Procesbevillingsnævnet: 3.-instansbevilling om lægeerklæring som dokumentation for lovligt forfald ved udeblivelse under straffeankesag

Kombinationsdom for underslæb og anke med påstand om frifindelse

Den tiltalte blev i byretten idømt en kombinationsdom med 8 måneders fængsel for underslæb, jf. straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, der angår uretmæssigt forbrug af betroede penge.

Den tiltalte ankede dommen til landsretten med påstand om:

• principalt frifindelse
• subsidiært formildelse

Sygemelding dagen før og indsendelse af lægeerklæring på hovedforhandlingsdagen

Ankesagen blev berammet til hovedforhandling i landsretten.

Dagen før hovedforhandlingen kontaktede den tiltalte sin forsvarer og oplyste, at han var blevet syg. Forsvareren vejledte ham om:

• at han skulle kontakte sin læge, og
• at det var vigtigt at fortælle lægen, at lægeerklæringen var til brug for en retssag, idet lægen så ville anvende en særlig formular, som den tiltalte efterfølgende skulle sende til landsretten inden hovedforhandlingens start den følgende dag.

På dagen for hovedforhandlingen indsendte den tiltalte kl. 09:03 en lægeerklæring, hvoraf det blandt andet fremgik, at han var blevet akut syg og derfor ikke havde mulighed for at deltage i retten som planlagt.

Landsrettens afvisning af anken efter retsplejelovens § 920, stk. 2

Landsretten afviste den tiltaltes anke ved kendelse, jf. retsplejelovens § 920, stk. 2.

Landsretten lagde vægt på:

• at den tiltalte trods lovligt forkyndt tilsigelse var udeblevet uden dokumenteret lovligt forfald, og
• at landsretten ikke undtagelsesvist fandt det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær.

Udebliver tiltalte fra et retsmøde under hovedforhandlingen uden dokumenteret lovligt forfald i et tilfælde, hvor dommen er anket af tiltalte, afviser retten ved kendelse tiltaltes anke, medmindre retten undtagelsesvis finder det nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær.

Konsekvensen af afvisningen er, at byrettens dom står ved magt, og den tiltalte mister adgangen til at få ankesagen prøvet ved landsretten.

Det principielle spørgsmål: hvornår udgør en lægeerklæring dokumenteret lovligt forfald

Sagen rejser det principielle spørgsmål, om en almindelig lægeerklæring — der angiver akut sygdom, men ikke er udfærdiget på den særlige formular til brug for retssager — udgør dokumenteret lovligt forfald efter retsplejelovens § 920, stk. 2, når den indsendes på selve hovedforhandlingsdagen.

Problemstillingen har bredere betydning for, hvilke krav der kan stilles til form og indhold af den dokumentation, en tiltalt skal fremlægge for at undgå, at anken afvises på grund af udeblivelse.

Procesbevillingsnævnets meddelelse af 3.-instansbevilling

Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til, at landsrettens kendelse om afvisning af anken kunne indbringes for Højesteret, jf. kriteriet om sager af principiel karakter, jf. retsplejelovens § 932.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/25556.

Med bevillingen kan Højesteret nu tage stilling til, om den indsendte lægeerklæring udgjorde dokumenteret lovligt forfald, og dermed om landsrettens afvisning af anken var berettiget.