Procesbevillingsnævnet: 3.-instansbevilling om edition af teleselskabers fejlretningsdata uden for logningspligten i narkotikasag

Anmodning om udlevering af teleselskabernes sikrede fejlretningsdata under narkoefterforskning

Sagen udsprang af politiets efterforskning af narkotikakriminalitet. Som led heri anmodede anklagemyndigheden om, at det blev pålagt fire nærmere angivne teleselskaber at udlevere oplysninger om, hvilke telefoner der havde befundet sig i nogle nærmere angivne geografiske områder på de tidspunkter, hvor det var politiets opfattelse, at den mistænkte havde opholdt sig i de pågældende områder.

De oplysninger, der blev anmodet udleveret, var tidligere sikret fejlretningsdata — altså data, som teleudbyderne af tekniske/driftsmæssige grunde allerede lå inde med.

Det helt centrale ved anmodningen var afgrænsningen af datagrundlaget:

Anmodningen om udlevering af teleoplysninger angik alene oplysninger, som teleudbyderne rådede over på et andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt.

Der var således ikke tale om oplysninger, som teleselskaberne var forpligtet til at registrere og opbevare i medfør af logningsreglerne (registrerings- og opbevaringspligten), men derimod om data, som selskaberne i forvejen rådede over på et selvstændigt, teknisk grundlag (fejlretning af nettet).

Det principielle spørgsmål: edition efter § 804 eller reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden

Sagens juridiske kerne er, hvilket retligt regelsæt der skal anvendes, når politiet ønsker at få udleveret teleoplysninger, som teleudbyderne ikke har registreret og opbevaret i kraft af en lovbestemt logningspligt, men derimod råder over på et andet grundlag.

To regelsæt står over for hinanden:

• De almindelige editionsregler i retsplejeloven § 804, hvorefter en person, der ikke er mistænkt, kan pålægges at udlevere genstande, hvis der er grund til at antage, at de kan tjene som bevis. Editionsadgangen er undergivet relativt lempelige betingelser.
• Reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden i retsplejeloven kapitel 71, herunder teleoplysning og udvidet teleoplysning efter § 780, stk. 1, nr. 3 og 4, de skærpede materielle betingelser i § 781 og adgangen til udlevering af trafik- og lokaliseringsdata efter § 781 a. Disse indgreb er undergivet væsentligt strengere betingelser om kriminalitetens grovhed, mistankens styrke og indgrebets afgørende betydning for efterforskningen.

Byrettens og landsrettens tilladelse til editionen

Spørgsmålet blev prøvet i to instanser, der nåede samme resultat:

Både byretten og landsretten tillod således, at de fire teleselskaber blev pålagt at udlevere de sikrede fejlretningsdata. Domstolene accepterede dermed, at oplysninger, som teleudbyderne rådede over på et andet grundlag end registrerings- og opbevaringspligten, kunne kræves udleveret — uden at de strengere betingelser for indgreb i meddelelseshemmeligheden var til hinder herfor.

Procesbevillingsnævnets meddelelse af 3.-instansbevilling

Procesbevillingsnævnet har meddelt 3.-instansbevilling, således at landsrettens afgørelse kan indbringes for Højesteret.

Efter retsplejeloven § 932, stk. 1 kan kæremål vedrørende afgørelser truffet af landsretten som 2. instans kun indbringes for Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse, der kun gives, hvis kæremålet angår spørgsmål af principiel karakter, eller særlige grunde i øvrigt taler herfor.

Nævnet har fundet, at sagen rejser et sådant principielt spørgsmål — nemlig om og under hvilke betingelser teleoplysninger, som teleudbyderne råder over på et andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt, kan kræves udleveret ved edition efter retsplejeloven § 804, eller om udleveringen er undergivet reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden i retsplejelovens kapitel 71.

Tilladelsen indebærer ikke en stillingtagen til sagens udfald — Procesbevillingsnævnet afgør alene, at det principielle spørgsmål kan prøves af Højesteret. Det er herefter op til Højesteret at tage stilling til, om landsrettens tilladelse til editionen var korrekt.