ProcesbevillingsnævnetTo danske selskaber anlagde negative anerkendelsessøgsmål mod to franske selskaber om manglende erstatningsansvar for projektering af fire telemaster i Frankrig. Efter at landsretten havde hjemvist de oprindeligt værnetingsafviste sager til byretten, blev sagerne på ny afvist, fordi selskaberne ikke inden 4 uger efter hjemvisningsdommen havde anmodet om fornyet behandling, jf. retsplejelovens § 388. Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling til prøvelse af, om fristen også gælder ved hjemvisning til fortsat behandling.
To danske selskaber anlagde i 2020 to negative anerkendelsessøgsmål mod to franske selskaber. Påstanden var, at der ikke påhvilede de to danske selskaber et erstatningsansvar vedrørende en projektering af fire telekommunikationsmaster, der var opført i Frankrig.
Sagerne rejste indledningsvis et værnetingsspørgsmål — om de danske selskaber overhovedet kunne få prøvet tvisten ved en dansk domstol.
Sagerne gennemløb først en runde alene om dansk værneting:
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Byretten | Afviste sagerne | Intet værneting i Danmark |
| Landsretten (dom af 28. marts 2023) | Ophævede byrettens dom | Værneting i Danmark — sagerne hjemvist til byretten til fortsat behandling |
Landsretten fandt altså, at der var værneting i Danmark, og hjemviste sagerne til byretten med henblik på fortsat behandling af realiteten.
Efter hjemvisningen opstod den principielle tvist om, hvordan sagerne skulle bringes videre ved byretten:
Efter retsplejeloven § 388 gælder:
Har ankeinstansen hjemvist sagen, kan enhver af parterne inden 4 uger efter dommens afsigelse indgive skriftlig anmodning om fornyet behandling af sagen til den ret, til hvilken sagen er hjemvist. I tilfælde af fristoverskridelse finder § 372, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Det centrale spørgsmål var, om denne 4-ugersfrist også gælder, når ankeinstansen har hjemvist sagen til fortsat behandling (som her), eller kun ved hjemvisning til fornyet behandling. Ved fristoverskridelse finder retsplejeloven § 372, stk. 2 tilsvarende anvendelse, hvorefter sagen som udgangspunkt afvises, medmindre retten undtagelsesvis ser bort fra overskridelsen.
Byretten fandt, at bestemmelsens ordlyd ikke i sig selv gav grundlag for at sondre mellem, om ankeinstansen i sin domskonklusion havde hjemvist sagen til fornyet eller til fortsat behandling, således at bestemmelsen kun skulle gælde i det første tilfælde.
En sådan sondring var heller ikke omtalt i bestemmelsens forarbejder. Byretten fandt derfor, at retsplejeloven § 388 finder anvendelse i alle tilfælde, hvor ankeinstansen i en sag, der behandles efter retsplejelovens kapitel 36, afsiger dom om hjemvisning.
Da 4-ugersfristen var overskredet, og da der ikke var grundlag for, at byretten undtagelsesvist kunne se bort fra fristoverskridelsen, afviste byretten sagerne.
Med Procesbevillingsnævnets tilladelse efter retsplejeloven § 389 a, stk. 1 kærede de to danske selskaber byrettens kendelse til landsretten.
Landsretten fandt, at bestemmelsen efter ordlyden af dens indledning finder anvendelse i ethvert tilfælde af hjemvisning. Ordlyden gav således ikke anledning til at sondre mellem, om ankeinstansen i en sag efter kapitel 36 afsiger dom om hjemvisning til fortsat eller til fornyet behandling. Forarbejderne gav heller ikke grundlag for en sådan sondring i anvendelsesområdet.
Da fristen var overskredet — og da byrettens anmodning af 26. april 2023 om bemærkninger til det videre forløb (fremsat efter fristens udløb) ikke kunne føre til et andet resultat — stadfæstede landsretten byrettens afvisning af sagerne.
Procesbevillingsnævnet meddelte de to danske selskaber tilladelse til at indbringe landsrettens kendelse for Højesteret, jf. retsplejeloven § 371.
Tilladelsen blev givet, fordi sagen rejser et principielt fortolkningsspørgsmål om rækkevidden af retsplejeloven § 388: Finder den præklusive 4-ugersfrist for anmodning om fornyet behandling efter en hjemvisning også anvendelse, når ankeinstansen har hjemvist sagen til fortsat behandling — eller er bestemmelsen begrænset til hjemvisning til fornyet behandling?
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/14557.
