Procesbevillingsnævnet: 3.-instansbevilling om Sikkerhedsstyrelsens brug af unge kontrolkøbere ved salg af snus til person under 18 år

Sikkerhedsstyrelsens kontrolkøb af snus med en 16-årig

Tiltalte drev en kiosk. I juli 2024 foretog Sikkerhedsstyrelsen et tilsynsbesøg, hvor en kontrolkøber på 16 år købte en pakke snus i kiosken. Sælgeren krævede ikke billedlegitimation af køberen.

Sagen angår samspillet mellem tre regelsæt i loven om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år (lovbekendtgørelse nr. 1088 af 10. oktober 2024, tidligere lovbekendtgørelse nr. 583 af 26. marts 2021):

• Efter § 2 a, stk. 1 skal den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på fysiske salgssteder, kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år.
• Efter § 2 b, stk. 4 kan Sikkerhedsstyrelsen i en nærmere angivet periode (1. juli 2024 – 30. juni 2026) ved kontrol af bl.a. § 2 a, stk. 1, anvende unge kontrolkøbere med skjult identitet, når der forinden ikke med rimelig grund er mistanke om, at der fra butikken sker salg til personer under aldersgrænsen.
• Efter § 2 b, stk. 6, må Sikkerhedsstyrelsen ved kontrol efter stk. 4 ikke påvirke væsentlige omstændigheder ved kontrolkøbet, herunder bevirke en forøgelse af en lovovertrædelses omfang eller grovhed.

Byretten idømte bøde på 25.000 kr. for uagtsomt salg

Ved byrettens dom blev tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af § 5, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, jf. § 2 a, stk. 1, for at have solgt en pakke snus til en person under 18 år og undladt at kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, selvom sælgeren burde have været i tvivl om, hvorvidt køberen var fyldt 18 år. Tiltalte blev idømt en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte havde nægtet sig skyldig og forklarede, at han havde vurderet kontrolkøberen til at være mindst 20 år, hvorfor han ikke spurgte om billedlegitimation, da han ikke var i tvivl om, at køberen var over 18 år.

Byretten henviste til, at Sikkerhedsstyrelsen efter loven var bemyndiget til at føre kontrol på området, og at formålet med kontrolordningen ikke var at efterforske strafbare lovovertrædelser, men at sikre en effektiv kontrol, der kunne varetage hensynet til at nedbringe børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol.

Byretten lagde vægt på, at tiltalte efter kontrolkøberens udseende burde have været i tvivl om, at kunden var fyldt 18 år, og at tiltalte havde handlet med den til domfældelse fornødne uagtsomhed ved ikke at have krævet billedlegitimation.

Landsretten stadfæstede og afviste konflikt med agentreglerne og EMRK

Tiltalte ankede dommen til landsretten, som stadfæstede byrettens dom.

Landsretten fandt, at brug af en ung kontrolkøber efter § 2 b, stk. 4, ikke var i strid med reglerne om agentvirksomhed i retsplejelovens § 754 a-e eller EMRK artikel 6. Landsretten henviste til forarbejderne til § 2 b, stk. 4 og 5, hvoraf bl.a. fremgår:

• at formålet med bestemmelsen var at kontrollere, om alderskontrollen blev overholdt på detailstedet,
• at kontrollen alene kunne gennemføres, hvor Sikkerhedsstyrelsen forud ikke med rimelig grund havde mistanke om salg til mindreårige, og
• at kontrollen skulle foregå sådan, at den tilsynsførende, der fulgtes med den unge kontrolkøber, selv kunne konstatere overtrædelsen ved at overvære købet — fx ved at være inden for syns- og høreafstand af transaktionen.

Efter fotoet af kontrolkøberen på købstidspunktet og hans udseende under forklaringen tiltrådte landsretten, at tiltalte i sit erhverv burde have været i tvivl om, hvorvidt kontrolkøberen var 18 år. Hverken tiltaltes forklaring eller det forhold, at kontrolkøberen ankom til butikken sammen med en voksen, der ikke stod sammen med ham ved købet, kunne føre til en anden vurdering.

Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til prøvelse ved Højesteret

Procesbevillingsnævnet meddelte tiltalte 3.-instansbevilling til at indbringe landsrettens dom for Højesteret, jf. retsplejeloven § 932.

Tilladelsen blev meddelt, fordi sagen rejser det principielle spørgsmål, om Sikkerhedsstyrelsens anvendelse af unge kontrolkøbere med skjult identitet efter § 2 b, stk. 4, er forenelig med reglerne om agentvirksomhed i retsplejeloven § 754 a-e og med retten til en retfærdig rettergang efter EMRK artikel 6 — og dermed, om beviset fra et sådant kontrolkøb lovligt kan danne grundlag for en strafferetlig domfældelse.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/27903.