3.-instansbevilling: Kan ubetinget fængselsstraf undtagelsesvis gøres betinget af hensyn til den forurettedes behov for sin primære omsorgsperson?

Færdselsuheldet i september 2022 og datterens varige skader

I september 2022 kørte en kvinde galt, idet hun med bilen ramte ind i et træ i rabatten. Ved ulykken pådrog hendes datter, der sad på bagsædet, sig betydelige skader i form af flere brud i ryggen og nakken samt en operationskrævende skade på tarmen.

Skaderne fik vidtrækkende konsekvenser:

• Datteren mistede førligheden
• Datteren blev permanent respiratorbruger

Anklagemyndigheden rejste blandt andet tiltale for overtrædelse af straffeloven § 249, 2. pkt., jf. 1. pkt. om uagtsomt at have påført datteren betydelig skade på legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder. De skærpende omstændigheder bestod i, at kvinden:

• førte personbil på særlig hensynsløs måde efter at have indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, og
• under kørslen indtog lattergas i et sådant omfang, at hun kortvarigt mistede bevidstheden og herredømmet over bilen.

Byretten gjorde fængselsstraffen betinget af hensyn til datterens afhængighed

Kvinden blev i byretten idømt betinget fængsel i 1 år og 8 måneder og frakendt førerretten i 5 år.

Straffen blev gjort betinget af, at kvinden i en periode på 2 år fra endelig dom:

• ikke måtte begå noget strafbart, og
• underlagde sig tilsyn fra Kriminalforsorgen, herunder med eventuel misbrugsbehandling.

Ved afgørelsen af, at straffen undtagelsesvis kunne gøres betinget, lagde byretten afgørende vægt på, at datteren syntes dybt afhængig af sin mors tilstedeværelse. Retten fandt på grund af disse særegne forhold, at frihedsstraffen trods sagens særdeles alvorlige karakter undtagelsesvis kunne gøres betinget på de anførte vilkår.

Landsretten skærpede straffen og gjorde den ubetinget med dobbelt dissens

Landsretten skærpede fængselsstraffen til fængsel i 1 år og 9 måneder.

Flertallet fandt, at der ikke var grundlag for undtagelsesvist at gøre straffen helt eller delvist betinget, og lagde herved vægt på:

• karakteren af og forholdets grovhed, samt
• at kvinden flere gange tidligere var dømt for personfarlig kriminalitet og kørsel i stofpåvirket tilstand.

Der var dissens i to retninger:

• Ét mindretal voterede for at gøre straffen helt betinget.
• Et andet mindretal voterede for at gøre straffen delvist betinget, jf. princippet i straffeloven § 58, stk. 1, således at 6 måneder af straffen skulle fuldbyrdes.

Det principielle spørgsmål: omsorgsbehovet som grundlag for betinget dom

Sagen rejser det principielle spørgsmål, om en fængselsstraf for alvorlig personfarlig færdselskriminalitet undtagelsesvis kan gøres betinget af hensyn til den forurettedes — her datterens — særlige behov for, at den dømte er til stede som hendes primære omsorgsperson.

Spørgsmålet sætter samspillet mellem det skærpede strafniveau efter straffeloven § 249, adgangen til betinget dom og hensynet til en svært plejekrævende forurettet på spidsen, navnlig hvor den dømte tillige har forstraffe for ligeartet kriminalitet.

Procesbevillingsnævnets afgørelse: 3.-instansbevilling meddelt

Procesbevillingsnævnet meddelte kvinden tilladelse til anke til Højesteret (3.-instansbevilling) af landsrettens dom, jf. retsplejeloven § 932, stk. 1.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/19022.

Højesteret har efterfølgende afsagt dom i sagen den 30. april 2026 (SS-83/2025-HJR) og ændrede landsrettens ubetingede dom, således at straffen på fængsel i 1 år og 9 måneder undtagelsesvis blev gjort betinget. Højesteret lagde afgørende vægt på datterens særlige situation og hendes stærke afhængighed af moderen som primær omsorgsperson samt på straffeloven § 82, nr. 12, hvorefter det skal indgå som formildende omstændighed, at gerningsmanden ved den strafbare handling påføres følger, der kan sidestilles med straf.