ProcesbevillingsnævnetEn syrisk statsborger, der kom til Danmark som 7-årig og var opvokset her, blev som mindreårig dømt for bl.a. grov vold i gentagelsestilfælde og udvist med indrejseforbud i 6 år. Landsretten stadfæstede udvisningen og forhøjede straffen til fængsel i 1 år og 9 måneder. Procesbevillingsnævnet meddelte tiltalte 3.-instansbevilling, så det principielle udvisningsspørgsmål kan prøves ved Højesteret.
Den tiltalte er syrisk statsborger og kom til Danmark som 7-årig som familiesammenført. På gerningstidspunktet for den nu pådømte kriminalitet havde han haft lovligt ophold i mere end 9 år, og han havde sin nærmeste familie i Danmark. Ifølge sagens oplysninger talte han dansk med sin mor og kun lidt syrisk med sin far — forhold der har betydning for den samlede proportionalitetsvurdering efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Han var tidligere straffet flere gange, bl.a. for personfarlig kriminalitet, herunder grov vold, og var idømt ubetinget fængsel. Efter tidligere domme skulle han desuden efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Han var tillige tidligere blevet advaret om udvisning.
Under den aktuelle straffesag var han navnlig tiltalt for i forening med andre at have udøvet grov vold i gentagelsestilfælde, ligesom han var tiltalt for bl.a. ulovlig tvang, røveri, frihedsberøvelse, vidnetrusler og pengefalsk. Både den aktuelle og den tidligere kriminalitet var begået, mens han var mindreårig.
Byretten fandt den mindreårige tiltalte skyldig i flere af de rejste forhold og idømte ham fængsel i 1 år og 6 måneder samt udvisning med indrejseforbud i 6 år. Efter dommen skulle han også efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet.
Ved straffastsættelsen lagde byretten bl.a. vægt på grovheden i navnlig to voldsforhold, hvor volden var begået i forening over for en 14-årig forurettet over et tidsrum på ca. halvanden time på forskellige lokationer, og hvor dele af volden var blevet filmet af de tiltalte. For den mindreårige tiltalte lagde byretten vægt på, at der var tale om vold i gentagelsestilfælde, at han forud for gerningstidspunktet var straffet tre gange tidligere for vold, og at flere af de aktuelle forhold var begået 7 dage efter en tidligere dom.
Byretten foretog en samlet vurdering på baggrund af udlændingelovens regler og EMRK artikel 8, hvor det blev inddraget, at han var kommet til Danmark som 7-årig og derfor var opvokset her, og at kriminaliteten var begået som mindreårig. Retten fandt — uanset hans unge alder — at de hensyn, der talte for udvisning, var så tungtvejende, at de havde større vægt end de hensyn, der talte imod. Et indrejseforbud i 12 år ville dog være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor forbuddet blev fastsat til 6 år.
Både tiltalte og anklagemyndigheden ankede dommen. For landsretten var der spørgsmål om straffastsættelse og udvisning.
Landsretten lagde ved straffastsættelsen vægt på de samme momenter som byretten, men inddrog tillige karakteren af forholdet om pengefalsk og det forhold, at tiltalte ikke var fyldt 18 år, da han begik de pådømte forhold. Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at straffen blev forhøjet til fængsel i 1 år og 9 måneder.
Under hensyn til længden af den idømte straf og tiltaltes alder ved det forventede prøveløsladelses- eller løsladelsestidspunkt fandt landsretten ikke grundlag for at idømme en tillægsforanstaltning efter straffelovens § 74 b, hvorfor bestemmelsen om en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet udgik.
Landsretten foretog som byretten en konkret vurdering af udvisningsspørgsmålet og tiltrådte af byrettens grunde, at der forelå sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdomstolens praksis kræves for at kunne udvise en tiltalt, der som barn er indrejst i værtslandet, for kriminalitet begået som mindreårig. Landsretten tiltrådte, at der var truffet bestemmelse om udvisning.
Efter en samlet vurdering — herunder at han var kommet til Danmark som 7-årig, og at han på domstidspunktet var 17 år — stemte et flertal for at fastsætte indrejseforbuddet til 6 år, mens et mindretal stemte for et indrejseforbud på 12 år.
| Instans | Straf | Udvisning / indrejseforbud |
|---|---|---|
| Byretten | Fængsel 1 år 6 mdr. | Udvisning, indrejseforbud 6 år |
Procesbevillingsnævnet meddelte den tiltalte 3.-instansbevilling til at få prøvet sagen ved Højesteret, jf. retsplejeloven § 932. Appeltilladelse i straffesager gives kun, når sagen er af principiel karakter, eller særlige grunde i øvrigt taler for det.
Det principielle spørgsmål angår, hvornår der foreligger de meget tungtvejende grunde, der efter Menneskerettighedsdomstolens praksis og EMRK artikel 8 kræves for at kunne udvise en udlænding, som er indrejst i Danmark som barn, er opvokset her og har begået kriminaliteten, mens vedkommende var mindreårig. Sagen giver Højesteret anledning til at tage stilling til afvejningen mellem hensynet til den begåede personfarlige kriminalitet og de tungtvejende personlige tilknytningshensyn, der knytter sig til en udlænding, der har haft hele sin opvækst i landet.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/09552.
| Landsretten | Fængsel 1 år 9 mdr. | Udvisning stadfæstet, indrejseforbud 6 år (dissens for 12 år) |
| Procesbevillingsnævnet | — | 3.-instansbevilling meddelt |
