ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til kære til Højesteret af Østre Landsrets kendelse af 27. juni 2024 om fortsat varetægtsfængsling indtil dom under en ankesag i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1. En udlænding, der ved byretsdom var idømt 1 års fængsel for røveri og udvist med indrejseforbud i 6 år, var på kæretidspunktet frihedsberøvet i over 15 måneder, og hovedforhandlingen i ankesagen var først berammet til maj 2025. Sagen rejste det principielle spørgsmål om proportionalitet, når frihedsberøvelsen væsentligt overstiger den udmålte straf.
Ved byretsdom af 28. februar 2024 blev den tiltalte sammen med tre andre tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1 for et røveri begået i forening i februar 2023. Den tiltalte blev idømt fængsel i 1 år og udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.
Den tiltalte havde forud for byrettens dom været varetægtsfængslet siden marts 2023.
Efter domsafsigelsen bestemte byretten, at den tiltalte under en eventuel appel — eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes — skulle forblive varetægtsfængslet i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1. Byretten lagde herved vægt på, at
Byretten anførte samtidig, at da den tiltalte havde været varetægtsfængslet i 11 måneder, var der ikke grundlag for fortsat fængsling efter retsplejelovens almindelige bestemmelser, jf. proportionalitetsreglen i retsplejelovens § 762, stk. 3.
Den tiltalte ankede dommen til frifindelse, og anklagemyndigheden ankede til skærpelse.
Ved sagens indbringelse for landsretten anmodede anklagemyndigheden om varetægtsfængsling under anken efter hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, indtil der var afsagt dom, jf. retsplejelovens § 769, stk. 4, jf. § 767, stk. 2, subsidiært i 4 uger. Den tiltalte protesterede.
Ved kendelse af 1. maj 2024 bestemte landsretten, at den tiltalte skulle varetægtsfængsles under anken med frist til den 14. maj 2024. Landsretten fandt, at der under hensyn til det oplyste om den tiltaltes forhold — herunder at han siden 2. februar 2022 havde været registreret som forsvundet og forud herfor anført med ukendt adresse — var bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre hans tilstedeværelse under ankesagen, indtil en eventuel udvisning kunne fuldbyrdes.
Fængslingen blev forlænget ved kendelser af 14. maj og 11. juni 2024 under henvisning til de samme grunde. Hovedforhandlingen i ankesagen blev berammet til starten af maj 2025.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Byretten (28. feb. 2024) | Dom: 1 års fængsel for røveri + udvisning, 6 års indrejseforbud; fortsat fængsling efter hjemrejseloven | Anket (begge parter) |
| Østre Landsret (1. maj, 14. maj, 11. juni 2024) | Kendelser om varetægtsfængsling under anken | Fængsling opretholdt |
| Østre Landsret (27. juni 2024) | Kendelse om fortsat fængsling indtil dom | Kæret |
| Procesbevillingsnævnet (j.nr. 24/17007) | Tilladelse til kære til Højesteret | Tilladelse meddelt |
Efter parternes yderligere skriftveksling traf landsretten ved kendelse af 27. juni 2024 bestemmelse om, at den tiltalte i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1 skulle være varetægtsfængslet under anken, indtil der var afsagt dom i sagen.
Landsretten henviste på ny til grundene i kendelsen af 1. maj 2024 og tilføjede:
En proportionalitetsvurdering er efter en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke til hinder for fortsat varetægtsfængsling frem til dom.
Det er denne kendelse, der er kæret til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sagen rejser det principielle spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for varetægtsfængsling efter hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1 — herunder navnlig proportionalitetskravet — er opfyldt, når den samlede frihedsberøvelse frem til den berammede hovedforhandling i maj 2025 ville strække sig over mere end 2 år for en dom på 1 års fængsel.
Procesbevillingsnævnet behandlede ansøgningen under j.nr. 24/17007 og meddelte tilladelse til kære af Østre Landsrets kendelse af 27. juni 2024 til Højesteret. Tilladelsen blev givet, fordi sagen blev anset for at rejse et principielt spørgsmål om proportionalitet ved varetægtsfængsling af udlændinge efter hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, når frihedsberøvelsen væsentligt overstiger den udmålte straf, og når ankesagen ikke fremmes med fornøden hurtighed.
Højesteret tog efterfølgende ved kendelse af 4. februar 2025 (AM2025.02.04H) stilling til kæremålet og fandt — efter en samlet vurdering af den tiltaltes personlige forhold og den straf, han kunne forventes idømt — at betingelserne for varetægtsfængsling efter hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1 ikke var opfyldt, da landsretten den 27. juni 2024 forlængede fængslingen indtil dom. Den tiltalte burde have været løsladt på dette tidspunkt.
