Afslag på opsættende virkning vedrørende opførelse af 16 rækkehuse i Næstved Kommune

Planklagenævnet har truffet afgørelse om ikke at tillægge en klage over Næstved Kommunes byggetilladelse til 16 rækkehuse opsættende virkning. Sagen udspringer af en afgørelse fra Næstved Kommune den 11. august 2025, hvor kommunen godkendte opførelsen af de 16 boliger på en ejendom i Brøderup-Tappernøje under vurderingen af, at projektet var i overensstemmelse med den gældende lokalplan nr. 2.B4.2 for et bolig- og butiksområde.

En naboejendom har indbragt sagen for Planklagenævnet og anmodet om, at klagen tillægges opsættende virkning, så byggeriet ikke kan påbegyndes eller fortsættes, før nævnet har færdigbehandlet sagens realitet. Klageren har anført flere væsentlige kritikpunkter mod kommunens administration af lokalplanen og sagsbehandlingsreglerne.

Klagerens argumenter og påståede retsbrud

Klageren har gjort gældende, at kommunens afgørelse er behæftet med retlige mangler. De centrale klagepunkter omfatter:

• Fordeling af planramme: Klageren mener ikke, at kommunen har hjemmel til at tildele hele den samlede kapacitet for tæt-lav bebyggelse i lokalplanområdet til én enkelt grundejer. Dette vil ifølge klageren reelt afskære andre lodsejere fra at udnytte deres ejendomme til lignende formål.
• Lighedsgrundsætningen: Det anføres, at afgørelsen strider mod den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.
• Manglende partshøring: Klageren mener, at kommunen var forpligtet til at foretage partshøring efter Forvaltningsloven § 19 forud for afgørelsen.

I relation til anmodningen om opsættende virkning har klageren understreget, at skaden ved at tillade byggeriets opstart er betydelig og uoprettelig. Hvis de 16 rækkehuse opføres, vil planrammen for området være udtømt, hvilket permanent vil fjerne muligheden for tæt-lav bebyggelse på klagerens egen ejendom.

De retlige rammer for opsættende virkning

Som udgangspunkt har en klage over en afgørelse efter planloven ikke opsættende virkning, hvilket fremgår af Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1. Planklagenævnet har dog en diskretionær beføjelse til at fravige dette udgangspunkt, hvis særlige grunde taler for det, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3 og Planloven § 60 a, stk. 3.

Ved vurderingen af, om der skal gives opsættende virkning, følger nævnet en fast praksis baseret på to hovedkriterier: