ProcesbevillingsnævnetEn kvinde blev i november 2023 tvangsindlagt på farlighedskriteriet og tvangsfikseret i godt og vel halvandet døgn. I ét tilfælde blev den lovpligtige lægelige vurdering efter psykiatrilovens § 21, stk. 4, foretaget 4 minutter for sent. Procesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling, så Højesteret kan tage stilling til, om denne formelle fristoverskridelse gør den fortsatte tvangsfiksering ulovlig.
En kvinde blev i november 2023 tvangsindlagt på farlighedskriteriet. Under indlæggelsen blev hun tvangsfikseret i godt og vel halvandet døgn.
Tvangsfiksering må efter psykiatriloven § 14, stk. 2 kun anvendes kortvarigt og i det omfang, det er nødvendigt for bl.a. at afværge, at patienten udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare. Under fikseringen blev der løbende foretaget lovpligtige lægelige vurderinger af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikseringen.
Efter psykiatriloven § 21, stk. 4 skal der foretages fornyet lægelig vurdering, så ofte forholdene tilsiger det — den første senest 4 timer efter beslutningen, og efterfølgende vurderinger med højst 10 timers mellemrum.
I ét enkelt tilfælde var 10-timers-fristen i § 21, stk. 4, 3. pkt. overskredet med 4 minutter: En lægelig vurdering, der skulle have være foretaget kl. 8.02 den 11. november 2024, fandt først sted kl. 8.06 samme dag.
Det er denne marginale formelle fejl, der er sagens omdrejningspunkt — om en overskridelse på fire minutter kan gøre den fortsatte tvangsfiksering ulovlig, selvom de materielle betingelser i øvrigt var opfyldt.
Kvinden påklagede bl.a. tvangsfikseringen til Det Psykiatriske Patientklagenævn.
Nævnet fandt, at både de materielle og formelle betingelser for iværksættelsen af tvangsfikseringen og opretholdelsen heraf frem til den 11. november kl. 8.02 havde været opfyldt. Derimod var de formelle betingelser for opretholdelsen , idet 10-timers-fristen var overskredet.
Tvangsfikseringen blev således godkendt frem til den 11. november 2023 kl. 8.02.
Kvinden indbragte sagen for retten med påstand om:
Under byrettens behandling skete der forelæggelse for Retslægerådet, der fandt, at de materielle betingelser for iværksættelsen og opretholdelsen af tvangsfikseringen havde været opfyldt i hele perioden.
Byretten fandt det godtgjort, at det havde været nødvendigt at tvangsfiksere kvinden i hele perioden på godt og vel halvandet døgn, idet hun udgjorde en nærliggende fare for egen eller andres liv, førlighed eller sikkerhed.
Det forhold, at reglen om efterfølgende vurderinger med højst 10 timers mellemrum i psykiatrilovens § 21, stk. 4 i et enkelt tilfælde ikke blev iagttaget, kunne ikke føre til, at tvangsfikseringen var ulovlig.
Byretten fandt herefter, at tvangsfikseringen i sin helhed var lovlig.
Kvinden ankede dommen med påstand om, at den fortsatte tvangsfiksering fra den 11. november 2023 kl. 8.02 frem til ophævelsen var ulovlig. Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til grundene.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Det Psykiatriske Patientklagenævn | Godkendte fikseringen frem til 11/11 kl. 8.02 | Formelle betingelser ej opfyldt efter kl. 8.02 |
| Byretten | Dom om tvangsfikseringens lovlighed | Lovlig i hele perioden |
| Østre/Vestre Landsret | Stadfæstede i henhold til grundene | Lovlig |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling | Tilladelse meddelt |
Procesbevillingsnævnet meddelte under j.nr. 26/01767 tilladelse til, at sagen kan indbringes for Højesteret, jf. retsplejeloven § 371.
Det principielle spørgsmål er, hvilken retsvirkning en formel fejl i form af en marginal overskridelse (4 minutter) af 10-timers-fristen for fornyet lægelig vurdering efter psykiatriloven § 21, stk. 4 har for lovligheden af en fortsat tvangsfiksering, når de materielle betingelser for fikseringen ubestridt var opfyldt i hele perioden. Højesteret kan herved tage stilling til samspillet mellem psykiatrilovens formelle retssikkerhedsgarantier og den materielle nødvendighedsvurdering.
