ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling til Højesteret i en straffesag om blufærdighedskrænkelse og vold, hvor det principielle spørgsmål var, om byretsdommeren var inhabil efter retsplejelovens § 61, fordi der under hovedforhandlingen verserede en civil sag anlagt af tiltaltes mor mod dommerens søster. Både byret og landsret havde afvist hjemvisningspåstanden, navnlig fordi dommeren ikke havde kendskab til det familiemæssige bånd. Sagen blev efterfølgende afgjort af Højesteret, der ophævede dommene og hjemviste sagen.
Ved Københavns Byrets dom af 27. marts 2023 blev den tiltalte fundet skyldig og idømt:
Domfældelsen angik blufærdighedskrænkelse efter Straffeloven § 232, stk. 1 og vold i gentagelsestilfælde efter Straffeloven § 244.
Tiltalte ankede dommen til landsretten med følgende påstande:
Den principale påstand om ophævelse og hjemvisning byggede på tiltaltes opfattelse af, at byretsdommeren var inhabil.
Baggrunden var, at der på tidspunktet for hovedforhandlingen i byretten verserede en civil sag, som tiltaltes mor havde anlagt mod byretsdommerens søster. Spørgsmålet var dermed, om dette familiemæssige og processuelle sammenfald udgjorde omstændigheder, der var egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed efter Retsplejeloven § 61.
Ingen må handle som dommer i en sag, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed.
Landsretten tog ikke hjemvisningspåstanden til følge. Landsretten udtalte, at der ikke for landsretten var oplyst at foreligge omstændigheder, som var egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed.
Landsretten lagde navnlig vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at dommeren på tidspunktet for byretssagens afgørelse havde været eller burde have været opmærksom på, at den tiltalte havde et familiemæssigt bånd til modparten i sagen mod dommerens søster.
Allerede på den baggrund blev hjemvisningspåstanden afvist. Herefter fandt landsrettens flertal – med samme begrundelse som byretten – tiltalte skyldig, og landsretten stadfæstede byrettens dom.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Københavns Byret (27. marts 2023) | Dom for blufærdighedskrænkelse og vold | 60 dages fængsel + opholdsforbud |
| Østre Landsret | Stadfæstede; afviste hjemvisning pga. inhabilitet | Anket |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling til Højesteret | Tilladelse meddelt |
Det principielle ved sagen var forholdet mellem den objektive inhabilitetsmålestok i Retsplejeloven § 61 og betydningen af dommerens manglende subjektive kendskab til den civile sag.
Landsretten havde tillagt det afgørende vægt, at dommeren ikke kendte – eller burde kende – til familieforbindelsen. Spørgsmålet for Højesteret blev dermed, om habilitetsvurderingen i stedet skulle foretages på et rent objektivt grundlag ud fra tillidshensynet bag bestemmelsen, hvor dommerens egen viden ikke er afgørende.
Procesbevillingsnævnet meddelte tiltalte tilladelse til anke til Højesteret efter Retsplejeloven § 932, stk. 1, hvorefter landsrettens domme i straffesager kun kan ankes med nævnets tilladelse, og tilladelse kan meddeles, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Sagen blev behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/09908.
Efterfølgende afgørelse i Højesteret: Højesteret afsagde dom den 24. juni 2025 og gav tiltalte medhold. Et flertal på fire dommere fandt, at den verserende civile sag mellem tiltaltes mor og dommerens søster (et erstatningskrav på ca. 34 mio. kr.) udgjorde objektive omstændigheder, der var egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed efter Retsplejeloven § 61 – uafhængigt af, om dommeren havde kendskab til sagen. Et mindretal på én dommer ville stadfæste. Højesteret ophævede byrettens og landsrettens domme og hjemviste sagen til fornyet behandling i Københavns Byret, jf. Højesterets dom af 24. juni 2025 (AM2025.06.24H).
