ProcesbevillingsnævnetSagen udspringer af en dokumentarudsendelse om forholdene i danske svinestalde, hvor aktivister uden samtykke trængte ind i bl.a. svineproducenten A's stalde på dennes private ejendom og foretog videooptagelser, som efterfølgende blev udleveret til et produktionsselskab til brug for en opfølgende dokumentar. Byretten nedlagde midlertidigt forbud mod offentliggørelse, men landsretten ophævede forbuddet efter en afvejning af ytrings- og informationsfriheden over for privatlivets fred. Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til, at landsrettens afgørelse kan kæres til Højesteret.
I december 2024 sendte produktionsselskabet D en dokumentarudsendelse om forholdene i de danske svinestalde. I den efterfølgende debat udtalte en række brancheaktører sig, heriblandt svineproducenten A.
Som reaktion herpå besluttede en gruppe aktivister – uden samtykke og uden journalistisk medvirken – at skaffe sig adgang til en række svinebesætninger og -stalde tilhørende "toppen af svineproduktionen i Danmark". Blandt disse var A's stalde, der lå på A's private ejendom, hvor der også fandtes bygninger, som A og dennes familie anvendte til privat beboelse.
D producerede herefter en opfølgende dokumentar med planlagt lancering i slutningen af november 2025. A var forinden blevet forelagt optagelserne og den ekspertkritik, de havde affødt, og fik mulighed for at udtale sig til dokumentaren.
Efter varsling fra den tv-station, der agtede at sende den opfølgende dokumentar, indgav en forening som mandatar for A og A's selskab begæringer om midlertidigt forbud. Forbuddet rettedes mod:
for så vidt angik offentliggørelse mv. af billed- eller videooptagelser fra A's ejendom, som var tilvejebragt af aktivisterne. Begæringerne blev fremsat efter reglerne om midlertidige forbud, jf. retsplejeloven § 413, stk. 1, nr. 1.
Byretten tog begæringerne til følge og nedlagde midlertidigt forbud.
Byretten udtalte – under henvisning til U 2010.1859 H – at et (foged)forbud mod et nyhedsmedies offentliggørelse af optagelser er et indgreb i ytrings- og informationsfriheden, som kun kan foretages, hvis tungtvejende grunde taler herfor:
I afvejningen af hensynet til ytringsfriheden over for andre hensyn, herunder hensynet til privatlivets fred, må det særligt indgå, at der ikke opstilles begrænsninger, som hindrer medierne i på rimelig måde at udfylde rollen som offentlighedens kontrol- og informationsorgan.
Byretten fremhævede, at det forhold, at en offentliggørelse kan medføre en krænkelse, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at forbud kan nedlægges, medmindre krænkelsen er af en sådan grovhed, at hensynet til den krænkede overstiger hensynet til ytrings- og informationsfriheden.
Ved den konkrete afvejning lagde byretten navnlig vægt på, at optagelserne var foretaget, mens alene aktivisterne var til stede, og uden nogen forudgående redaktionelle overvejelser hos et nyhedsmedie. Byretten fandt derfor, at mediernes videregivelse/offentliggørelse af det relevante materiale var uberettiget – uanset den væsentlige samfundsmæssige interesse i dyrevelfærd, der søgtes afdækket – og at der var grundlag for forbud efter retsplejeloven § 413, stk. 1, nr. 1.
Landsretten foretog – under henvisning til U 2010.1859 H og U 2021.5227 H – samme indledende afvejning, herunder at et indgreb i et nyhedsmedies ytrings- og informationsfrihed forudsætter en krænkelse af en sådan grovhed, at hensynet til den krænkede overstiger hensynet til ytrings- og informationsfriheden.
Landsretten foretog herefter en konkret afvejning:
| Hensyn der talte for krænkelsens grovhed | Hensyn der talte imod |
|---|---|
| Optagelserne foretaget om natten, uden A's vidende eller samtykke ved indtrængen i staldanlæg og svinebesætning | Optagelserne skildrede ikke personer/bygninger til beboelse eller private formål |
| A's familie var berørt, og adfærden indebar en antaget smitterisiko for svinebesætningen | Optagelserne var foranlediget af A's egne udtalelser efter den første dokumentar |
| Mulig overtrædelse af straffeloven § 264, stk. 1, nr. 1 ved at skaffe sig adgang | Spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse om dansk svineproduktion og dyrevelfærdslovgivning |
Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det journalistiske skøn, som D og tv-stationen havde foretaget, hvorefter de konkrete optagelser var relevante for det, der søgtes belyst, ligesom A's bemærkninger ville blive bragt sammen med optagelserne ved en offentliggørelse.
Efter en samlet afvejning af hensynet til ytrings- og informationsfriheden over for hensynet til A's privatliv, jf. artikel 8 og artikel 10, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fandt landsretten, at offentliggørelse ikke udgjorde en sådan krænkelse af A, at der var grundlag for forbud efter .
Spørgsmålet om, under hvilke betingelser der kan nedlægges midlertidigt forbud mod et nyhedsmedies offentliggørelse af skjulte/ulovligt tilvejebragte optagelser fra en privat ejendom – og hvordan afvejningen mellem privatlivets fred (EMRK artikel 8) og ytrings- og informationsfriheden (EMRK artikel 10) skal foretages, når optagelserne er fremskaffet af tredjemand (aktivister) uden journalistisk medvirken – er af principiel karakter.
Procesbevillingsnævnet har på den baggrund meddelt 3.-instansbevilling, således at landsrettens afgørelse om ophævelse af forbuddene kan kæres til Højesteret. Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/2728 og 26/02743.
Landsretten fandt endvidere ikke, at D's og tv-stationens udnyttelse af optagelserne kunne anses for uberettiget efter straffeloven § 264 c. Den mulige overtrædelse af straffeloven § 264, stk. 1, nr. 1, berøringen af A's familie og smitterisikoen kunne ikke føre til en anden vurdering. Landsretten ændrede derfor byrettens afgørelse, således at de nedlagte forbud blev ophævet.
