ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet meddelte Føroya Kærustovnur kæretilladelse til Østre Landsret i en sag om, hvorvidt domstolene undtagelsesvis kan tillægge et søgsmål opsættende virkning, selv om lagtingslov om børneværn § 64 udtrykkeligt bestemmer, at afgørelser fra Føroya Kærustovnur ikke suspenderes ved indbringelse for retten. Sagen angik en afgørelse om at flytte en 15-årig dreng fra en færøsk institution til en døgninstitution i Danmark uden samtykke. Spørgsmålet var principielt, og sagen blev efterfølgende prøvet ved både Østre Landsret og Højesteret.
Et barn på nu 15 år var anbragt uden for hjemmet på en institution på Færøerne. Føroya Kærustovnur (den færøske ankestyrelse) traf afgørelse om, at barnet skulle udskrives fra institutionen og i stedet indskrives på en døgninstitution i Danmark i medfør af lagtingslov om børneværn § 35.
Forældrene og barnet indbragte afgørelsen for Retten på Færøerne og anmodede samtidig retten om at tillægge søgsmålet opsættende virkning, så flytningen ikke blev gennemført, mens sagen verserede.
Kernen i sagen var modstriden mellem barnets ønske om udsættelse og et udtrykkeligt lovbestemt forbud mod suspension.
Det følger af lagtingslov om børneværn § 64, at afgørelser truffet af Føroya Kærustovnur samt godkendelser efter § 17 og § 18 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed og ikke kan suspenderes, hvis de indbringes for Færøernes ret.
Forarbejderne til bestemmelsen er usædvanligt klare på dette punkt:
"Afgørelser fra Hovedbørneværnsudvalget suspenderes ikke, hvis de indbringes for Færøernes Ret. Det vil sige, at hvis Hovedbørneværnsudvalget har truffet en afgørelse, og afgørelsen indbringes for Færøernes Ret, bliver afgørelsen fra Hovedbørneværnsudvalget alligevel iværksat. Det, at Færøernes Ret behandler sagen, stopper ikke afgørelsen fra Hovedbørneværnsudvalget."
Spørgsmålet var herefter, om dette udtrykkelige forbud fuldstændigt afskar domstolene fra i ganske særlige tilfælde at tillægge en klage opsættende virkning på ulovbestemt grundlag.
Retten på Færøerne tillagde klagen over Føroya Kærustovnurs afgørelse opsættende virkning.
Retten bemærkede, at det måtte antages, at det med børneværnslovens § 64 og bemærkningerne i forarbejderne havde været lovgivers intention at fastslå princippet om, at en klage ikke har opsættende virkning, og at retten i overensstemmelse hermed tidligere havde afvist at tillægge klager i andre sager opsættende virkning.
Retten fandt imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at reglerne i børneværnsloven sammenholdt med reglerne i retsplejelovens kapitel 54 fuldstændigt og undtagelsesfrit udelukkede, at der i visse tilfælde undtagelsesvis kunne tillægges klager over Føroya Kærustovnurs afgørelser opsættende virkning. Retten fandt støtte herfor i Højesterets afgørelse i U 1994.823 H.
I den konkrete sag lagde retten vægt på:
Efter en konkret afvejning af myndighedernes interesse i, at gennemførelsen ikke blev udsat, over for arten og omfanget af den skade, barnet kunne blive påført ved indgrebet, fandt retten grundlag for undtagelsesvis at tillægge klagen opsættende virkning.
Efter Procesbevillingsnævnets kæretilladelse (se nedenfor) ændrede Østre Landsret afgørelsen, således at indbringelsen for retten af Føroya Kærustovnurs afgørelse ikke blev tillagt opsættende virkning.
Landsretten henviste til, at domstolene – selv om udtrykkelig lovhjemmel ikke foreligger – ikke er afskåret fra undtagelsesvis med en almindelig hjemmel i forholdets natur at tillægge et søgsmål om gyldigheden af en administrativ afgørelse opsættende virkning, jf. U 1994.823 H.
Landsretten fandt dog, at en sådan hjemmel ikke kunne antages at foreligge, hvor en lov udtrykkeligt og undtagelsesfrit bestemmer, at søgsmål vedrørende nærmere angivne afgørelser ikke har opsættende virkning. Efter ordlyden af lagtingslov om børneværn § 64, stk. 1, og de hertil knyttede udtrykkelige lovbemærkninger fandt landsretten herefter, at der ikke var hjemmel til at tillægge indbringelsen opsættende virkning.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Retten på Færøerne | Kendelse om opsættende virkning | Opsættende virkning tillagt |
| Østre Landsret | Ændrede byrettens kendelse | Opsættende virkning nægtet |
| Højesteret (BS-28216/2025-HJR) | Ophævede landsrettens kendelse, hjemvist | Domstolskompetencen fastslået |
Procesbevillingsnævnet meddelte Føroya Kærustovnur kæretilladelse til Østre Landsret af Retten på Færøernes kendelse om opsættende virkning.
Tilladelsen blev meddelt, fordi sagen rejste det principielle spørgsmål, om domstolene på ulovbestemt grundlag – i forholdets natur – undtagelsesvis kan tillægge et søgsmål opsættende virkning, når en lov (her lagtingslov om børneværn § 64) udtrykkeligt og undtagelsesfrit bestemmer, at de pågældende afgørelser ikke suspenderes ved indbringelse for retten.
Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/10144 og 25/10519.
Spørgsmålet blev efterfølgende endeligt afklaret af Højesteret, der i kendelse af 3. november 2025 (BS-28216/2025-HJR) ophævede landsrettens kendelse og hjemviste sagen, idet de generelle regler om prøvelse af administrativ frihedsberøvelse blev anset for at give domstolene kompetence til i helt særlige tilfælde at tillægge opsættende virkning.
