ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet har meddelt en pædagog 3.-instansbevilling til at indbringe en sag mod en region for Højesteret. Sagen angår, om regionen er erstatningsansvarlig for en psykisk arbejdsskade (PTSD, depression og angst), som pædagogen pådrog sig efter en række episoder med udadreagerende patienter på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Både byret og landsret frifandt regionen, men nævnet fandt spørgsmålet om arbejdsgiveransvar og påregnelighed principielt.
Ansøgeren var ansat som pædagog på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Afdelingen var i 2013 blevet udvidet, og der var efterfølgende et øget brug af vikarer.
I 2014 var ansøgeren involveret i en række hændelser med udadreagerende patienter. Han blev herefter diagnosticeret med PTSD, depression og angst, og lidelserne blev i 2016 anerkendt som en arbejdsskade.
Under retssagen blev sagen forelagt for Retslægerådet, som fandt det mere end 50 % sandsynligt, at hændelserne i 2014 havde bidraget til ansøgerens psykiske lidelser.
Ansøgeren anlagde sag mod den region, han havde været ansat ved, og gjorde gældende, at regionen var erstatningsansvarlig for den psykiske arbejdsskade, fordi hans arbejde på afdelingen ikke havde været tilrettelagt og planlagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt efter arbejdsmiljølovgivningen, jf. princippet i arbejdsmiljøloven § 38, hvorefter arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Byretten konkluderede på baggrund af § 71-tilsynets rapport, at arbejdet på afdelingen ikke havde været fuldt forsvarligt tilrettelagt i forbindelse med afdelingens udvidelse. Dette gjaldt, uanset om ledelsen på afdelingen måtte antages at have foretaget, hvad der var muligt under de bevillingsmæssige omstændigheder, herunder at have indkaldt vikarer.
Byretten fandt således, at regionen var erstatningsansvarlig for skader, der måtte være opstået i forbindelse hermed.
Byretten fandt imidlertid ikke, at der forelå den fornødne årsagsforbindelse, og frifandt på den baggrund regionen.
Landsretten stadfæstede byrettens dom, men med en anden begrundelse, der knyttede sig til påregnelighed og forsvarlig drift.
Landsretten henviste til, at det med mandens uddannelsesmæssige baggrund og erfaring måtte have stået ham klart, at det kunne være belastende at arbejde som pædagog i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor der forekommer udadreagerende adfærd hos patienterne. Han måtte derfor have været forberedt på som led i sit arbejde undertiden at skulle medvirke til at håndtere udadreagerende patienter.
Hændelserne i 2014 kunne efter deres karakter og antal ikke anses for at have gået ud over, hvad der var påregneligt at blive udsat for som led i arbejdet på afdelingen.
Landsretten fandt efter bevisførelsen:
Da der heller ikke i øvrigt var påvist omstændigheder, der kunne begrunde et erstatningsansvar for regionen, blev byrettens dom stadfæstet. Den underliggende sag er Vestre Landsrets dom af 7. januar 2025 (BS-22102/2023-VLR), hvor Region Syddanmark blev frifundet, og hvor pædagogens påstand lød på betaling af 787.779 kr.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Byretten | Region erstatningsansvarlig for uforsvarlig tilrettelæggelse, men ingen årsagsforbindelse | Frifindelse af regionen |
| Vestre Landsret (BS-22102/2023-VLR) | Hændelserne påregnelige; arbejdet forsvarligt tilrettelagt; ingen ansvarspådragende adfærd | Byrettens dom stadfæstet |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling | Tilladelse meddelt |
Procesbevillingsnævnet meddelte ansøgeren 3.-instansbevilling til at indbringe landsrettens dom for Højesteret, jf. retsplejeloven § 371.
Nævnet kan efter denne bestemmelse meddele tilladelse til anke til Højesteret, når sagen er af principiel karakter, eller særlige grunde i øvrigt taler for det. Sagen rejser det principielle spørgsmål om rækkevidden af en arbejdsgivers (her en regions) erstatningsansvar for en psykisk arbejdsskade, herunder betydningen af påregnelighed og af arbejdsmiljølovgivningens krav om forsvarlig tilrettelæggelse af arbejdet, når en ansat udsættes for udadreagerende patienter inden for psykiatrien.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/04044.
