ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet har behandlet en sag om, hvorvidt ankebegrænsningsreglen i retsplejeloven § 453, stk. 1, 2. pkt. — der kræver nævnets tilladelse til anke af domme, hvor familieretten »alene har afgjort spørgsmål om samvær« — også omfatter sager, hvor familieretten tillige har taget stilling til »anden kontakt« efter forældreansvarsloven § 20 a. En far, hvis barn var blevet adopteret, fik ikke fastsat samvær eller anden kontakt, og spørgsmålet var, om landsretten kunne behandle hans anke uden nævnets tilladelse.
Faren havde i 2011 ladet barnet, der var født samme år, adoptere af morens daværende ægtefælle. Morens ægteskab ophørte i 2012, og hun fik i 2022 forældremyndigheden over barnet alene. Faren havde haft samvær med barnet frem til august 2021, hvor moren besluttede at afbryde dette.
Fordi barnet var adopteret, kunne faren herefter kun søge kontakt som oprindelig slægtning efter forældreansvarsloven § 20 a, hvorefter der efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge kan fastsættes samvær eller anden form for kontakt, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller kontakt med den pågældende.
Under den hjemviste sag indgik forældrene i maj 2024 forlig om samværet, men efter blot én afholdt samværssession besluttede moren i juli 2024 igen at afbryde kontakten.
I november 2024 anmodede faren på ny Familieretshuset om fastsættelse af samvær efter forældreansvarsloven § 20 a. Familieretshuset oversendte sagen til familieretten efter lov om Familieretshuset § 32, idet der ikke fandtes grundlag for at arbejde yderligere med familien.
For familieretten nedlagde faren påstand om:
Moren påstod frifindelse.
Familieretten fandt efter en konkret vurdering, at det af hensyn til barnets trivsel ville være bedst for barnet, at faren ikke på daværende tidspunkt havde samvær eller anden kontakt med hende, jf. forældreansvarsloven § 4 og § 20 a. Moren blev derfor frifundet.
Afgørelsen tog dermed udtrykkeligt stilling til begge kontaktformer — ikke kun samvær.
Faren ankede dommen til landsretten med påstand om:
Moren påstod ankesagen afvist. Hun henviste til, at familierettens dom efter retsplejeloven § 453, stk. 1, 2. pkt. kun kunne ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse, og at en sådan tilladelse ikke forelå.
Bestemmelsen lyder:
En dom afsagt af familieretten i en sag, hvor en afgørelse truffet af Familieretshuset er indbragt for familieretten, kan kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Det samme gælder en dom, hvor familieretten alene har afgjort spørgsmål om samvær.
Det centrale fortolkningsspørgsmål var herefter, om ordet »alene« i 2. pkt. afskar ankebegrænsningen, når familieretten ikke kun havde afgjort samvær, men også anden kontakt efter § 20 a.
Landsretten anførte, at familieretten ved dommen havde afgjort såvel spørgsmål om samvær som anden kontakt i medfør af forældreansvarsloven § 20 a, og at ankebegrænsningsreglen i retsplejeloven § 453, stk. 1, 2. pkt. derfor ikke fandt anvendelse.
Dommen kunne følgelig — jf. tillige kendelsen trykt i U 2025.1453 V — ankes uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Ankesagen blev derfor ikke afvist.
Denne fortolkning svarer til Østre Landsrets kendelse af 19. juni 2025 i den tilsvarende sag, hvor landsretten med samme begrundelse fastslog, at en dom, der også omfatter anden kontakt, kan ankes direkte (BS-29747/2025-OLR).
Instansforløbet kan opstilles således:
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Familieretten (dec. 2022) | Intet samvær efter § 20 a | Stadfæstet, siden ophævet |
| Landsretten (feb. 2023) | Stadfæstede | Ophævet af Højesteret |
| Højesteret (okt. 2023) | Ophævede og hjemviste | Hjemvist |
| Familieretten (ny dom) | Frifandt mor for samvær og anden kontakt, jf. §§ 4 og 20 a | Anket |
| Landsretten | Ankebegrænsningen § 453, stk. 1, 2. pkt. fandt ikke anvendelse | Ankesagen ikke afvist |
Procesbevillingsnævnet har behandlet sagen under j.nr. 25/18044 og meddelt tilladelse, så det principielle spørgsmål kan prøves videre.
Det principielle spørgsmål er, om ankebegrænsningsreglen i retsplejeloven § 453, stk. 1, 2. pkt. — der angår domme, hvor familieretten »alene« har afgjort spørgsmål om samvær — også omfatter sager, hvor familieretten tillige har taget stilling til »anden kontakt« efter forældreansvarsloven § 20 a, og dermed om sådanne domme kan ankes uden nævnets tilladelse.
Sagen har betydning for afgrænsningen af, hvornår familieretlige kontaktsager kan ankes frit, og hvornår de er underlagt kravet om appeltilladelse.
