ProcesbevillingsnævnetEn kvinde blev ved by- og landsret idømt 50 dages ubetinget fængsel og frakendt retten til dyrehold af produktionsdyr for overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen. Beviserne — videoer og fotos — var indsamlet ved Fødevarestyrelsens og politiets kontrolbesøg uden forudgående retskendelse, og forsvaret gjorde gældende, at bevisførelsen var retsstridig og skulle udgå. Procesbevillingsnævnet meddelte tiltalte 3.-instansbevilling til at indbringe landsrettens dom for Højesteret.
Sagen angik en kvinde, der tidligere var idømt bøder og betinget fængsel for overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen. Kvinden var endvidere tidligere betinget frakendt retten til dyrehold af produktionsdyr.
Denne forhistorie fik selvstændig betydning for sanktionsfastsættelsen, fordi en betinget frakendelse, der overtrædes i prøvetiden ved et nyt forhold, efter dyrevelfærdsloven § 60 kan udløse en ubetinget frakendelse af retten til at beskæftige sig med dyr.
Sagen udsprang af to kontrolaktioner mod kvindens dyrehold:
Ved begge kontrolbesøg blev der optaget videoer og fotos af dyreholdet, som efterfølgende udgjorde det centrale bevismateriale i straffesagen.
Under sagen ved byretten nedlagde tiltaltes forsvarer påstand om, at anklagemyndighedens bevisførelse — videoer mv. optaget ved kontrolbesøgene — var retsstridig og skulle udgå af sagen.
Begrundelsen var, at tilsynsmyndighederne ikke havde indhentet en retskendelse i forbindelse med kontrolbesøgene i medfør af retsplejelovens regler om ransagning.
Byretten afsagde under sagen kendelse om spørgsmålet og tog ikke påstanden til følge. Byrettens kendelse blev ikke forsøgt kæret.
På baggrund af de indsamlede videoer og fotos fandt byretten tiltalte skyldig i begge forhold, herunder også overtrædelse af dyrevelfærdsloven § 58 om uforsvarlig behandling af dyr.
| Sanktion | Indhold |
|---|---|
| Fængsel | 50 dages ubetinget fængsel |
| Frakendelse | Ret til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr (inkl. heste) i 2 år fra endelig dom, jf. § 60 |
Landsretten udtalte, at omstændighederne i forbindelse med Fødevarestyrelsens og politiets to kontrolbesøg ikke medførte et grundlag for, at bevisførelsen i form af videoer mv. skulle udgå af sagen, eller at sagen skulle hjemvises.
Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at tiltaltes hold af dyr var sket som led i en erhvervsmæssig udøvelse — en omstændighed der efter § 58 anses som skærpende ved strafudmålingen. Herefter, og på baggrund af de af byretten anførte grunde, tiltrådte landsretten, at tiltalte var fundet skyldig som sket, og stadfæstede byrettens dom.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Byretten | Kendelse om bevisførelse + dom | Indsigelse forkastet; 50 dages ubetinget fængsel + 2 års frakendelse |
| Landsretten | Stadfæstelse | Bevisførelsen ikke udelukket; dommen stadfæstet |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling | Tilladelse meddelt |
Sagens principielle kerne er forholdet mellem tilsynsmyndighedernes administrative kontroladgang efter dyrevelfærdslovgivningen og retsplejelovens regler om ransagning, herunder kravet om retskendelse.
Spørgsmålet er, om materiale (videoer og fotos), der indsamles ved et kontrolbesøg uden forudgående retskendelse — særligt når der forud for besøget foreligger en konkret anmeldelse, og kontrollen sker i samvirke med politiet — skal anses for retsstridigt tilvejebragt med den følge, at det skal udgå af en efterfølgende straffesag.
Problemstillingen berører grænsen mellem administrativ tilsynsvirksomhed og strafprocessuel efterforskning og har bevismæssig rækkevidde ud over den konkrete sag.
Procesbevillingsnævnet meddelte tiltalte tilladelse til anke af landsrettens dom til Højesteret (3.-instansbevilling i en straffesag, jf. retsplejeloven § 932).
Bevillingen blev meddelt, fordi sagen rejser et principielt spørgsmål om, hvorvidt bevisførelse i form af videoer mv., der er indsamlet ved tilsynsmyndighedernes kontrolbesøg uden indhentelse af retskendelse efter reglerne om ransagning, skal udgå af straffesagen.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/45733.
