Procesbevillingsnævnet: Tilladelse til Højesteret om grov uagtsomhed ved kørsel over for rødt lys og forsikringsselskabs regreskrav efter EAL § 19, stk. 2, nr. 1

Færdselsuheld ved kørsel over for rødt lys og forsikringsselskabets regres

Sagens person var i efteråret 2022 involveret i et færdselsuheld, hvor hun som fører af en personbil kørte over for rødt lys i et vejkryds. Herved skete der sammenstød med en anden bil med tingsskade til følge.

Efterfølgende vedtog hun en bøde for overtrædelse af færdselsloven samt en betinget frakendelse af førerretten.

Den bil, hun havde ført, var en lånt bil, der var kaskoforsikret hos et forsikringsselskab. Selskabet udbetalte erstatning for tingsskaden på bilen til bilens ejer og indtrådte herefter i et eventuelt erstatningskrav mod føreren, jf. erstatningsansvarsloven § 22, stk. 1.

Der opstod herefter uenighed mellem forsikringsselskabet og føreren om, hvorvidt hun ved kørslen havde udvist grov uagtsomhed efter erstatningsansvarsloven § 19, stk. 2, nr. 1, således at forsikringsselskabet kunne gøre et regreskrav gældende mod hende.

§ 19, stk. 1: I det omfang en skade er dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, er der ikke erstatningsansvar.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke, såfremt: 1) den erstatningsansvarlige har forvoldt skaden forsætligt eller ved grov uagtsomhed (...)

Byretten frifandt føreren: bevisbyrden for uopmærksomhed ikke løftet

Førerens advokat gjorde i byretten gældende, at forseelsen måtte karakteriseres som en ”klapfejl”, og at der ikke var tale om grov uagtsomhed. Føreren forklarede blandt andet, at hun havde overset, at trafiklyset skiftede til rødt. Hun forklarede derudover, at hun få uger før uheldet havde været indlagt med en hjerneblødning, men at lægerne ikke havde oplyst hende om, at hun ikke måtte køre bil.

Byretten lagde til grund, at det ved vurderingen af grov uagtsomhed var forsikringsselskabet, der havde bevisbyrden for, at årsagen til, at føreren kørte over for rødt lys, var uopmærksomhed fra hendes side. Byretten lagde vægt på:

• at føreren ikke havde været træt eller påvirket af alkohol eller andet,
• at hun ikke havde travlt, men havde ført bilen med den tilladte hastighed, og
• at hun hverken før eller siden havde været indblandet i færdselsforseelser med en mulig uopmærksomhed i trafikken som forklaring.

Byretten fandt derfor, at kørslen over for rødt lys var udtryk for en enkeltstående og uforklarlig hændelse, og bemærkede samtidig, at det ikke kunne udelukkes, at der var en sammenhæng mellem hændelsen og hjerneblødningen 3 uger forinden.

Byretten konkluderede, at forsikringsselskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at føreren havde udvist en så dadelværdig adfærd, at skaden kunne anses for forvoldt ved grov uagtsomhed med den virkning, at hun var erstatningsansvarlig efter erstatningsansvarsloven § 19, stk. 2, nr. 1. Føreren blev derfor frifundet.

Landsretten ændrede dommen og statuerede grov uagtsomhed

Forsikringsselskabet ankede dommen til landsretten, der ændrede byrettens dom og statuerede grov uagtsomhed.

Landsretten bemærkede blandt andet, at der var tale om et ukompliceret vejkryds med gode oversigtsforhold, og at kørsel ind i et lysreguleret vejkryds for rødt lys indebærer en indlysende fare for den indtrådte skade.

Landsretten fandt herefter, at det fulgte af fast praksis, at føreren havde handlet groft uagtsomt, medmindre der var tale om undskyldelige omstændigheder. Landsretten fandt ikke, at føreren havde påvist undskyldelige omstændigheder, der kunne medføre en fravigelse af udgangspunktet om, at kørsel frem for rødt lys udgør grov uagtsomhed.

Landsrettens dom er trykt i FED 2026.48 Ø.

Procesbevillingsnævnets tilladelse til prøvelse ved Højesteret

Procesbevillingsnævnet har meddelt 3.-instansbevilling, jf. retsplejeloven § 371, således at sagen kan prøves ved Højesteret.

Det principielle spørgsmål er, hvornår en bilists kørsel over for rødt lys udgør grov uagtsomhed efter erstatningsansvarsloven § 19, stk. 2, nr. 1 — herunder forholdet mellem udgangspunktet om, at kørsel frem for rødt lys i sig selv anses for groft uagtsomt, og betydningen af undskyldelige omstændigheder samt placeringen af bevisbyrden for førerens uopmærksomhed, når et kaskoforsikringsselskab vil gøre regres gældende mod føreren.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/03880.