Procesbevillingsnævnet: Tilladelse til Højesteretsprøvelse af løsladelse og fængslingssurrogat under appel i sag om seksualforbrydelser mod mindreårige

Anholdelse, varetægtsfængsling og byrettens dom på 5 års fængsel

Tiltalte blev i april 2023 anholdt og sigtet for blandt andet forsøg på voldtægt af en mindreårig pige. Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i medfør af retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3 (kollusionsfare – risiko for at vanskeliggøre forfølgningen).

Ved byrettens dom den 18. september 2024 blev tiltalte fundet skyldig i 21 forhold begået mod mindreårige piger, herunder:

• fire forhold om forsøg på voldtægt, og
• flere forhold om vidnetrusler.

Han blev idømt 5 års fængsel. Byretten bestemte samtidig, at tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet under eventuel appel eller indtil fuldbyrdelse af straffen kunne iværksættes, jf. retsplejeloven § 769.

Både tiltalte og anklagemyndigheden ankede dommen til landsretten.

Ankesagens berammelse over 9 retsdage og fornyet prøvelse af varetægten

Ankesagen blev berammet til hovedforhandling over 9 dage med start den 13. november 2025 og sidste dag den 19. december 2025.

I november 2024 var der mundtlig forhandling af spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling:

• Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at tiltalte blev varetægtsfængslet, indtil der var afsagt dom i sagen.
• Tiltalte nedlagde påstand om løsladelse og oplyste, at han var indforstået med at underkaste sig foranstaltninger (fængslingssurrogat) som nævnt i retsplejeloven § 765, stk. 2.

Landsretten løslod tiltalte og fastsatte fængslingssurrogat

Landsretten bestemte, at tiltalte skulle løslades.

Landsretten fandt, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling efter retsplejeloven § 769, stk. 3, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, i og for sig var opfyldt.

Proportionalitetsvurderingen efter § 762, stk. 3

Landsretten bemærkede, at hvis tiltalte skulle være varetægtsfængslet indtil dom, ville han blive frihedsberøvet i 2 år og 8 måneder. Landsretten lagde vægt på:

• at varetægtsfængslingens længde i al væsentlighed beroede på domstolenes lange sagsbehandlingstider,
• at varetægtsfængsling sker under mere belastende forhold end afsoning i almindeligt fængsel, og
• at forholdene efter tiltaltes personlige forhold var særligt belastende for ham.

Landsretten konkluderede på den baggrund, at fortsat frihedsberøvelse ville være i strid med proportionalitetsreglen i retsplejeloven § 762, stk. 3.

Bestemmelse om fængslingssurrogat

Landsretten fandt, at varetægtsfængslingens øjemed i nogen grad kunne opnås med mindre indgribende foranstaltninger efter retsplejeloven § 765, stk. 2, jf. stk. 1, som tiltalte havde samtykket til.

I medfør af retsplejeloven § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, jf. § 765, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, bestemte landsretten herefter, at tiltalte indtil dom i sagen skulle:

• undlade gennem internettet at kontakte børn, der ikke kendte ham, og
• undlade erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktivitet at beskæftige sig med børn og unge under 18 år.

Procesbevillingsnævnets tilladelse (j.nr. 24/30883)

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/30883.

Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til, at landsrettens kendelse om løsladelse mod fængslingssurrogat kan indbringes for Højesteret.

Sagen rejser det principielle spørgsmål, om en tiltalt, der i byretten er idømt en langvarig ubetinget fængselsstraf (her 5 år) for alvorlige seksualforbrydelser mod mindreårige, kan kræves løsladt under appellen, fordi en fortsat varetægtsfængsling – hvis længde i al væsentlighed skyldes domstolenes lange sagsbehandlingstider – ville stå i misforhold til frihedsberøvelsens belastning, sagens betydning og den forventede retsfølge, jf. proportionalitetsreglen i retsplejeloven § 762, stk. 3, samt i hvilket omfang fængslingens øjemed i en sådan situation kan varetages gennem fængslingssurrogat efter § 765.

Procesbevillingsnævnet afgør alene, om spørgsmålet må prøves af Højesteret, ikke selve varetægtsspørgsmålet.