ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til, at en landsretskendelse om varetægtsfængsling "indtil dom" under en ankesag kan kæres til Højesteret. Den tiltalte var i byretten idømt 3 år og 6 måneders fængsel for bl.a. voldtægt, psykisk vold og grov vold, og landsretten bestemte, at han skulle forblive varetægtsfængslet, indtil der var afsagt dom — selv om ankesagens hovedforhandling først var berammet til december 2026. Sagen rejser et principielt spørgsmål om rækkevidden af og proportionaliteten ved varetægtsfængsling indtil dom efter retsplejelovens § 769, stk. 4.
Den tiltalte blev anholdt den 22. september 2024 og fremstillet i grundlovsforhør dagen efter, hvor han blev varetægtsfængslet. Mistanken angik blandt andet voldtægt, psykisk vold og grov vold i gentagelsestilfælde begået mod en kvinde, som den tiltalte havde boet sammen med.
Forholdene var ifølge sigtelsen begået over en periode på 16 dage.
Ved byrettens dom den 10. marts 2025 blev den tiltalte fundet skyldig i blandt andet:
Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder og bestemte samtidig, at den tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet under eventuel appel, eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes.
Både den tiltalte og anklagemyndigheden ankede dommen.
Da dommen blev anket, skulle spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling forelægges for landsretten, jf. retsplejeloven § 769, stk. 4.
| Dato | Afgørelse | Indhold |
|---|---|---|
| 9. april 2025 | Landsrettens kendelse | Fortsat varetægtsfængsling under anken i fire uger, jf. retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1 og 2 |
| — | Berammelse | Ankesagen berammet til hovedforhandling over to dage i december 2026 |
| 4. juni 2025 | Landsrettens kendelse | Varetægtsfængsling indtil der er afsagt dom, jf. § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2, nr. 1 og 2 |
Det helt centrale er, at ankesagens hovedforhandling først var berammet til december 2026 — det vil sige cirka halvandet år efter kendelsen af 4. juni 2025.
Ved kendelse af 4. juni 2025 bestemte landsretten, at den tiltalte skulle være varetægtsfængslet under anken, indtil der var afsagt dom i sagen, i medfør af retsplejeloven § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2, nr. 1 og 2.
Landsretten begrundede afgørelsen således:
Hensynet til retshåndhævelsen krævede fortsat, at den tiltalte ikke var på fri fod efter oplysningerne om forholdenes grovhed.
Landsretten fandt videre, at varetægtsfængsling indtil dom ikke var i strid med proportionalitetshensynene i retsplejeloven § 762, stk. 3.
Det principielle ligger i spændingen mellem på den ene side en varetægtsfængsling "indtil dom" og på den anden side den meget lange periode frem til hovedforhandlingen i december 2026, herunder hvordan proportionalitetskravet og kravet om løbende fristforlængelse efter § 769, stk. 4, skal forstås i en sådan situation.
Procesbevillingsnævnet har behandlet sagen under j.nr. 25/16437 og meddelt tilladelse til, at landsrettens kendelse af 4. juni 2025 kan kæres til Højesteret.
Tilladelsen er meddelt, fordi sagen rejser et principielt spørgsmål om adgangen til og proportionaliteten ved varetægtsfængsling indtil dom under en ankesag efter retsplejeloven § 769, stk. 4, jf. § 762, navnlig når der er meget lang tid — her ca. halvandet år — til ankesagens hovedforhandling.
Procesbevillingsnævnet tager ikke stilling til, om varetægtsfængslingen er berettiget; nævnet afgør alene, at det principielle spørgsmål kan prøves af Højesteret.
