ProcesbevillingsnævnetEn 17-årig var tiltalt for at have forstyrret den offentlige orden, modsat sig anholdelse og være flygtet fra stedet som anholdt. Byret og landsret frifandt i forhold 1 og 2, men dømte for flugt som anholdt efter straffelovens § 124 — i landsretten 30 dages betinget fængsel. Procesbevillingsnævnet har meddelt 3.-instansbevilling, så Højesteret kan prøve sagen.
Tiltalte, der på gerningstidspunktet var 17 år, var tiltalt for tre forhold, der alle fandt sted samme dag, samme sted og på ca. samme tidspunkt:
Tiltalte var sammen med to øvrige personer steget ud af en personbil og kom i kontakt med fire politifolk, der var på stedet på grund af mistanke om handel med narkotika. Det beroede på en tilfældighed, at politiet mødte bilen, hvori tiltalte var passager.
Den centrale retlige problemstilling er, om straf for flugt som anholdt efter straffeloven § 124 forudsætter, at den forudgående anholdelse var lovlig — herunder om der var rimelig grund til mistanke og dermed hjemmel til anholdelse efter retsplejeloven § 755, stk. 1.
I byretten blev der afgivet forklaring af tiltalte og fire politividner, ligesom der blev forevist en videosekvens af episoden, som tiltalte selv havde optaget.
Byretten var delt. Dom blev afsagt efter stemmeflertallet, hvorefter tiltalte blev frifundet i forhold 1 og 2 og fundet skyldig i forhold 3 (overtrædelse af straffeloven § 124). Samtlige voterende fastsatte straffen til .
Byrettens flertal lagde efter vidneforklaringerne til grund, at vidnerne opfattede situationen sådan, at de tre personer efter at være steget ud af bilen råbte højlydt op, og at den ene politibetjent fremviste sit politiskilt og oplyste, at de var fra politiet.
Flertallet lagde videre til grund, at tiltalte straks stak af, og at to betjente eftersatte ham, idet de efter omstændighederne med rimelig grund mistænkte ham for at have overtrådt ordensbekendtgørelsen. Anholdelsen blev anset for nødvendig for at sikre tiltaltes foreløbige tilstedeværelse og havde dermed hjemmel i retsplejeloven § 755, stk. 1. Efter to politividners forklaringer lagde flertallet til grund, at tiltalte efter at være blevet anholdt flygtede fra stedet, og han var derfor skyldig i forhold 3.
Byrettens mindretal fandt, at det ikke uden for enhver rimelig tvivl var bevist, at tiltalte med rimelig grund var mistænkt for et strafbart forhold, da betjentene eftersatte og anholdt ham.
Mindretallet lagde vægt på, at det af den afspillede videosekvens, som dækkede hele den periode, anklageskriftet vedrørte, ikke fremgik, at tiltalte ytrede sig i form af råb, skrig eller støjende adfærd på noget tidspunkt.
Der var herefter efter mindretallets opfattelse ikke hjemmel til at anholde tiltalte, og mindretallet stemte for at frifinde i samtlige forhold.
Tiltalte ankede med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden påstod dom i overensstemmelse med tiltalen i forhold 2 og skærpelse.
I landsretten blev der afgivet supplerende forklaring af tiltalte og de fire politividner samt forklaring af et nyt vidne.
Landsretten lagde til grund, at de fire politifolk var på stedet på grund af mistanke om narkotikahandel, og at det beroede på en tilfældighed, at de mødte bilen. Efter politividnernes samstemmende forklaringer lagde landsretten til grund, at de tre personer blev gjort bekendt med, at betjentene var fra politiet, at der blev forevist et politiskilt, og at der herefter opstod et kaos, hvorefter bl.a. tiltalte løb fra stedet.
Landsretten tiltrådte — og i øvrigt af de grunde, byretten havde anført — at tiltalte under de foreliggende omstændigheder med rimelig grund kunne mistænkes for et strafbart forhold undergivet offentlig påtale, og at en anholdelse måtte anses for påkrævet for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse. Beslutningen om anholdelse havde derfor hjemmel i retsplejeloven § 755, stk. 1. Landsretten tiltrådte, at tiltalte var fundet skyldig i forhold 3, og at han var frifundet i forhold 2.
Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 30 dage og lagde vægt på, at dette var udgangspunktet for strafudmålingen for overtrædelse af straffeloven § 124, stk. 1. Under henvisning til tiltaltes alder og at han ikke tidligere var straffet, tiltrådte landsretten, at det var forsvarligt at gøre straffen betinget.
| Instans | Forhold 1 | Forhold 2 | Forhold 3 (§ 124) | Straf |
|---|---|---|---|---|
| Byretten | Frifundet | Frifundet | Skyldig (flertal) | 14 dages betinget fængsel |
| Landsretten | — | Frifundet | Skyldig (stadfæstet) | 30 dages betinget fængsel |
Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til, at sagen kan indbringes for Højesteret. Sagen er behandlet under j.nr. 25/26547.
Bevillingen er meddelt, fordi sagen rejser et principielt spørgsmål om rækkevidden af straffeloven § 124 — herunder navnlig om og i hvilket omfang straf for flugt som anholdt forudsætter, at den forudgående anholdelse var lovlig og havde fornøden hjemmel efter retsplejeloven § 755, stk. 1, samt bevisbedømmelsen af, om der forelå rimelig grund til mistanke. Procesbevillingsnævnet tager ikke stilling til sagens materielle udfald; det afgøres af Højesteret.
