3.-instansbevilling: Var racistiske vittigheder på vittighedshjemmesider strafbare efter straffelovens § 266 b?

Vittighedshjemmesider med kategorierne "jødejokes", "negerjokes" og "racistiske jokes"

Tiltalte var ejer og administrator af to hjemmesider med vittigheder. Vittighederne var opdelt i en lang række kategorier, herunder de tre omstridte kategorier "jødejokes", "negerjokes" og "racistiske jokes".

Efter hver af disse kategorier havde tiltalte indsat en ledsagende tekst om, at vittighederne skulle bruges til sjov og spas, og at han mente, at de var samfundsrelevante.

Anklagemyndigheden rejste tiltale for overtrædelse af straffeloven § 266 b, stk. 1:

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Byretten i Holstebro: 7 dages betinget fængsel med dissens

Et flertal i byretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af § 266 b, stk. 1. Flertallet henviste til, at hjemmesidens indhold — uanset at der var tale om vittigheder — udgjorde nedværdigelse og forhånelse af de omtalte grupper, og at tiltalte havde indset dette.

Flertallet lagde vægt på, at materialet ikke var offentliggjort som led i en samfundsmæssig debat eller med anden saglig baggrund, men alene for at tjene penge. Tiltalte blev idømt betinget fængsel i 7 dage.

Et mindretal stemte for frifindelse og fremhævede:

• Der var tale om vittigheder på hjemmesider, hvor man aktivt skulle søge materialet frem.
• Grupperne blev derved ikke forhånet eller nedværdiget i en grad, der havde den grovhed, som strafbarhed efter § 266 b forudsætter.
• Hensynet til ytringsfriheden burde — navnlig henset til formålet og vittighedsformen — veje tungere.

Dommen blev anket til landsretten.

Vestre Landsret: stadfæstelse med dissens

Et flertal på fem voterende i Vestre Landsret fandt tiltalte skyldig vedrørende hovedparten af udsagnene. Flertallet fandt, at udsagnene var nedværdigende eller forhånende udtalelser om de pågældende grupper på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro, og at de havde en sådan grovhed, at de var omfattet af bestemmelsen.

Flertallet henviste til, at udsagnene var offentliggjort med henblik på at tjene penge, og ikke som led i en saglig debat:

Herefter og efter udtalelsernes indhold og karakter kunne hensynet til ytringsfriheden ikke føre til straffrihed. Det forhold, at udsagnene var formuleret som vittigheder, at de var offentliggjort på hjemmesider med vittigheder, kunne ikke føre til et andet resultat.

Et mindretal på én voterende stemte for frifindelse af samme grunde som byrettens mindretal. Landsretten stadfæstede i det væsentlige byrettens dom, jf. Vestre Landsrets dom af 24. februar 2025 (SS-753/2024-VLR).

Det principielle spørgsmål: grænsen mellem strafbar hadtale og humor

Sagen rejste det principielle spørgsmål om, hvornår ytringer formuleret som vittigheder på en hjemmeside om vittigheder kan straffes efter § 266 b, stk. 1, eller om hensynet til ytringsfriheden og udtryksformen (humor/satire) fører til straffrihed.

Både i byret og landsret var der dissens netop på dette punkt — flertallet lagde vægt på indholdets grovhed og det kommercielle (vindings-)formål, mens mindretallet lagde vægt på vittighedskonteksten og kravet om aktiv opsøgning. Den gentagne dissens og spørgsmålets generelle betydning understøttede, at sagen var af principiel karakter, jf. retsplejeloven § 932, stk. 1.

Procesbevillingsnævnets afgørelse: 3.-instansbevilling meddelt

Procesbevillingsnævnet meddelte under j.nr. 25/07812 tilladelse til, at sagen kunne indbringes for Højesteret (3.-instansbevilling), jf. retsplejeloven § 932, stk. 1. Tilladelsen blev meddelt, fordi sagen blev anset for at være af principiel karakter — navnlig spørgsmålet om afgrænsningen mellem strafbare hadefulde ytringer og beskyttet humor/satire efter straffeloven § 266 b, stk. 1.

Højesteret behandlede herefter sagen og frifandt den 23. januar 2026 tiltalte, jf. Højesterets dom i sag 48/2025 (U.2026.1750 H). Højesteret fastslog, at vurderingen beror på en helhedsvurdering af udtalelsens indhold og den sammenhæng, den er fremsat i, og at vittigheder, humor og satire, som ikke har til formål at udtrykke had for at skade — og som heller ikke med rimelighed kan opfattes sådan — falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde.