ProcesbevillingsnævnetProcesbevillingsnævnet meddelte 3.-instansbevilling i en straffesag, hvor en ustraffet pakistansk statsborger — født og opvokset i Danmark og uden nogensinde at have været i Pakistan — efter et dødeligt færdselsuheld blev dømt for uagtsomt manddrab ved kapkørsel. Byretten nøjedes med en advarsel om udvisning, men landsretten skærpede straffen og udviste den tiltalte med indrejseforbud i 6 år. Højesteret skal nu prøve, om udvisningen er et proportionalt indgreb efter EMRK artikel 8, når domfældelsen i al væsentlighed angår et uagtsomhedsdelikt.
Den tiltalte var pakistansk statsborger, men født og opvokset i Danmark og havde aldrig været i Pakistan. Han var ugift, havde ingen børn og var ikke tidligere straffet eller advaret om udvisning. Han havde gode personlige forhold og var tæt på at blive student.
Den 20. juni 2021 var han som 19-årig impliceret i et færdselsuheld, hvor forurettede afgik ved døden. Han blev herefter tiltalt for:
Sagen blev behandlet som en nævningesag.
Byretten fandt det bevist, at den tiltalte havde kørt kapkørsel i tættere bebygget område, ind i lyskryds og over fodgængerfelter med hastigheder visse steder op mod 145 km/t. Retten fandt, at han ikke alene havde undladt at udvise agtpågivenhed og efterkomme færdselstavlernes anvisninger, men bevidst havde sat sig ud over hensynet til andres sikkerhed, så kørslen måtte anses for særlig hensynsløs. Han var derfor skyldig i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, jf. § 241.
Derimod fandt byretten det ikke godtgjort, at der forud for påkørslen havde været episoder, hvor forurettedes eller andres liv eller førlighed konkret havde været udsat for nærliggende fare. Den tiltalte blev derfor .
Byrettens flertal idømte fængsel i 3 år og 9 måneder.
Efter en samlet vurdering — herunder den idømte straf, kriminalitetens karakter og den tiltaltes personlige forhold og tilknytning til henholdsvis Danmark og Pakistan — fandt byretten, at en udvisning ville være i strid med artikel 8 i EMRK (retten til respekt for privat- og familieliv).
Byretten lagde navnlig vægt på, at den idømte straf i al væsentlighed relaterede sig til et uagtsomhedsdelikt, og at den tiltalte ikke tidligere var straffet. Han blev derfor alene tildelt en advarsel om udvisning.
Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den oprindelige tiltale samt skærpelse af straffen og udvisning. Anklagemyndigheden nedlagde tillige påstand om berigtigelse af tiltalen, som landsretten — trods forsvarerens protest — ved kendelse tog til følge.
Landsretten fandt på baggrund af kørslen, at den tiltalte måtte anses at have haft forsæt til konkret fareforvoldelse vedrørende forurettedes liv, ligesom dødsfaldet kunne tilregnes ham som uagtsomt forvoldt. Der kunne derfor straffes i sammenstød mellem § 252 og § 241, og han var skyldig i overensstemmelse med det berigtigede anklageskrift.
Landsrettens flertal lagde ved strafudmålingen vægt på, at den tiltalte var fundet skyldig i både forsætlig fareforvoldelse og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, og skærpede straffen til fængsel i 4 år og 6 måneder.
Landsrettens flertal fandt efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet, at de hensyn, der talte for udvisning, efter en samlet vurdering var så tungtvejende, at de havde større vægt end de hensyn, der som følge af den tiltaltes meget stærke tilknytning til Danmark talte imod.
Den tiltalte blev derfor udvist med et indrejseforbud i 6 år, idet dette ikke ville udgøre et uproportionalt indgreb — uanset at han var født og opvokset i Danmark og ikke tidligere var straffet.
| Instans | Afgørelse | Udfald |
|---|---|---|
| Byretten (nævningesag) | Skyldig i § 241; frifundet for § 252, stk. 1 | 3 år 9 mdr.; advarsel om udvisning |
| Landsretten | Berigtiget tiltale; skyldig i både § 241 og § 252 | 4 år 6 mdr.; udvisning + indrejseforbud 6 år |
| Procesbevillingsnævnet | 3.-instansbevilling, jf. retsplejeloven § 932 | Tilladelse meddelt |
Procesbevillingsnævnet meddelte bevilling til anke til Højesteret (3.-instansbevilling i straffesag, jf. retsplejeloven § 932).
Det principielle spørgsmål er, om det er et proportionalt indgreb efter EMRK artikel 8 at udvise en udlænding, der er født og opvokset i Danmark, aldrig har været i sit statsborgerskabsland og ikke tidligere er straffet eller advaret om udvisning, når domfældelsen — selv om der nu også straffes for forsætlig fareforvoldelse — i al væsentlighed angår et uagtsomhedsdelikt (uagtsomt manddrab ved kapkørsel). Sagen sætter dermed fokus på afvejningen mellem kriminalitetens art og grovhed over for en meget stærk dansk tilknytning i proportionalitetsvurderingen, jf. udlændingeloven § 26, stk. 2.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/46479.
