Procesbevillingsnævnet: 3.-instansbevilling om tilbagebetaling af for meget udbetalt erstatning for lægemiddelskade ud over lovens maksimum på 5 mio. kr.

Lægemiddelskaden og udbetaling af erstatning ud over lovens maksimum

En person (skadelidte) blev påført en skade som følge af en bivirkning af et lægemiddel. Patientskademyndighederne anerkendte, at der var tale om en lægemiddelskade omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven).

Ved flere efterfølgende afgørelser blev skadelidte tilkendt og fik udbetalt erstatning og godtgørelse på i alt ca. 7,7 mio. kr. Dette beløb oversteg lovens maksimumbeløb på 5 mio. kr. pr. skadelidte.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodede herefter skadelidte om at tilbagebetale den del af erstatningen, der oversteg 5 mio. kr. Skadelidte afviste dette med henvisning til klage- og erstatningslovens § 55 a, hvorefter erstatning og godtgørelse, der er udbetalt, som udgangspunkt ikke kan kræves tilbagebetalt eller modregnet i andre krav:

Erstatning og godtgørelse, der er udbetalt i sager efter § 55, stk. 1 og 2, kan ikke kræves tilbagebetalt eller modregnet i andre krav på erstatning eller godtgørelse, jf. dog stk. 2.

Ministeriets søgsmål om tilbagebetaling af ca. 2,7 mio. kr.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde herefter sag an mod skadelidte med påstand om tilbagebetaling af ca. 2,7 mio. kr.

Ministeriet gjorde navnlig gældende:

• at skadelidte havde modtaget beløbet ved en fejl og i strid med klage- og erstatningslovens bestemmelse om maksimumerstatning, og
• at lovens § 55 a ikke udelukkede tilbagesøgning i et sådant tilfælde.

Det centrale stridspunkt var dermed, om § 55 a udtømmende regulerer adgangen til tilbagesøgning, eller om der ved udbetaling ud over lovens beløbsmaksimum kunne kræves tilbagebetaling efter almindelige regler om tilbagesøgning af betalinger (condictio indebiti).

Byretten: tilbagebetaling efter almindelige tilbagesøgningsregler

Med henvisning til forarbejderne til klage- og erstatningslovens § 55 a anførte byretten, at bestemmelsen ikke havde haft til formål at regulere en situation som den foreliggende, hvor der var udbetalt erstatning udover lovens maksimum. Spørgsmålet om tilbagebetaling måtte i et sådant tilfælde afgøres efter almindelige regler om tilbagesøgning.

Byretten lagde ved den konkrete vurdering vægt på:

• at skadelidte ikke havde haft en velbegrundet forventning om, at han havde ret til den del af erstatningen, som gik udover lovens beløbsmaksimum, og
• at skadelidte ikke kunne antages at have indrettet sig efter den seneste afgørelse om tilkendelse af erstatning, henset til den korte tid, som var forløbet indtil omgørelsen heraf.

Byretten fandt på den baggrund, at skadelidte skulle tilbagebetale den del af erstatningen, som oversteg lovens beløbsmaksimum.

Landsretten: § 55 a regulerer udtømmende adgangen til tilbagesøgning

Landsretten ændrede byrettens dom og frifandt skadelidte.

Landsretten anførte, at efter ordlyden af klage- og erstatningslovens § 55 a regulerer bestemmelsen udtømmende muligheden for tilbagesøgning.

Videre anførte landsretten om bemærkningerne i lovforslaget:

formålet med fredningen af en udbetalt erstatning [er] navnlig at forhindre, at en erstatning efterfølgende kan kræves tilbage i de tilfælde, hvor Ankenævnet for Patienterstatningen har ændret en afgørelse truffet af Patienterstatningen

Landsretten fremhævede, at det imidlertid ikke fremgår af bemærkningerne, at bestemmelsen alene regulerer disse tilfælde. På denne baggrund og efter en yderligere gennemgang af lovens forarbejder fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at indrømme ministeriet en videre adgang til tilbagesøgning end den, der følger af § 55 a.

Landsretten frifandt derfor skadelidte for påstanden om tilbagebetaling.

Procesbevillingsnævnets meddelelse af 3.-instansbevilling

Procesbevillingsnævnet har meddelt 3.-instansbevilling, så sagen kan prøves ved Højesteret.

Det principielle spørgsmål er, om klage- og erstatningslovens § 55 a om fredning af udbetalt erstatning udtømmende afskærer tilbagesøgning — herunder i tilfælde, hvor erstatning ved en fejl er udbetalt ud over lovens maksimumbeløb på 5 mio. kr. — eller om tilbagebetaling i et sådant tilfælde kan kræves efter almindelige regler om tilbagesøgning.

Tilladelse til at indbringe landsrettens dom for Højesteret blev meddelt i medfør af retsplejeloven § 371, idet sagen er af principiel karakter.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/19554.