ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet har meddelt en grundejer 3.-instansbevilling til at anke en dom fra Østre Landsret til Højesteret. Sagen angår, om hegnslovens § 19, stk. 1, også omfatter en grundejers passive undladelse af at fjerne selvsåede brombærbuske, der fra et jernbaneareal vokser ind i og beskadiger naboens støjdæmpende hegn.
En grundejer ejer en ejendom, der ligger ud til jernbanearealer ejet af Banedanmark. Ud mod Banedanmarks arealer havde grundejeren opført et støjdæmpende træhegn med lameller.
Problemet var, at hegnet blev beskadiget af selvsåede brombærbuske, der voksede på Banedanmarks ejendom og trak hegnets lameller løse.
Ved en hegnssynskendelse blev Banedanmark pålagt mindst én gang årligt inden den 1. juni at renholde et jordstykke op til grundejerens hegn, så hegnet ikke blev beskadiget. Hegnssynet fandt, at det påhvilede Banedanmark som grundejer at renholde jordstykket efter hegnslovens § 19, stk. 1, idet bevoksningen — selv om den var selvsået — måtte anses for tilbehør til den faste ejendom.
Den til hegnet stødende jord må ikke behandles eller benyttes således, at hegnet derved beskadiges.
Banedanmark anlagde herefter sag mod grundejeren med principal påstand om, at hegnssynets kendelse skulle ophæves, og at grundejeren skulle anerkende, at Banedanmark ikke skal renholde jordstykket op til grundejerens hegn.
Byretten fandt, at beplantningen på Banedanmarks ejendom — uanset at der var tale om selvsåede planter — måtte anses for en behandling eller benyttelse af jorden omfattet af hegnslovens § 19, stk. 1.
Da brombærbevoksningen trak hegnets lameller løse og dermed beskadigede hegnet, kunne Banedanmark efter bestemmelsen pålægges at renholde jorden, så hegnet ikke blev udsat for beskadigelse.
Byretten frifandt derfor grundejeren, således at hegnssynets kendelse blev stadfæstet. Banedanmark ankede dommen til landsretten.
For landsretten var der enighed om, at grundejerens hegn var omfattet af hegnslovens regler, at brombærbuskene beskadigede hegnet, og at sagen skulle afgøres efter hegnslovens § 19, stk. 1.
Passiv benyttelse kan efter omstændighederne være omfattet
Landsretten fandt ud fra en almindelig sproglig forståelse af ordet benyttelse, at også en mere passiv anvendelse efter omstændighederne kan være omfattet, men at der ved ren passiv brug kan ses mere nuanceret på de konkrete forhold. Bestemmelsen ville således i visse situationer også omfatte den passive benyttelse, der består i ikke at forhindre, at selvsåede planter medfører ikke-bagatelagtige beskadigelser af et hegn.
Arealets karakter
Landsretten udtalte, at der på visse arealer som skove og naturområder — men også på arealer omkring jernbaner — erfaringsmæssigt må regnes med mere ukrudt og selvsåede planter end på fx parcelhusejendomme. Dette kunne ikke alene tillægges betydning efter naboretlige grundsætninger, men også indgå ved afgørelser efter hegnslovens § 19, stk. 1. Derimod kunne det ikke i sig selv tillægges særlig vægt, hvem der ejer ejendommen, herunder om ejeren råder over meget store arealer.
Den konkrete helhedsvurdering
Landsretten lagde vægt på, at:
Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at Banedanmarks benyttelse af arealet ikke var i strid med hegnslovens § 19, stk. 1, og afsagde dom i overensstemmelse med Banedanmarks principale påstand.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|
Procesbevillingsnævnet meddelte grundejeren tilladelse til at anke Østre Landsrets dom til Højesteret, jf. retsplejeloven § 371.
Sagen blev anset for principiel, idet den rejser det generelle fortolkningsspørgsmål, om hegnslovens § 19, stk. 1 — der forbyder, at jord stødende op til et hegn behandles eller benyttes, så hegnet beskadiges — også omfatter en grundejers passive undladelse af at fjerne selvsåede planter, der vokser ind i og beskadiger naboens hegn, og i givet fald under hvilke omstændigheder.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/18140.
| Hegnssynet | Kendelse om pligt til årlig renholdelse | Banedanmark pålagt at renholde |
| Retten i Roskilde | Dom (BS-39832/2021-ROS) | Grundejeren frifundet — kendelsen stadfæstet |
| Østre Landsret | Dom af 1. juli 2024 (BS-16508/2023-OLR) | Dommen ændret — kendelsen ophævet |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling | Tilladelse meddelt |