Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - ansættelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise at behandle klagen.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet har vurderet sagen efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1, som forbyder forskelsbehandling af ansøgere på grund af religion eller tro.

I overensstemmelse med reglerne om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a, skal en klager kunne påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling. Nævnet fandt, at klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Der var intet i museets mail af 10. marts 2025 eller sagens øvrige forløb, der tydede på, at klagerens religion eller tro indgik i museets vurdering.
• Museets forklaring om tekniske problemer og den generelle vurdering af ansøgerfeltet blev ikke anset for at være udtryk for diskrimination.

Da det på baggrund af nævnets faste praksis blev vurderet som åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold, blev klagen afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2. Afgørelsen blev truffet som en formandsafgørelse efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3.

Klageren indsendte i alt tre ansøger om optagelse som ph.d.-studerende på et projekt under den pågældende vejleder. Ved alle tre lejligheder modtog han afslag. Universitetet anførte i afslagene, at klageren var vurderet fagligt egnet, men at der var flere kvalificerede ansøgere end ledige stipendier.

Parternes argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at udvælgelsesprocessen var uretfærdig, og at han var blevet forbigået til fordel for en anden ansøger (C), der blev optaget i den samme forskningsgruppe. Han anførte følgende punkter:

• Hans faglige meritter oversteg den valgte kandidats.
• Han havde modtaget oplysninger om, at fakultetet foretrak danske studerende frem for udenlandske.
• Projektforslaget blev brugt som en subjektiv begrundelse for at fravælge ham.

Universitetet forsvarede sig med, at afslagene udelukkende skyldtes manglende finansiering. De fremhævede, at det er en ufravigelig forudsætning for optagelse på ph.d.-skolen, at der foreligger en fuld finansieringsplan for hele studieperioden. Da vejlederen ikke havde sikret ekstern finansiering til netop det projekt, klageren søgte, kunne han ikke optages. Universitetet fremlagde desuden statistik, der viste, at en betydelig andel af de optagne ph.d.-studerende var af udenlandsk herkomst, hvilket ifølge dem modbeviste påstanden om systematisk forskelsbehandling.