Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en lagerarbejder af polsk oprindelse, der blev ansat hos en virksomhed i juli 2019 og senere fik rollen som teamkoordinator. Klageren har gjort gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin nationale oprindelse i forbindelse med sin afskedigelse i marts 2023.
I efteråret 2022 blev der drøftet muligheder for et lederkursus, men klageren blev informeret om, at kurset krævede visse danskkundskaber. Virksomheden betalte efterfølgende for sprogundervisning til klageren og hans hustru. I begyndelsen af 2023 opstod der gnidninger mellem klageren og en teamleder, hvilket førte til, at klageren indleverede sin opsigelse i februar 2023 med henvisning til et dårligt arbejdsmiljø. Han trak dog opsigelsen tilbage få dage senere efter dialog med ledelsen, og der blev udarbejdet en supplerende jobbeskrivelse.
Den 23. marts 2023 opstod der en uenighed om bemandingen på lageret. Klageren forlod arbejdspladsen kl. 14.20 for at hente sin datter, på trods af at der ifølge virksomheden stadig var uafsluttede ordrer, som var kritiske for en kunde. Dagen efter blev klageren afskediget med henvisning til konfliktoptrappende adfærd, manglende opfyldelse af forventninger og for at have forladt arbejdet før tid.
| Part | Argumenter for deres synspunkt |
|---|---|
| Klager | Hævder at afskedigelsen var usaglig og motiveret af nationalitet. Påstår at polske medarbejdere blev overvåget mere og pålagt strengere regler (f.eks. krav om gennemsigtige tasker). Hævder desuden, at ledelsen udtalte, at han aldrig ville blive leder pga. sproget. |
| Indklagede | Afviser alle anklager om diskrimination. Hævder at afskedigelsen skyldtes brud på ansættelsesretlige pligter og samarbejdsvanskeligheder. Oplyser at sprogkrav var sagligt begrundede, og at regler om beklædning/tasker gjaldt alle på lageret pga. tidligere tyverisager. |
Klageren har desuden peget på, at ledelsen udelukkende bestod af danskere, og at han efter afskedigelsen blev bekendt med påstande om, at han skulle have opfordret kolleger til ikke at tage overarbejde – en beskyldning han benægter.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise behandlingen af klagen.
Nævnet vurderede, at der var betydelig tvivl og uenighed om de faktiske omstændigheder i sagen, herunder:
Da sagens udfald afhænger af en afklaring af disse modstridende forklaringer, kræver det mundtlig bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da Ligebehandlingsnævnet udelukkende behandler sager på et skriftligt grundlag, kan en sådan bevisførelse ikke finde sted i nævnet jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1.
Sagen blev afvist, da den ikke er egnet til behandling ved nævnet. Hvis klageren ønsker sagen prøvet, må dette ske ved de almindelige domstole. Nævnet tog derfor ikke stilling til, om der var sket overtrædelse af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1.
En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.
Sagen omhandler en kvindelig ansat i et luftfartsselskab, der oprindeligt var ansat som kabinepersonale i Sverige på svenske vilkår. Da hendes svenske arbejdssted blev nedlagt i 2004, blev hun sammen med ca. 30 kolleger tilbudt ansættelse i selskabets danske afdeling med base i Kastrup Lufthavn.
I forbindelse med overgangen blev der oprettet en ny dansk løntrappe, som omfattede de overførte medarbejdere samt fremtidige nyansatte. Ved indplaceringen blev medarbejdernes svenske løn omregnet til danske kroner, hvorefter de blev placeret på det nærmeste højere løntrin plus ét ekstra trin. Klageren påpegede dog, at denne model resulterede i, at de overførte medarbejdere endte på lavere løntrin end deres danske kolleger med tilsvarende anciennitet.
Folkekirkens parter har færdiggjort en omfattende plan med 16 anbefalinger, der skal sikre et bedre psykosocialt arbejdsmiljø og professionalisere ledelsen.
En omfattende undersøgelse blandt 7.570 ansatte viser høj jobtilfredshed, men afslører samtidig alvorlige udfordringer med mobning og ledelsesstruktur.
| Part | Centrale argumenter |
|---|---|
| Klager | Argumenterer for, at løndifferencen udgør indirekte forskelsbehandling på grund af national oprindelse, da svenske medarbejdere systematisk indplaceres lavere end danske kolleger med samme erfaring. |
| Indklagede | Anførte, at lønvilkårene var resultatet af en nødvendig integration af to forskellige nationale arbejdsmarkeder med vidt forskellige regler for pension og social sikring. Systemet blev anvendt ensartet for alle nyansatte. |
Sagen rejser juridiske spørgsmål om, hvorvidt anvendelsen af en ny løntrappe ved overflytning mellem lande kan udgøre ulovlig diskrimination, samt spørgsmål om forældelse og passivitet i et løbende ansættelsesforhold.
Sagen omhandler en kvindelig salgskonsulent, der blev ansat i 2004 og senere overflyttet til et nyt selskab i 2010. Klag...
Læs mereSagen omhandler en kvindelig medarbejder af svensk oprindelse, der er ansat som kabinepersonale i et luftfartsselskab. S...
Læs mereHøring over udkast til opdateret vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed
