ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling i en straffesag, hvor en syrisk statsborger var dømt for grov hvidvask ved at omveksle større kontantbeløb fra narkotikahandel fra danske kroner til euro som led i en narkotikaorganisation. Sagen rejste det principielle spørgsmål, om omveksling af narkotikaudbytte er hvidvask efter straffelovens § 290 a, når pengene skulle bruges til nye narkotikaindkøb, samt om udvisning var forenelig med EMRK artikel 8. Højesteret stadfæstede efterfølgende landsrettens dom.
Tiltalte er syrisk statsborger og flygtede til Danmark som 39-årig i 2013. Hans kone og syv børn, heraf to mindreårige, bor i Danmark, og han har ikke nær familie tilbage i Syrien. Tiltalte er ikke tidligere straffet, har begrænsede danskkundskaber og ingen tilknytning til arbejdsmarkedet.
I straffesagen var han tiltalt for navnlig en række overtrædelser af straffelovens hvidvaskbestemmelse, straffeloven § 290 a, ved at have modtaget og omvekslet større kontantbeløb fra danske kroner til euro.
Det centrale retlige stridspunkt var, om en sådan omveksling — der skulle muliggøre nye narkotikaindkøb frem for at legalisere udbyttet — overhovedet udgør hvidvask i § 290 a's forstand, eller om forholdet snarere måtte henføres under hæleribestemmelsen.
Byretten fandt tiltalte skyldig i adskillige forhold vedrørende hvidvask i form af veksling af penge opnået ved andre personers salg af narkotika i Danmark. Efter bevisførelsen vurderede retten, at tiltalte havde hvidvasket ikke under 10 mio. kr.
Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år og udviste tiltalte af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Retten fandt efter en samlet vurdering, at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Landsretten lagde — henset til omstændighederne omkring modtagelsen og omvekslingen samt de meget betydelige beløb — til grund, at tiltalte vidste, at der var tale om udbytte fra strafbare lovovertrædelser, hvor omvekslingen skulle skjule eller tilsløre dette.
Landsretten fandt, at det var uden betydning for vurderingen heraf, hvorvidt omvekslede beløb var tænkt at tilgå bagmænd som gevinst eller helt eller delvist skulle anvendes til indkøb af mere narkotika.
Forholdene blev derfor henført under straffeloven § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, og straffen fastsat til fængsel i 2 år og 6 måneder.
Vedrørende udvisningen fandt landsretten efter en samlet og konkret vurdering af tiltaltes tilknytning til Danmark og Syrien, hans personlige forhold og oplysningerne om børnene, at udvisning med indrejseforbud for bestandig med sikkerhed ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Landsretten udviste derfor tiltalte med indrejseforbud i 6 år.
| Instans | Straf | Udvisning |
|---|---|---|
| Byretten | Fængsel i 3 år | Indrejseforbud for bestandig |
| Landsretten | Fængsel i 2 år og 6 måneder | Indrejseforbud i 6 år |
Sagen rejste to principielle spørgsmål, der begrundede behovet for Højesterets prøvelse:
Disse spørgsmål om grænsen mellem hvidvask og hæleri samt om proportionalitetsafvejningen ved udvisning er af generel og principiel betydning og rækker ud over den konkrete sag.
Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling til Højesteret, jf. retsplejeloven § 932, idet sagen rejste principielle spørgsmål om fortolkningen af straffelovens hvidvaskbestemmelse ved omveksling af narkotikaudbytte og om proportionaliteten ved udvisning under hensyn til EMRK artikel 8.
Sagen blev behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/05340.
Højesteret afsagde efterfølgende dom den 29. januar 2025 og stadfæstede landsrettens dom. Højesteret fastslog, at straffelovens § 290 a efter sin ordlyd og forarbejderne som udgangspunkt omfatter veksling af kriminelle penge til en anden valuta, idet omvekslingen er egnet til at skjule eller tilsløre udbyttets ulovlige oprindelse — og at der ikke er grundlag for at fravige dette udgangspunkt, når de omvekslede penge skal bruges til at begå ny kriminalitet. Højesteret tiltrådte endvidere strafudmålingen på 2 år og 6 måneder og fandt efter en samlet proportionalitetsvurdering, at udvisning med indrejseforbud i 6 år ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Se Højesterets dom (SS-64/2024-HJR).
