Procesbevillingsnævnet: 3.-instansbevilling om forsæt til socialt bedrageri med uddannelseshjælp (straffeloven § 289 a)

Tiltale for at fortie virksomhedsindtægt mens der blev modtaget uddannelseshjælp

En ung mand blev i 2023 tiltalt for blandt andet overtrædelse af straffeloven § 289 a, stk. 1 ved med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling af uddannelseshjælp at have undladt at opfylde sin oplysningspligt til brug for kommunens afgørelse om hans ret til uddannelseshjælp.

Det centrale forhold var, at han undlod at oplyse om en indtægt i sin virksomhed, samtidig med at han modtog uddannelseshjælp fra kommunen. Sagen rejser det principielle spørgsmål om, hvornår en borger har handlet med det fornødne forsæt, når oplysningspligten faktisk varetages af en anden person på borgerens vegne.

Byrettens frifindelse: flertallet fandt forsæt ikke bevist

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lagde byretten til grund, at den tiltalte undlod at oplyse kommunen om indtægten i sin virksomhed, og at han samtidig modtog uddannelseshjælp, således at han uberettiget fik udbetalt knap 65.000 kr.

Byretten var dog uenig om det subjektive forhold:

• Flertallet fandt det ikke bevist, at den tiltalte havde handlet med forsæt. Flertallet lagde vægt på, at det var den tiltaltes mor, der hver måned på hans vegne indsendte regnskaber til kommunen om virksomheden, og at han således ikke var bekendt med, at der var en indtægt, som kommunen ikke var blevet oplyst om.
• Mindretallet (én voterende) stemte for domfældelse og fandt, at den tiltalte under de foreliggende omstændigheder havde accepteret risikoen for, at de korrekte oplysninger ikke blev indleveret til kommunen, og dermed havde handlet med det fornødne forsæt.

Efter stemmeflertallet blev den tiltalte frifundet.

Landsrettens domfældelse: forsætligt fortiet trods overladelse til moren

Landsretten lagde vægt på, at den tiltalte:

• løbende var blevet orienteret om sin oplysningspligt over for kommunen ved modtagelse af uddannelseshjælp,
• via bevillingen vidste, at et eventuelt overskud i virksomheden ville blive modregnet i hjælpen, og at indtægterne ville blive fratrukket ydelsen "krone for krone",
• var opmærksom på oplysningspligten og på, at en eventuel indtægt ville blive modregnet.

Landsretten udtalte videre, at den tiltalte alligevel overlod det til sin mor at opfylde oplysningspligten om selskabets indtægter på hans vegne uden at kontrollere oplysningerne.

Landsretten fremhævede desuden, at den tiltalte ifølge en mail fra ham til kommunen først havde oplyst, at den pågældende indtægt ikke var medtaget i de løbende oplysninger, fordi der var tale om penge til renovering af et hus, der var ejet af virksomheden.

På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt fandt landsretten det bevist, at den tiltalte forsætligt havde fortiet oplysninger, herunder ved at undlade at opfylde en oplysningspligt af betydning for retten til uddannelseshjælp, og at han havde haft det fornødne forsæt til at opnå en uberettiget udbetaling. Den tiltalte blev dermed domfældt.

Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling til Højesteret

Procesbevillingsnævnet meddelte den domfældte tilladelse til anke til Højesteret (3.-instansbevilling) af landsrettens dom, jf. retsplejeloven § 932.

Bevillingen blev meddelt, fordi sagen vurderes at være af principiel karakter. Det principielle spørgsmål angår vurderingen af forsæt til socialt bedrageri efter straffeloven § 289 a, stk. 1 — navnlig om og hvornår en modtager af uddannelseshjælp kan anses for at have handlet forsætligt ved at fortie en virksomhedsindtægt, når selve opfyldelsen af oplysningspligten over for kommunen er overladt til en anden person (her den tiltaltes mor), og borgeren ikke selv har kontrolleret de indsendte oplysninger.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/27959.