ProcesbevillingsnævnetEn tidligere anbragt rejste krav om 300.000 kr. i godtgørelse mod Social-, Bolig- og Ældreministeriet for behandlingen under anbringelser i børne- og særforsorgen i 1948-1958. Både byret og landsret frifandt ministeriet, bl.a. fordi en eventuel fejlanbringelse ikke udgjorde et "overgreb" omfattet af den ikke-forældende regel i forældelseslovens § 3, stk. 5. Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til, at sagen kan indbringes for Højesteret.
Sagen blev anlagt af en tidligere anbragt mod Social-, Bolig- og Ældreministeriet og angik et krav på godtgørelse i anledning af anbringelser af ham på en række institutioner i børne- og særforsorgen i perioden fra den 18. september 1948 til den 1. maj 1958.
Personen nedlagde to påstande:
Ministeriet påstod frifindelse.
Sagen rejste særligt spørgsmålet om, hvorvidt der var indtrådt forældelse af personens eventuelle krav på godtgørelse, eller om der i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 5 var tale om krav, som ikke forældes.
Det følger af bestemmelsen, at fordringer på erstatning eller godtgørelse, som udspringer af, at en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 1, stk. 1 og 2, har tilsidesat lovbestemte forpligtelser over for en person under 18 år i forbindelse med overgreb begået over for denne, ikke forældes.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 med det formål at fjerne forældelsesfrister for børn, der har været udsat for overgreb, og dermed sikre dem bedre adgang til at rejse krav mod offentlige myndigheder. Det centrale fortolkningsspørgsmål var, om en fejlanbringelse i sig selv kan udgøre et "overgreb" i bestemmelsens forstand.
Byretten frifandt ministeriet.
For så vidt angår forældelse i relation til anbringendet om fejlanbringelse anførte byretten, at det følger af forarbejderne til forældelseslovens § 3, stk. 5, at der ved overgreb forstås sådanne strafbare handlinger mod et barn eller en ung under 18 år, der er omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser mod kønssædeligheden, liv og legeme og den personlige frihed) samt straffelovens § 210 og § 213.
Retten fandt herefter, at en eventuel fejlanbringelse under særforsorgen ikke i sig selv udgjorde et overgreb omfattet af § 3, stk. 5, og at den del af kravet, som udsprang heraf, derfor var forældet.
Byretten fandt det godtgjort, at personen i en periode på et halvt år under en anbringelse var blevet udsat for seksuelle krænkelser af en ældre dreng, som også var anbragt, og at disse krænkelser var overgreb omfattet af § 3, stk. 5.
Retten fandt imidlertid, at der — hverken for så vidt angår den konkrete hændelse eller behandlingen i øvrigt — var ført det fornødne bevis for, at der var grundlag for at gøre krav gældende mod ministeriet. Da det, personen i øvrigt havde anført, herunder vedrørende EMRK og FN's Torturkonvention, ikke kunne føre til en anden vurdering, tog byretten ministeriets frifindelsespåstand til følge.
Landsretten anførte indledningsvist, at anerkendelsespåstandene vedrørende overgreb måtte forstås i lyset af forældelseslovens § 3, stk. 5 og forarbejderne hertil, hvoraf det fremgår, at der ved overgreb forstås nærmere angivne straffelovsovertrædelser, som anført af byretten.
Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Byretten | Dom om godtgørelseskrav | Ministeriet frifundet |
| Landsretten | Stadfæstelse | Ministeriet frifundet |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling | Tilladelse meddelt |
Procesbevillingsnævnet meddelte ansøgeren tilladelse til at indbringe landsrettens dom for Højesteret, jf. reglerne om 3.-instansbevilling i retsplejeloven § 371.
Tilladelsen blev meddelt, fordi sagen rejser et principielt spørgsmål om rækkevidden af den ikke-forældende regel i forældelseslovens § 3, stk. 5 — navnlig om, hvad der nærmere forstås ved "overgreb", herunder om en fejlanbringelse kan være omfattet, samt om bevis- og ansvarsgrundlaget for godtgørelseskrav mod staten for historiske anbringelser i børne- og særforsorgen.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/34697.
