ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet behandlede en ansøgning om appeltilladelse vedrørende landsrettens fastsættelse af salær til en beskikket advokat i en regressag, hvor Civilstyrelsen krævede en udbetalt offererstatning tilbagebetalt af skadevolderen. Advokaten havde indstillet et salær på 110.000 kr. ekskl. moms, men landsretten tilkendte 63.000 kr. svarende til de sagsomkostninger, Civilstyrelsen var blevet tilkendt. Sagen rejser det principielle spørgsmål om, hvordan salæret til en beskikket advokat efter retsplejelovens § 259 skal fastsættes.
Den underliggende retssag udsprang af Civilstyrelsens regreskrav mod en skadevolder. Baggrunden var, at Erstatningsnævnet efter offererstatningsloven havde udbetalt en erstatning til en forurettet, hvorefter staten gjorde regres mod skadevolderen.
Et centralt tvistepunkt under sagen var, om der var grundlag for at lade skadevolderens erstatningsansvar bortfalde eller nedsætte efter lempelsesreglen i erstatningsansvarsloven § 24, hvorefter et erstatningsansvar kan nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende eller ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt.
Den samme advokat repræsenterede skadevolderen i både byretten og landsretten.
Skadevolderen blev i byretten dømt til at betale Civilstyrelsens krav og ankede dommen til landsretten.
Under ankesagen fik skadevolderen efter retsplejeloven § 259, stk. 3, 2. pkt. (nu § 259, stk. 4, 2. pkt.) beskikket den samme advokat, som havde repræsenteret hende under sagens behandling for byretten.
Efter retsplejelovens regler tilkommer der en beskikket advokat et passende salær samt godtgørelse for udlæg, jf. retsplejeloven § 334, stk. 2, idet salæret fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkelsen, jf. § 334, stk. 4.
Landsretten stadfæstede byrettens dom. Advokaten indleverede herefter salæropgørelse til landsretten, hvori han indstillede til et salær på 110.000 kr. ekskl. moms med tillæg af kørselsgodtgørelse og udlægsgodtgørelse.
Advokaten henviste navnlig til:
Landsretten tilkendte i stedet advokaten et salær på 63.000 kr. ekskl. moms med tillæg af kørselsgodtgørelse og udlægsgodtgørelse.
| Forhold | Beløb (ekskl. moms) |
|---|---|
| Advokatens indstillede salær | 110.000 kr. |
| Landsrettens tilkendte salær | 63.000 kr. |
| Sagsomkostninger tilkendt Civilstyrelsen | 63.000 kr. |
På advokatens anmodning om en redegørelse for det fastsatte salær anførte landsretten i en efterfølgende retsbog, at der ved fastsættelsen var taget hensyn til:
Herudover bemærkede landsretten, at det fastsatte salær svarede til de sagsomkostninger, der var blevet tilkendt Civilstyrelsen.
Det centrale principielle spørgsmål er, om — og i givet fald i hvilket omfang — salæret til en beskikket advokat skal fastsættes med udgangspunkt i de sagsomkostninger, som modparten tilkendes, eller om det udførte arbejde, sagens kompleksitet og tidsforbruget skal tillægges selvstændig og afgørende vægt.
Spørgsmålet ligger i forlængelse af Højesterets praksis om, at salær til en beskikket advokat fastsættes med udgangspunkt i de vejledende salærtakster, men således at der tillige kan tages hensyn til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang, jf. bl.a. Højesterets kendelse af 11. august 2023 i sag BS-14541/2023-HJR om salærfastsættelse til en beskikket advokat ved fri proces.
Procesbevillingsnævnet behandlede sagen under j.nr. 24/28304.
Da landsrettens salærfastsættelse er en afgørelse truffet af landsretten, kan den alene indbringes for Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejeloven § 392, stk. 3. En sådan tilladelse kan gives, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter.
Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til, at spørgsmålet om fastsættelsen af salæret til den beskikkede advokat kan prøves af Højesteret. Tilladelsen er begrundet i, at sagen rejser et principielt spørgsmål om de kriterier, der skal lægges til grund ved fastsættelsen af salær til en beskikket advokat, herunder betydningen af de sagsomkostninger, som modparten tilkendes, sammenholdt med sagens kompleksitet, værdi og det faktiske tidsforbrug.
Nævnet har dermed ikke taget stilling til selve salærets størrelse — det afgøres af Højesteret.
