Procesbevillingsnævnet: 3.-instansbevilling om hvilken etagearealpris der skal anvendes ved omberegning af grundværdi efter udstykning (dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18)

Udstykningen i 2019 og de to konkurrerende etagearealpriser

Skatteyderen ejede en ejerlejlighed, der i 2019 var blevet udskilt fra en moderejendom ved udstykning. Sagen drejede sig om, hvilken etagearealpris der skulle anvendes ved fastsættelsen af den omberegnede grundværdi (grundskatteloftsværdien) for den nye ejendom.

De centrale faktiske forhold om prisniveauet kan opstilles således:

Ved den ordinære vurdering pr. 1. januar 2002 anvendte Skatteforvaltningen for moderejendommen en etagearealpris på 1.000 kr., svarende til områdets pris på dette tidspunkt. Denne pris blev videreført ved årsreguleringen pr. 1. oktober 2003, fordi 2003 var et vurderingsfrit reguleringsår for ejendommen. Områdets faktiske etagearealpris pr. 1. oktober 2003 var imidlertid 1.400 kr.

Vurderingsstyrelsens omvurdering og Landsskatterettens stadfæstelse

I forbindelse med udstykningen i 2019, hvorved skatteyderens ejerlejlighed blev en ny ejendom, foretog Vurderingsstyrelsen en omvurdering med yderligere ansættelse af grundværdien, jf. dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18.

Ved fastsættelsen af den omberegnede grundværdi anvendte Vurderingsstyrelsen en etagearealpris på 1.400 kr., som var gældende for grundværdiområdet i basisåret 2003. Landsskatteretten stadfæstede Vurderingsstyrelsens afgørelse.

Skatteyderen indbragte herefter sagen for domstolene og gjorde bl.a. gældende, at der ved omberegningen skulle anvendes den etagearealpris på 1.000 kr., som faktisk var gældende for den udstykkede ejendom (moderejendommen) i basisåret 2003.

Byretten frifandt Skatteministeriet

Byretten anførte, at der i den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt. ikke sondres mellem ordinære vurderingsår og vurderingsfri reguleringsår. Det var derfor niveauet for vurderingen i det relevante basisår (2003), der skulle lægges til grund ved ansættelsen af etagearealprisen ved omvurderingen pr. 1. oktober 2019.

Byretten fandt, at dette efter ordlyden måtte forstås som etagearealprisen på 1.400 kr., som var gældende for det pågældende grundværdiområde pr. 1. oktober 2003.

Det er niveauet for vurderingen i det relevante basisår (2003), der skal lægges til grund ved ansættelsen af etagearealprisen.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten anførte, at ansættelsen af grundværdien for den nye ejendom efter dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt. skal foretages på det niveau, som gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom i basisåret.

Landsretten fremhævede, at formålet med reglerne om et loft over grundlaget for beregningen af kommunal grundskyld var at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for den enkelte grundejer. For denne skatteyder var der imidlertid tale om ansættelse af grundværdien for en ny ejendom.

Efter ordlyden og forarbejderne fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at fastslå, at den nye ejendom skulle "overtage" den udstykkede ejendoms etagearealpris:

...da denne pris alene var udtryk for en årsreguleret pris og ikke afspejlede den etagearealpris, der var gældende i det omhandlede område, og som – hvis den udstykkede ejendom var blevet vurderet i basisåret og ikke blot årsreguleret – også måtte antages at ville have været gældende for den udstykkede ejendom.

På denne baggrund tiltrådte landsretten, at det var i overensstemmelse med bestemmelsen, at etagearealprisen på 1.400 kr. pr. 1. oktober 2003 var lagt til grund ved beregningen af grundskatteloftet. Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Forholdet til hidtidig højesteretspraksis

Problemstillingen ligger i forlængelse af Højesterets dom SKM2017.286.HR (Sag 55/2016), der fastlagde, at en nyudstykket ejendom skal anvende samme basisår som den udstykkede ejendom efter § 33, stk. 18, 2. pkt. Den dom tog imidlertid alene stilling til det rette basisår – ikke til hvilken konkrete etagearealpris der inden for basisåret skal anvendes, når moderejendommen blot var årsreguleret i et vurderingsfrit år. Det er netop dette udestående fortolkningsspørgsmål, sagen rejser.

Procesbevillingsnævnets meddelelse af 3.-instansbevilling

Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling, jf. retsplejeloven § 371, således at landsrettens dom kan indbringes for Højesteret.

Tilladelsen afspejler, at sagen rejser et principielt fortolkningsspørgsmål om dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt.: Skal den omberegnede grundværdi for en ny, udstykket ejendom fastsættes på grundlag af den årsregulerede etagearealpris, som moderejendommen faktisk havde i basisåret (1.000 kr.), eller på grundlag af den generelle etagearealpris for grundværdiområdet i basisåret (1.400 kr.)?

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/03859.