ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet behandlede en sag om, hvorvidt det at holde en mobiltelefon op mod bilens bakspejl — som om føreren filmede den bagvedkørende politibil — i sig selv udgør en strafbar benyttelse af håndholdt teleudstyr efter færdselslovens § 55 a. Østre Landsret havde med dissens (2-1) stadfæstet byrettens domfældelse, bøde på 5.000 kr. og kørselsforbud, og spørgsmålet er principielt for grænsen mellem at holde og at benytte en telefon under kørsel.
En bagvedkørende politiassistent observerede, at føreren af en bil holdt en telefon op i bakspejlet, som om føreren filmede den bagvedkørende patrulje. Manden blev standset og sigtet for:
Manden forklarede, at han havde taget en tår af en Redbull, og at hans telefon lå mellem benene. Der blev udfærdiget et bødeforelæg for de to forhold, men manden gjorde indsigelse, hvorefter sagen blev sendt til behandling ved byretten. Manden var desuden tiltalt for en hastighedsovertrædelse, der var begået på et senere tidspunkt, jf. færdselsloven § 42, stk. 1, nr. 1.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bødestraf og kørselsforbud.
Manden erkendte sig skyldig i:
Manden nægtede sig derimod skyldig i forholdet om benyttelse af håndholdt mobiltelefon under kørsel og fastholdt, at han havde haft en Redbull — ikke en telefon — i hånden.
Byretten idømte manden en bøde på 5.000 kr. og pålagde ham kørselsforbud for overtrædelse af færdselsloven § 56, stk. 1, 2. pkt., § 55 a, stk. 1 og § 42, stk. 1, nr. 1.
Hvad angik benyttelse af håndholdt mobiltelefon lagde byretten vægt på politiassistentens forklaring og fandt det på den baggrund bevist, at manden havde benyttet håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Østre Landsret stadfæstede ved dom af 20. august 2024 (SS-2282/2022-OLR) byrettens dom, men med dissens.
Den fælles bevisvurdering: Samtlige voterende fandt, at det på baggrund af politiassistentens forklaring kunne anses for bevist, at manden holdt en mobiltelefon op mod bakspejlet som for at filme. Mandens forklaring om Redbull-dåsen blev derfor tilsidesat.
Uenigheden angik den retlige subsumption under færdselsloven § 55 a:
| Voterende | Vurdering | Resultat |
|---|---|---|
| Flertal (2) | Handlingen — at holde telefonen op mod bakspejlet som for at filme — udgjorde benyttelse af håndholdt teleudstyr i strid med § 55 a | Domfældelse |
| Mindretal (1) | Det var udelukkende bevist, at telefonen blev holdt op; der var ikke ført det til domfældelse fornødne bevis for, at telefonen blev benyttet i strid med § 55 a | Frifindelse |
Én voterende bemærkede, at det udelukkende var bevist, at manden havde holdt sin mobiltelefon op mod bakspejlet, som om der blev filmet, og fandt derefter ikke, at der var ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at mobiltelefonen var blevet benyttet på en sådan måde, at det var i strid med færdselslovens § 55 a.
Den principielle problemstilling er således, hvor grænsen går mellem blot at en telefon i hånden under kørsel og at den i bestemmelsens forstand. Spørgsmålet er belyst i nyere landsretspraksis, hvor bl.a. Østre Landsret i en senere sag () frifandt en bilist, fordi det ikke var bevist, at telefonen blev funktionsmæssigt benyttet, mens Vestre Landsret i sagen om en telefon fastklemt af et hovedtørklæde () domfældte. Efter forarbejderne (LFF 2018-10-03 nr. 42) dækker forbuddet enhver faktisk benyttelse af kommunikations- eller optagefunktioner, mens blot at holde apparatet uden aktivering ikke rammer forbuddets kerne.
Procesbevillingsnævnet meddelte under j.nr. 24/21483 tilladelse til, at landsrettens dom kan indbringes for Højesteret, jf. retsplejeloven § 932, stk. 1.
Tilladelsen er begrundet i sagens principielle karakter: Højesteret får herved lejlighed til at tage stilling til, om det at holde en mobiltelefon op mod bakspejlet — uden at det er bevist, at telefonens funktioner faktisk blev aktiveret — udgør en strafbar benyttelse af håndholdt teleudstyr efter færdselsloven § 55 a, stk. 1, herunder hvilke beviskrav der må stilles til den strafbare benyttelse i en straffesag.
