ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet har meddelt en domfældt udlænding fra Kosovo, der var indrejst i Danmark som 5-årig, 3.-instansbevilling til Højesteret i en straffesag om narkotikakriminalitet og hvidvask. Byretten udviste den tiltalte med indrejseforbud i 6 år, mens landsretten forhøjede indrejseforbuddet til 12 år. Det principielle spørgsmål angår fastsættelsen af indrejseforbuddets varighed, når udvisningen er forenelig med EMRK artikel 8, men et indrejseforbud for bestandig med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Den tiltalte var oprindeligt fra Kosovo og indrejst i Danmark som 5-årig. Hans tilknytningsforhold var centrale for sagen:
Tilknytningen til Danmark blev af både byret og landsret betegnet som meget stærk, mens tilknytningen til Kosovo var begrænset. Den tiltalte var ikke tidligere straffet af betydning for sagen.
Den tiltalte var tiltalt for:
Byretten fandt den tiltalte skyldig i medvirken til besiddelse og salg af ikke under 1 kg kokain samt i den erkendte hvidvask og fastsatte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder.
Efter karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet og efter en samlet vurdering fandt byretten, at de hensyn, der talte for udvisning, var end de hensyn, der talte imod udvisning på baggrund af den tiltaltes stærke tilknytning til Danmark, jf. .
Byretten fandt dog på baggrund af den meget stærke tilknytning til Danmark over for den begrænsede tilknytning til Kosovo, at et indrejseforbud for bestandig ville være et uproportionalt indgreb.
Byretten udviste herefter den tiltalte med indrejseforbud i 6 år.
Landsretten fandt ligesom byretten bevist, at den tiltalte havde medvirket til besiddelse og salg af kokain, jf. straffeloven § 191, og tiltrådte byrettens fastsættelse af straffen.
Landsretten tiltrådte endvidere, at udvisning af den tiltalte ikke ville være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men at et indrejseforbud for bestandig med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Landsretten fandt imidlertid, at indrejseforbuddet efter karakteren og grovheden af den pådømte kriminalitet skulle forhøjes til 12 år, idet dette ikke med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
| Instans | Straf | Indrejseforbud |
|---|---|---|
| Byretten | Fængsel i 3 år og 6 måneder | 6 år |
| Landsretten | Stadfæstet | Forhøjet til 12 år |
Sagen rejser det principielle spørgsmål om, hvordan varigheden af et indrejseforbud fastsættes efter udlændingeloven § 32, når der efter § 22 er truffet bestemmelse om udvisning ved dom — og hvor udvisningen som sådan er forenelig med Danmarks internationale forpligtelser, men et tidsubegrænset (livsvarigt) indrejseforbud "med sikkerhed" ikke er det.
Spørgsmålet er navnlig, hvor det forholdsmæssige indrejseforbud skal placeres mellem disse to poler, og hvilken vægt kriminalitetens karakter og grovhed kan tillægges over for den tiltaltes meget stærke tilknytning til Danmark.
Procesbevillingsnævnet har meddelt den domfældte tilladelse til anke til Højesteret af landsrettens dom, jf. retsplejeloven § 932, stk. 1. Tilladelsen er meddelt, fordi sagen vurderes at være af principiel karakter for så vidt angår fastsættelsen af indrejseforbuddets varighed i tilfælde, hvor selve udvisningen er forenelig med EMRK artikel 8, men hvor et indrejseforbud for bestandig vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/09854.
