ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til, at en landsretskendelse om afslag på beskikkelse af yderligere en offentlig forsvarer kunne indbringes for Højesteret. Sagen udsprang af en overordentlig omfangsrig straffesag, hvor tiltalte var idømt 12 års fængsel for groft bedrageri, og hvor landsretten under ankesagen havde afslået at beskikke en medforsvarer efter retsplejelovens § 738, stk. 1, 2. pkt.
Tiltalte blev ved byrettens dom idømt blandt andet fængsel i 12 år for groft bedrageri og forsøg herpå, jf. straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, jf. til dels § 21.
Tiltalte ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Da der var nedlagt påstand om frifindelse, skulle ankesagen gennemføres som en fuldstændig ny hovedforhandling.
Under byrettssagen havde tiltalte været forsvaret af to offentligt beskikkede forsvarere. Under ankesagen beskikkede landsretten alene den ene af disse. Forsvareren og den tidligere medforsvarer anmodede herefter sammen landsretten om, at også den tidligere medforsvarer skulle beskikkes som offentlig forsvarer under ankesagen.
Landsretten bemærkede indledningsvist, at der efter retsplejelovens § 738, stk. 1, 2. pkt., undtagelsesvis kan beskikkes flere offentlige forsvarere for en sigtet eller tiltalt:
Retten kan endvidere undtagelsesvis beskikke flere offentlige forsvarere for sigtede.
Landsretten lagde til grund, at beskikkelse af en medforsvarer efter praksis kræver, at sagens omfang eller kompleksitet efter en konkret vurdering giver grundlag for at antage, at beskikkelsen er nødvendig af hensyn til, at tiltaltes forsvar kan udføres forsvarligt.
Uanset at der var tale om en overordentlig omfangsrig sag om et betydeligt beløb, fandt landsretten efter en samlet vurdering, at forsvaret på betryggende vis kunne udføres af den allerede beskikkede forsvarer alene. Landsretten lagde navnlig vægt på:
Landsretten fandt derfor ikke grundlag for undtagelsesvist at beskikke en yderligere forsvarer og afslog anmodningen. Afslaget er afsagt i Østre Landsrets kendelse (SS-3607/2024-OLR).
Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til, at landsrettens kendelse om afslag på beskikkelse af yderligere en offentlig forsvarer kunne indbringes for Højesteret. Sagen er behandlet under j.nr. 25/03687.
Tilladelsen blev meddelt, fordi sagen rejser det principielle spørgsmål om, hvornår en ankesags omfang og kompleksitet — herunder hensynet til et forsvarligt forsvar og princippet om "equality of arms" — undtagelsesvist gør det nødvendigt at beskikke en medforsvarer efter retsplejelovens § 738, stk. 1, 2. pkt., navnlig når tiltalte under byretssagen havde to beskikkede forsvarere og under anken påstår frifindelse.
Højesteret tog efterfølgende stilling til kæren og omgjorde landsrettens afgørelse, idet sagen blev hjemvist med henblik på, at den tidligere medforsvarer blev beskikket som yderligere forsvarer, jf. Højesterets kendelse (SS-33/2025-HJR).
