ProcesbevillingsnævnetEn tiltalt blev i byretten idømt 2 års fængsel og udvisning for voldtægt, men var ikke varetægtsfængslet før dommen. Efter at have anket dommen blev han varetægtsfængslet af hensyn til retshåndhævelsen, og landsretten besluttede, at fængslingen skulle fortsætte under anken indtil dom — selvom hovedforhandlingen først var berammet ca. 14 måneder senere. Procesbevillingsnævnet behandlede ansøgningen om tilladelse til kære af landsrettens kendelse til Højesteret.
Den tiltalte blev ved byretsdom af 30. maj 2024 fundet skyldig i overtrædelse af straffeloven § 216, jf. til dels straffeloven § 225, for voldtægt begået i januar 2023.
Den tiltalte blev idømt:
Den tiltalte havde ikke forud for byrettens dom været varetægtsfængslet — han var altså på fri fod under hele behandlingen i 1. instans.
Straks efter domsafsigelsen ankede den tiltalte dommen med påstand om frifindelse. I forlængelse heraf påstod anklagemyndigheden den tiltalte varetægtsfængslet under eventuel anke, eller indtil straffuldbyrdelse kunne iværksættes, i medfør af retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1, jf. § 769, stk. 1.
Byretten tog påstanden til følge og anførte:
efter sagens grovhed krævede hensynet til retshåndhævelsen, at den tiltalte ikke var på fri fod.
Den tiltalte kærede byrettens kendelse, men landsretten stadfæstede ved kendelse af 4. juni 2024 med henvisning til de af byretten anførte grunde.
Det centrale retlige greb er, at varetægtsfængsling efter § 762, stk. 2, nr. 1 (den såkaldte retshåndhævelsesarrest) kan ske ved en særligt bestyrket mistanke om en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 6 år eller derover, når forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.
Ved brev af 13. juni 2024 anmodede anklagemyndigheden landsretten om at træffe afgørelse om, at den tiltalte fortsat skulle varetægtsfængsles under anken og indtil dom, jf. retsplejeloven § 769, stk. 4, jf. § 767, stk. 2, jf. § 762, stk. 2, nr. 1. Den tiltalte protesterede imod dette.
Den 27. juni 2024 meddelte landsretten, at sagen var berammet til hovedforhandling over to retsdage ultimo august 2025 — dvs. ca. 14 måneder frem i tiden. Der var både den 27. juni og efter landsrettens kendelse korrespondance med landsretten om muligheden for at fremrykke hovedforhandlingen.
Ved kendelse af 28. juni 2024 fandt landsretten, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling under anken indtil dom var opfyldt:
henset til forholdenes grovhed samt hensynet til retshåndhævelsen, var betingelserne for, at den tiltalte skulle være varetægtsfængslet under anken indtil dom, jf. retsplejelovens § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, opfyldt.
Landsretten fandt samtidig, at fortsat varetægtsfængsling indtil dom efter § 767, stk. 2 ikke ville være i strid med proportionalitetshensynet i retsplejeloven § 762, stk. 3.
Sagen rejser spørgsmålet om, hvorvidt der under en ankesag kan ske fortsat varetægtsfængsling indtil dom af hensyn til retshåndhævelsen, navnlig:
Procesbevillingsnævnet behandlede den tiltaltes ansøgning om tilladelse til at kære landsrettens kendelse af 28. juni 2024 til Højesteret, jf. reglerne om 3.-instansbevilling i retsplejeloven § 392. Sådan tilladelse kan meddeles, når kæremålet er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler for det.
Spørgsmålet om rækkevidden af retshåndhævelsesarrest under anke — herunder samspillet mellem § 769, stk. 4, § 767, stk. 2 og proportionalitetskravet i § 762, stk. 3 — i en situation, hvor den tiltalte ikke tidligere har været frihedsberøvet og hovedforhandlingen er berammet langt ude i fremtiden, er af principiel betydning.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 24/17595.
