ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til kære til Højesteret af en landsretskendelse, hvor to kæremål blev afvist som for sent iværksatte. Fogedretten havde fuldbyrdet to islandske retsafgørelser og vejledt skyldnerne om en kærefrist på én måned, mens den korrekte frist efter loven var to uger. Sagen rejser det principielle spørgsmål om, hvilken betydning en forkert kærevejledning fra fogedretten har for, om et kæremål kan afvises som for sent.
Tingsretten i Reykjavik havde truffet afgørelse om, at rekvirenten havde et betalingskrav mod to forskellige skyldnere, og retsafgørelserne blev efterfølgende erklæret eksigible af Tingsretten i Reykjavik.
Rekvirenten anmodede herefter den danske fogedret om fuldbyrdelse af de to islandske retsafgørelser.
Fogedretten imødekom anmodningerne. Henset til, at retsafgørelserne var erklæret eksigible af Tingsretten i Reykjavik, fandt fogedretten, at betingelserne for fuldbyrdelse efter lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område var opfyldt.
I forbindelse med kendelserne vejledte fogedretten skyldnerne om, at fogedrettens afgørelser kunne kæres til landsretten, og at kærefristen var én måned fra forkyndelse af afgørelserne.
Fogedrettens afgørelse om eksigibilitet kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37, jf. § 8 b, stk. 1 i loven. Den almindelige kærefrist efter retsplejelovens § 394, stk. 1 er imidlertid 2 uger regnet fra afgørelsen. Den vejledning, fogedretten gav, var dermed forkert.
Én måned senere — altså i overensstemmelse med fogedrettens vejledning — blev fogedrettens kendelser kæret til landsretten.
Den ene skyldner var dog angivet som kærende i begge kæreskrifter, og landsretten (sam)behandlede derfor begge kæremål med denne skyldner som kærende. Den anden skyldner blev dermed ikke part i kæremålene for landsretten.
Landsretten afviste kæremålene. Landsretten anførte, at fristen for at kære fogedrettens afgørelser var 2 uger i medfør af lovens § 8 b, stk. 1, jf. retsplejelovens § 394, stk. 1. Da kæremålene først blev modtaget én måned efter fogedrettens kendelser, fandt landsretten, at kæren var iværksat for sent.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Fogedretten | Fuldbyrdelse af to eksigible islandske retsafgørelser + kærevejledning (frist: 1 måned) | Imødekommet |
| Landsretten | Afvisning, da kærefristen rettelig var 2 uger | Kæremålene afvist som for sent |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling (kære til Højesteret) | Tilladelse meddelt |
Sagen rejser det principielle spørgsmål om, hvilken betydning en forkert (mangelfuld) kærevejledning fra fogedretten har for, om et kæremål, der er iværksat i tillid til den oplyste — men forkerte — frist, skal afvises som for sent.
Spørgsmålet om betydningen af en fejlbehæftet appel-/kærevejledning har tidligere været prøvet, men i en situation, hvor vejledningen var generel og rettet til en advokat. I Højesterets kendelse af 15. november 2024 (BS-13189/2024-HJR) stadfæstede Højesteret et afslag på oprejsningsbevilling efter retsplejelovens § 394, stk. 2, idet det påhvilede partens advokat selv at undersøge de korrekte kæreregler, og en generel kærevejledning ikke kunne begrunde en lempelse af fristen. I nærværende sag adskiller forholdet sig ved, at fogedretten aktivt angav en konkret, men forkert kærefrist (én måned), som de kærende fulgte.
Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til, at landsrettens afvisningskendelse kunne kæres til Højesteret.
Tilladelse til kære af landsrettens afgørelse til Højesteret forudsætter Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. § 8 b, stk. 2 i loven, sammenholdt med de almindelige regler i retsplejeloven. Bevilling gives, når sagen er af principiel karakter, eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Nævnet har med tilladelsen åbnet for, at Højesteret kan tage stilling til, om fogedrettens forkerte kærevejledning skal føre til, at kæremålet ikke afvises som for sent — herunder om der i en sådan situation skal meddeles oprejsning for fristoverskridelsen.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/22868.
