ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet meddelte i tre sager tilladelse til kære til Højesteret af Grønlands Landsrets beslutninger af 19. september, 14. oktober og 28. oktober 2024 om fortsat tilbageholdelse af en amerikansk-canadisk hvalaktivist, der var anholdt i Nuuk på en japansk arrestordre. Tilbageholdelsen skete med henblik på mulig udlevering til strafforfølgning i Japan for en aktion mod et japansk hvalfangerskab i 2010. Sagerne rejste det principielle spørgsmål om, hvor intensiv en domstolsprøvelse af udleveringsbetingelserne der skal foretages, når en sigtet tilbageholdes for at sikre udlevering.
Sagen udspringer af en hvalaktivistisk aktion i 2010 i det antarktiske farvand. En amerikansk-canadisk statsborger deltog sammen med en række andre personer i en aktion mod et japansk hvalfangerskab, hvor man forsøgte at forhindre skibet i at jage hvaler – blandt andet ved at kaste ”stinkbomber” i form af glasflasker med smørsyre om bord på skibet.
Japan udstedte efterfølgende en arrestordre på den amerikansk-canadiske statsborger.
Den 21. juli 2024 ankom han til Nuuk, hvor han blev anholdt og tilbageholdt med henvisning til den japanske arrestordre.
Tilbageholdelsen skete i medfør af udleveringslovens § 13 (lov nr. 249 af 9. juni 1967 om udlevering af lovovertrædere, der gælder for Grønland), jf. den grønlandske retsplejelovs § 359, stk. 1, nr. 1, litra a, og nr. 2, litra a. Efter denne bestemmelse kan en sigtet tilbageholdes, når
Det centrale, principielle spørgsmål var, hvor intensiv en prøvelse af selve udleveringsbetingelserne domstolene skal foretage allerede ved spørgsmålet om (fortsat) tilbageholdelse – i forhold til den fuldstændige prøvelse, der først foretages efter den politimæssige undersøgelse og justitsministerens beslutning om udlevering efter udleveringslovens § 16.
Procesbevillingsnævnet havde allerede den (j.nr. 24/0933) meddelt den amerikansk-canadiske statsborger tilladelse til kære til Højesteret af om fortsat tilbageholdelse i medfør af udleveringslovens § 13, jf. den grønlandske retsplejelovs § 359, stk. 1, nr. 1, litra a, og nr. 2, litra a.
Nærværende tre sager angår de efterfølgende tilbageholdelsesbeslutninger i samme forløb.
Ved Retten i Grønlands beslutninger af 4. september 2024, 2. oktober 2024 og 23. oktober 2024 bestemte retten, at den amerikansk-canadiske statsborger fortsat skulle være tilbageholdt i medfør af udleveringslovens § 13, jf. den grønlandske retsplejelovs § 359, stk. 1, nr. 1, litra a, og nr. 2, litra a.
Han kærede beslutningerne om tilbageholdelse til Grønlands Landsret.
I forbindelse med kæremålene tillod Grønlands Landsret den amerikansk-canadiske statsborger at fremlægge en række bilag.
Ved beslutninger af 19. september 2024, 14. oktober 2024 og 28. oktober 2024 stadfæstede Grønlands Landsret beslutningerne om fortsat tilbageholdelse.
Landsretten henviste til:
Det var landsrettens vurdering, at den i Japan rejste tiltale også i Grønland kunne medføre en strengere foranstaltning end ubetinget anstaltsanbringelse i et år.
| Instans | Afgørelser | Udfald |
|---|---|---|
| Retten i Grønland | 4. sept., 2. okt. og 23. okt. 2024 | Fortsat tilbageholdelse |
| Grønlands Landsret | 19. sept., 14. okt. og 28. okt. 2024 | Stadfæstet |
| Procesbevillingsnævnet | j.nr. 24/25965, 24/26045 og 24/27064 | Tilladelse til kære meddelt |
Procesbevillingsnævnet meddelte – i forlængelse af den tidligere tilladelse i sag 24/0933 – tilladelse til kære til Højesteret af Grønlands Landsrets tre stadfæstende beslutninger om fortsat tilbageholdelse. Sagerne blev behandlet under j.nr. 24/25965, 24/26045 og 24/27064.
Tilladelserne afspejler, at sagen rejste et principielt spørgsmål om omfanget af domstolsprøvelsen ved tilbageholdelse med henblik på udlevering – herunder afgrænsningen mellem den foreløbige prøvelse ved tilbageholdelsen og den fuldstændige prøvelse efter justitsministerens senere afgørelse, samt adgangen til bevisførelse herom.
Kæremålene blev behandlet samlet af Højesteret, der ved kendelse af 31. marts 2025 (Paul Watson-sagen, sag 76/2024, 82/2024, 83/2024 og 102/2024) stadfæstede Grønlands Landsrets beslutninger. Højesteret fastslog, at retten ved en anmodning om tilbageholdelse for at sikre udlevering – ud over prøvelsen efter den grønlandske retsplejelov – skal foretage en vis foreløbig prøvelse af, om udleveringsbetingelserne er opfyldt, og at den udenlandske arrestordre som udgangspunkt kan lægges til grund, medmindre særlige omstændigheder peger på, at sigtelsen savner tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag. Justitsministeriet havde forinden – den 17. december 2024 – endeligt nægtet udlevering, hvorefter den pågældende blev løsladt.
