ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet meddelte den 28. januar 2026 en journalist tilladelse til kære til Højesteret af Østre Landsrets kendelse af 17. november 2025 om at nedlægge navneforbud for en person, der på daværende tidspunkt alene var mistænkt i et større sagskompleks om internet- og opkaldsbaseret bedrageri mod navnlig ældre. Sagen angår afvejningen mellem den offentlige interesse i at kende identiteten og beskyttelsen af den pågældende efter retsplejelovens regler om navneforbud — særligt hvor personen selv havde henvendt sig til pressen.
Sagen udsprang af efterforskningen af et sagskompleks om mulig økonomisk kriminalitet, der angik omfattende internet- og opkaldsbaseret bedrageri mv. rettet navnlig mod ældre mennesker. Den pågældende person blev i første omgang mistænkt for at være en af bagmændene bag kriminaliteten.
På et tidspunkt, hvor personen endnu alene var mistænkt, anmodede han selv om navneforbud i straffesagen, jf. Retsplejeloven § 31.
En journalist, der havde foretaget research om sagskomplekset, protesterede mod navneforbuddet og henviste bl.a. til:
Ved Østre Landsrets kendelse af 17. november 2025 — på et tidspunkt, hvor personen fortsat alene var mistænkt — stadfæstede landsretten byrettens kendelse om at nedlægge navneforbud.
Det er denne kendelse, som Procesbevillingsnævnet senere meddelte tilladelse til at kære til Højesteret. Efter Retsplejeloven § 31 kan retten i straffesager nedlægge navneforbud, når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse, og retten skal herved tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning.
Ved blev personen for en lang række forhold af bl.a. .
En repræsentant fra pressen anmodede i den forbindelse om ophævelse af navneforbuddet. Spørgsmålet om ophævelse blev herefter behandlet i et særskilt instansforløb:
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Byretten | Navneforbuddet skulle ikke ophæves | Navneforbud opretholdt |
| Østre Landsret | Ændrede byrettens kendelse | Navneforbud ophævet |
Byretten bestemte, at navneforbuddet ikke skulle ophæves.
Retten anførte, at personen nu var sigtet in absentia, men ikke afhørt af politiet. Uanset at sagens karakter talte for at ophæve navneforbuddet, fandt retten — under henvisning til sagens stadie og de tidligere anførte grunde — at en ophævelse på daværende tidspunkt ville indebære en unødvendig krænkelse af personen, jf. hensynet bag Retsplejeloven § 31, stk. 1, nr. 2.
Landsretten ændrede byrettens kendelse og ophævede navneforbuddet.
Landsretten lagde vægt på, at personen var blevet sigtet og varetægtsfængslet in absentia i en sag, som angik:
Personen havde ikke afgivet forklaring til politiet, men:
"han havde været i kontakt med den journalist, som havde foretaget research vedrørende sagskomplekset, ligesom der efterfølgende havde været kontakt mellem journalisten og personens forsvarer om et interview."
Under disse omstændigheder fandt landsretten, at hensynet til den offentlige interesse i sagen og i at kunne få oplyst personens identitet på dette tidspunkt måtte veje tungere end hensynet til personen.
Procesbevillingsnævnet har den 28. januar 2026 meddelt journalisten tilladelse til kære til Højesteret af Østre Landsrets forudgående kendelse af 17. november 2025 — dvs. kendelsen, der stadfæstede nedlæggelsen af navneforbud, mens personen endnu alene var mistænkt.
Procesbevillingsnævnet er ikke en ankeinstans og tager ikke stilling til, om navneforbuddet rettelig burde være nedlagt. Nævnet afgør alene, at sagen kan prøves af Højesteret, fordi den vurderes at være af principiel karakter, jf. det almindelige kriterium for tredjeinstansbevilling.
Det principielle spørgsmål angår afvejningen efter Retsplejeloven § 31 mellem på den ene side den offentlige interesse i at kende identiteten i en sag af stor samfundsmæssig betydning, og på den anden side beskyttelsen mod unødvendig krænkelse af en person, der på afgørelsestidspunktet alene var mistænkt — herunder hvilken betydning det skal tillægges, at personen selv havde henvendt sig til og udtalt sig til pressen.
