Procesbevillingsnævnet meddeler 3.-instansbevilling om inhabilitet i Retslægerådet for lægekonsulent ansat hos sagens styrelse

Tvist om erstatning for tab af erhvervsevne og om ny forelæggelse for Retslægerådet

Sagen udsprang af en personskadeerstatningssag mellem et forsikringsselskab og en styrelse. Forsikringsselskabet havde nedlagt påstand om, at en skadelidt ikke var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne.

I en tidligere sag mellem den skadelidte og styrelsen var der under forberedelsen stillet spørgsmål til Retslægerådet, og en bestemt overlæge havde medvirket ved besvarelsen. Samme overlæge var tillige ansat i styrelsen som lægekonsulent 5 timer ugentligt.

Forsikringsselskabet gjorde på den baggrund gældende, at der i nærværende sag skulle ske ny forelæggelse for Retslægerådet med en ny sammensætning, hvor overlægen ikke deltog, idet han var inhabil — og i øvrigt også havde været det i den tidligere sag.

Habilitetsspørgsmålet vurderes efter princippet i retsplejelovens § 61, hvorefter ingen må handle, når der foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om vedkommendes fuldstændige upartiskhed.

Sagen var udsat på Højesterets kendelse U 2025.1033 H om inhabil lægekonsulent

Sagen havde været udsat på Højesterets kendelse U 2025.1033 H (BS-33979/2024-HJR), hvor Højesteret fandt, at en sagkyndig, som medvirkede ved Retslægerådets udtalelse til brug i en retssag mod Ankestyrelsen, var inhabil på grund af sin tilknytning som lægekonsulent i styrelsen.

Af Højesterets afgørelse fremgår, at:

• den pågældende lægekonsulent havde været ansat hos Ankestyrelsen siden 2010, og
• at han siden 2018 havde haft en koordinerende rolle.

Højesteret fandt, at lægekonsulenten:

”I hvert fald under disse omstændigheder”

var inhabil ved behandlingen af sagen i Retslægerådet. Netop forbeholdet ”i hvert fald under disse omstændigheder” efterlod tvivl om, hvorvidt allerede den blotte ansættelse — uden koordinerende rolle — medfører inhabilitet.

Byretten: ny forelæggelse for Retslægerådet med andre sagkyndige

Byretten fandt efter en samlet vurdering og ud fra de tillidshensyn, som retsplejelovens § 61 blandt andet har til formål at varetage, at der forelå sådanne omstændigheder, der var egnede til at rejse tvivl om overlægens fuldstændige upartiskhed — uanset at overlægen ikke havde en koordinerende rolle i styrelsen.

Byretten fandt derfor, at overlægen var inhabil ved behandlingen af sagen i Retslægerådet, og at der skulle ske ny forelæggelse for Retslægerådet med deltagelse af andre medlemmer.

Landsrettens flertal stadfæstede — mindretal ville bygge videre på den tidligere besvarelse

For landsretten var dommerne uenige.

Flertallet

Landsrettens flertal fandt, at Højesterets afgørelse måtte forstås således, at Højesteret ikke havde taget stilling til, om inhabilitet forelå allerede som følge af den blotte ansættelse hos Ankestyrelsen. Herefter og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen — herunder det oplyste om omfanget og karakteren af overlægens ansættelse — og af de grunde, byretten havde anført, fandt flertallet, at der forelå sådanne omstændigheder, som var egnede til at rejse tvivl om overlægens fuldstændige upartiskhed. Flertallet stadfæstede byrettens afgørelse.

Mindretallet

Landsrettens mindretal fandt, at Højesterets afgørelse måtte forstås således, at det havde haft ikke uvæsentlig betydning, at lægekonsulenten ud over sin almindelige ansættelse tillige havde en koordinerende rolle. I nærværende sag var overlægen ansat som almindelig lægekonsulent 5 timer ugentligt, og:

• der var ikke oplyst omstændigheder ved ansættelsesforholdet, der adskilte sig fra andre tilsvarende lægekonsulenters,
• det måtte lægges til grund, at overlægen på intet tidspunkt i styrelsen havde haft med sagen at gøre, og
• han havde heller ikke haft et overordnet eller koordinerende ansvar for sagen.

Mindretallet bemærkede desuden, at styrelsen ikke havde en sædvanlig partsinteresse i sagens udfald, der i realiteten vedrørte en tvist mellem den tilskadekomne og arbejdsskadeforsikringsselskabet. Mindretallet fandt herefter, at ansættelsen under de nævnte omstændigheder ikke var egnet til at rejse berettiget tvivl om overlægens upartiskhed, og stemte for at ændre byrettens afgørelse, så forelæggelsen kunne ske med udgangspunkt i Retslægerådets tidligere besvarelse.

Procesbevillingsnævnets afgørelse: 3.-instansbevilling meddelt

Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling, jf. retsplejelovens § 371, således at landsrettens kendelse kan kæres til Højesteret.

Sagen rejser et principielt spørgsmål om rækkevidden af Højesterets kendelse U 2025.1033 H: om en lægekonsulent uden koordinerende rolle, ansat blot fem timer ugentligt hos den styrelse, der er part i sagen, er inhabil ved Retslægerådets behandling efter princippet i retsplejelovens § 61 — eller om inhabilitet forudsætter de skærpende omstændigheder (langvarig ansættelse og koordinerende funktion), som forelå i Højesterets sag. Dissensen i landsretten understreger tvivlen.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/10152.