlade lufthavnsområdet, idet hun ville rejse videre til Sverige med tog efter at være kommet gennem paskontrollen. Overtrædelsen skete derfor ikke i forbindelse med en transitlanding. Landsretten fandt på den baggrund, at det oplyste om, at kvinden ikke havde til hensigt at tage ophold i Danmark, ikke kunne anses for en formildende omstændighed.

Strafudmålingen

Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 9 måneder med grundlag for at fravige minimumsstraffen efter Straffeloven § 83. Der blev lagt vægt på:

• at gerningen skulle tilregnes kvinden som uagtsom,
• at kvinden havde gode personlige forhold, og
• at sagsbehandlingstiden var ca. 4,5 år, hvilket kun delvist skyldtes kvindens forhold.

Landsretten fandt ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Indrejseforbuddet blev fastsat til 6 år.

Det principielle spørgsmål: strafudmåling ved uagtsom overtrædelse og fravigelse af minimumsstraffen

Sagen rejser det principielle spørgsmål om strafudmålingen ved uagtsom indrejse i strid med et indrejseforbud efter den skærpede bestemmelse i Udlændingeloven § 59 b, stk. 2, herunder:

• i hvilket omfang den lovbestemte minimumsstraf på 1 år kan fraviges efter Straffeloven § 83, når overtrædelsen alene er uagtsom, og
• hvilken betydning lang sagsbehandlingstid, gode personlige forhold og det forhold, at indrejseforbuddet er gammelt, har for udmålingen og spørgsmålet om betinget kontra ubetinget fængsel.

Byret og landsret nåede markant forskellige resultater (betinget 60 dage henholdsvis ubetinget 9 måneder) på i øvrigt sammenfaldende faktum, hvilket understreger behovet for en principiel afklaring fra Højesteret.

Procesbevillingsnævnets afgørelse: 3.-instansbevilling meddelt

Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling, således at landsrettens dom kan indbringes for Højesteret.

Tilladelsen blev meddelt efter Retsplejeloven § 932, stk. 1, hvorefter anke af en landsretsdom i en straffesag til Højesteret kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse, der kun gives, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Spørgsmålet om strafudmåling ved uagtsom overtrædelse af det skærpede indrejseforbud i Udlændingeloven § 59 b, stk. 2 blev anset for principielt.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/08414. Landsrettens afgørelse er trykt i ugeskriftet som U 2025.1942 Ø.