ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet har meddelt 3.-instansbevilling i en straffesag, hvor en EU-borger, der var kommet til Danmark som arbejdstager og havde haft lovligt ophold i ca. 7 år, blev idømt fængsel i 6 måneder for knivvold og overtrædelse af knivloven samt udvist med indrejseforbud i 6 år. Det principielle spørgsmål er, om udvisning af en EU-borger med så langt ophold er forenelig med den skærpede beskyttelse og proportionalitetskravet i opholdsdirektivet.
Tiltalte blev fundet skyldig i at have stukket forurettede én gang på brystet med en kniv, hvorved forurettede fik et snitsår, samt i en overtrædelse af knivloven ved at have besiddet en kniv med en klinge på 12 centimeter.
Episoden fandt sted på forurettedes bopæl, hvor tiltalte — i besiddelse af en køkkenkniv — opsøgte forurettede. De to havde efter sagens oplysninger ikke mødt hinanden før, men havde begge haft en relation til en mand, som tiltalte nu er gift med.
Forholdet om vold med kniv henføres under straffeloven § 245.
Tiltalte var kommet til Danmark som arbejdstager og havde på tidspunktet for byrettens dom haft lovligt ophold i Danmark i ca. 7 år.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) kunne ikke udelukke, at tiltalte havde opnået ret til tidsubegrænset ophold.
Dette er afgørende for udvisningsspørgsmålet, fordi en EU-borger med tidsubegrænset opholdsret nyder en skærpet beskyttelse: Efter udlændingeloven § 26 b, stk. 2 må en udlænding omfattet af EU-reglerne, som efter 5 års uafbrudt lovligt ophold har opnået ret til tidsubegrænset ophold, kun udvises, hvis det er begrundet i alvorlige hensyn til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed. Bestemmelsen gennemfører opholdsdirektivets (direktiv 2004/38/EF) artikel 28, stk. 2.
Byretten idømte tiltalte fængsel i 6 måneder og udvisning af Danmark med indrejseforbud i 6 år.
Ved straffens udmåling lagde byretten vægt på, at tiltalte umotiveret havde opsøgt forurettede på hendes bopæl. I formildende retning lagde byretten vægt på den forholdsvist begrænsede skade.
Ved udvisningsspørgsmålet lagde byretten vægt på oplysningerne om tiltaltes udøvelse af vold, sammenholdt med hendes personlige oplysninger, herunder hendes alkoholforbrug. Retten fandt på den baggrund, at tiltalte ville være tilbøjelig til fortsat at udvise denne adfærd i fremtiden.
Retten fandt efter en samlet vurdering, at ansøger kunne udvises på grund af alvorlige hensyn til den offentlige orden og sikkerhed.
Byretten anvendte dermed den skærpede tærskel i udlændingeloven § 26 b, stk. 2.
Landsretten stadfæstede byrettens dom.
Landsretten lagde ligeledes vægt på, at tiltalte uden forudgående kontakt havde opsøgt forurettede på bopælen medbringende en kniv. Landsretten fandt, at dette var udtryk for en adfærd, som udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse — kriteriet i udlændingeloven § 26 b, stk. 1 og opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2.
Efter en afvejning af den begåede kriminalitet over for oplysningerne om tiltaltes personlige forhold fandt landsretten, at udvisning med indrejseforbud i 6 år ikke kunne anses for stridende mod proportionalitetsprincippet i direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Byretten | Fængsel i 6 mdr. + udvisning med indrejseforbud i 6 år | Domfældt og udvist |
| Landsretten | Stadfæstede byrettens dom | Anket |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling til Højesteret | Tilladelse meddelt |
Procesbevillingsnævnet har meddelt den domfældte tilladelse til anke til Højesteret (3.-instansbevilling i straffesag, jf. retsplejeloven § 932).
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/23214.
Det principielle spørgsmål, som Højesteret nu skal tage stilling til, er, om udvisning med indrejseforbud af en EU-borger, der er kommet til Danmark som arbejdstager og har haft ca. 7 års lovligt ophold — og som muligt har opnået ret til tidsubegrænset ophold — opfylder den skærpede tærskel om alvorlige hensyn til den offentlige orden og sikkerhed efter udlændingeloven § 26 b, stk. 2, og om udvisningen er forenelig med proportionalitetskravet i opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, sammenholdt med artikel 28.
Procesbevillingsnævnet tager ikke stilling til udvisningens berettigelse, men alene til, om sagen må prøves ved Højesteret. Det bemærkes, at en tidligere straffedom efter udlændingeloven § 26 b, stk. 1 ikke i sig selv kan begrunde udvisning, og at der ved proportionalitetsvurderingen bl.a. skal tages hensyn til opholdets varighed, tiltaltes integration og tilknytning til hjemlandet.
