ProcesbevillingsnævnetEn ung mand blev i oktober 2025 varetægtsfængslet som retshåndhævelsesarrest efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, sigtet for bl.a. hensynsløs fareforvoldelse og uagtsom legemsbeskadigelse ved en kørsel i København. Efter gentagne forlængelser — i alt ca. 3 måneders varetægt — og kendelse om fængsling indtil dom har Procesbevillingsnævnet meddelt ham tilladelse til at kære landsrettens kendelser til Højesteret. Sagen er principiel om rækkevidden af og proportionaliteten ved langvarig retshåndhævelsesarrest.
I oktober 2025 blev en ung mand anholdt og varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2. Han var sigtet for blandt andet hensynsløs fareforvoldelse og uagtsom legemsbeskadigelse begået i forbindelse med en kørsel i København, hvorved en person blev påkørt.
Fængslingen skete som såkaldt retshåndhævelsesarrest. Retten lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at:
Disse to elementer udgør netop kernebetingelserne i § 762, stk. 2, nr. 2, der ud over en særligt bestyrket mistanke om en af de oplistede forbrydelser forudsætter, at forholdet kan ventes at medføre mindst 60 dages ubetinget fængsel, og at retshåndhævelsen kræver fortsat frihedsberøvelse.
Varetægtsfængslingen blev herefter flere gange forlænget.
I december 2025 forlængede byretten to gange varetægtsfængslingen af den unge mand og godkendte hermed, at han sad varetægtsfængslet i 3 måneder.
Byretten lagde herved vægt på:
§ 762, stk. 3 indeholder proportionalitetsspærringen: varetægtsfængsling kan ikke anvendes, hvis frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til forstyrrelsen af sigtedes forhold, sagens betydning og den ventede retsfølge.
Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at betingelserne for varetægtsfængsling af den unge mand var opfyldt, og stadfæstede dermed begge byrettens kendelser om forlængelse.
Hovedforhandlingen blev berammet til foretagelse i april 2026, og byretten afsagde kendelse om varetægtsfængsling af den unge mand indtil dom.
Byretten lagde også her vægt på, at grundlaget for de tidligere kendelser fortsat var til stede, jf. § 762, stk. 2, nr. 2, og at varetægtsfængsling indtil dom ikke stod i misforhold efter § 762, stk. 3.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse om varetægtsfængsling indtil dom og lagde herved vægt på de af byretten anførte grunde.
| Instans | Afgørelse | Hjemmel | Udfald |
|---|---|---|---|
| Byretten (okt. 2025) | Varetægtsfængsling som retshåndhævelsesarrest | § 762, stk. 2, nr. 2 | Fængslet |
| Byretten (dec. 2025, 2 kendelser) | Forlængelse — i alt 3 mdr. | § 762, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 3 | Forlænget |
| Landsretten | Stadfæstede begge forlængelser | Byrettens grunde | Stadfæstet |
| Byretten | Varetægt indtil dom (hovedforhandling apr. 2026) | § 762, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 3 | Fængslet indtil dom |
| Landsretten | Stadfæstede | Byrettens grunde | Stadfæstet |
| Procesbevillingsnævnet | Kæretilladelse til Højesteret | — | Tilladelse meddelt |
Sagen rejser det principielle spørgsmål om rækkevidden af retshåndhævelsesarrest efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2 — herunder hvornår hensynet til retshåndhævelsen fortsat kan begrunde frihedsberøvelse, når den unge mand allerede har siddet varetægtsfængslet i ca. 3 måneder og fængsles indtil dom.
Problemstillingen knytter sig navnlig til:
Hensynet skærpes af, at den maksimale sammenhængende varetægtsperiode er reguleret i retsplejelovens § 768 a, og at lovgiver med lov nr. 263 af 11. februar 2026 (ikraft 1. januar 2027) netop har vedtaget at forkorte de maksimale varetægtsfrister for at nedbringe langvarige varetægtsfængslinger. Det understreger den retlige aktualitet af spørgsmålet om, hvor længe retshåndhævelsesarrest kan opretholdes i en sag af denne karakter.
Procesbevillingsnævnet har meddelt den unge mand tilladelse til at kære landsrettens kendelser om varetægtsfængsling til Højesteret.
Tilladelsen er meddelt, fordi sagen vurderes at være af principiel karakter for så vidt angår betingelserne for at opretholde retshåndhævelsesarrest efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, sammenholdt med proportionalitetskravet i § 762, stk. 3, i en situation med langvarig varetægt og fængsling indtil dom.
Procesbevillingsnævnet tager ikke selv stilling til, om varetægtsfængslingen er berettiget — nævnet afgør alene, at spørgsmålet kan prøves af Højesteret. Sagerne er behandlet under j.nr. 25/34778, 25/34779 og 26/01699.
