Procesbevillingsnævnet: 3.-instansbevilling i grønlandsk sag om 6 måneders anstaltsanbringelse for samleje uden samtykke (kriminallovens § 77)

Tiltalen: vaginalt og analt samleje uden samtykke efter kriminallovens § 77, stk. 1

Tiltalte var tiltalt for overtrædelse af den grønlandske kriminallovs § 77, stk. 1, ved i januar 2024 at have haft samleje med forurettede både vaginalt og analt uden hendes samtykke.

Bestemmelsen er den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i Kriminallov for Grønland § 77, stk. 1, hvorefter det afgørende er, om forurettede har samtykket i samlejet — ikke om der er anvendt vold eller tvang.

Kredsretten fandt tiltalte skyldig og idømte 6 måneders anstaltsanbringelse

Kredsretten fandt tiltalte skyldig i tiltalen. Retten lagde blandt andet vægt på, at forurettede sagde, at hun ikke havde lyst, og at hun i øvrigt forholdt sig passiv — hun hverken kærtegnede tiltalte, rørte ham på nogen seksuel måde eller deltog aktivt i de seksuelle aktiviteter.

Kredsretten fandt det bevist, at tiltalte havde samleje med forurettede vaginalt og analt uden hendes samtykke, og at dette måtte have stået klart for tiltalte, der således havde forsæt til overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1.

Ved valget af foranstaltning lagde kredsretten vægt på:

• forholdets karakter og hensynet til lovovertrædelsens grovhed, sammenholdt med
• tiltaltes gode personlige forhold, herunder at han ikke var tidligere foranstaltet.

Tiltalte blev idømt anbringelse i anstalt i 6 måneder og ankede dommen til Grønlands Landsret.

Grønlands Landsret stadfæstede med dissens om skyldspørgsmålet

Grønlands Landsret stadfæstede dommen.

Flertallet henviste til, at det efter forurettedes sikre og troværdige forklaring var bevist, at tiltalte havde haft samleje med forurettede uden hendes samtykke. Af de grunde, som kredsretten havde anført, fandtes foranstaltningen passende udmålt, og der var efter forholdets karakter ikke grundlag for at gøre foranstaltningen betinget.

Mindretallet fandt det derimod ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at tiltalte var skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1.

Den principielle problemstilling: forsæt og foranstaltning under den samtykkebaserede bestemmelse

Sagens principielle karakter knytter sig til den relativt nye, samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i den grønlandske kriminallov:

• om der ved domfældelsen i tilstrækkeligt omfang er taget stilling til, at tiltalte havde forsæt til at gennemføre samleje uden forurettedes samtykke, og ikke blot til den objektive konstatering af manglende samtykke, og
• hvilket foranstaltningsniveau der skal gælde for samleje uden samtykke efter kriminallovens § 77, stk. 1, herunder spørgsmålet om betinget anbringelse og længden af anstaltstiden.

For grønlandske straffesager kan en landsretsdom kun prøves ved Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet meddeler 3.-instansbevilling, jf. princippet i retsplejeloven § 932 og instansordningen i retsplejelov for Grønland.

Procesbevillingsnævnets afgørelse: 3.-instansbevilling meddelt

Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling, således at landsrettens dom kunne prøves for Højesteret. Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/07042.

Tilladelsen blev meddelt under hensyn til sagens principielle karakter vedrørende anvendelsen af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i den grønlandske kriminallov — navnlig forsætsvurderingen og udmålingen af foranstaltning.

Højesteret stadfæstede efterfølgende den 27. februar 2026 Grønlands Landsrets og Sermersooq Kredsrets domme, hvorefter tiltalte blev idømt 6 måneders ubetinget anbringelse i anstalt og pålagt at betale 50.000 kr. i godtgørelse for tort, jf. Højesterets dom (AM2026.02.27H). Højesteret fandt, at landsrettens dom måtte forstås sådan, at det var lagt til grund, at tiltalte havde forsæt, og at der ikke var grundlag for at nedsætte foranstaltningen eller gøre den betinget.