Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig omsorgsmedhjælper, der blev ansat i en tidsbegrænset stilling hos en institution fra den 1. november 2022. Ansættelsen var knyttet til et specifikt projekt vedrørende akut anbringelse af fire søskende, og der blev i alt ansat tre medarbejdere på tidsbegrænsede vilkår til denne opgave. Klagerens kontrakt blev i første omgang forlænget til den 31. august 2023.
I juli 2023 informerede institutionen klageren om, at hendes kontrakt ikke ville blive forlænget yderligere. Klageren gik på barsel den 1. august 2023. Det kom efterfølgende frem, at de to øvrige kollegaer, der var ansat på samme vilkår til samme projekt, fik deres kontrakter forlænget frem til udgangen af året.
Klageren gjorde gældende, at den manglende forlængelse skyldtes hendes graviditet og barsel. Hun henviste til en mailkorrespondance, hvor arbejdsgiveren nævnte ansættelsen af en barselsvikar, og påpegede, at hendes kollegaer fortsatte i projektet, selvom deres kontrakter oprindeligt udløb samtidig med hendes.
Indklagede anførte som forsvar, at beslutningen var driftsmæssigt begrundet. De argumenterede for følgende punkter:
| Medarbejder | Oprindeligt udløb | Forlængelse | Status ved udløb |
|---|---|---|---|
| Klager |
| 31. august 2023 |
| Nej |
| Gravid / Barsel |
| Kollega A | 31. august 2023 | Ja, til 31. dec | Ikke barsel |
| Kollega B | 31. august 2023 | Ja, til 31. dec | Ikke barsel |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det var i strid med Ligebehandlingsloven § 2, at klageren ikke fik tilbudt forlængelse af sin stilling.
Nævnet vurderede først, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling. Dette var baseret på, at:
Da der var etableret en formodning for forskelsbehandling, overgik bevisbyrden til arbejdsgiveren jf. Ligebehandlingsloven § 16a. Nævnet fandt ikke, at indklagede havde løftet denne bevisbyrde.
Indklagede har ikke godtgjort, hvorfor det netop var klagers ansættelse, der ikke blev forlænget, da indklagede forlængede to af klagers kollegaers tidsbegrænsede ansættelser.
Nævnet lagde særligt vægt på, at tidslinjen i indklagedes forklaring ikke stemte overens med sagens faktiske oplysninger. Klageren havde allerede i august oplyst, at kollegaerne var blevet forlænget, hvilket modbeviste indklagedes påstand om, at grundlaget for forlængelse først opstod sidst i september.
En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.
Sagen omhandler en kvindelig botræner og pædagog, født i 1955, der blev ansat i et fleksjob hos et bosted for unge udviklingshæmmede i marts 2010. Klageren var tilkendt fleksjobbet som følge af en piskemældslæsion, der medførte kroniske smerter i nakke, ryg og skuldre. Hendes skånebehov indebar primært nedsat arbejdstid på 20 timer om ugen samt hensyn til fysisk belastende arbejde og stress.
I december 2011 blev klageren opsagt med den begrundelse, at institutionen ikke kunne opretholde det nødvendige indtægtsgrundlag for at bevare den nuværende personalenormering i 2012. Klageren anfægtede opsigelsen og pegede på, at en yngre, mandlig vikar samtidig var blevet lovet en fuldtidsstilling, hvilket efter klagerens opfattelse betød, at der reelt skete en opnormering af personalet frem for en besparelse.
Årsberetningen for 2025 fremhæver en markant effektivisering af sagsgangen og centrale afgørelser om statsborgerskab og arbejdsskader.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
| Part | Påstande og argumenter |
|---|---|
| Klager | Gør gældende, at afskedigelsen skyldes køn, alder og handicap. Påpeger, at indklagede ansatte en fuldtidsmedarbejder til de samme opgaver, og at hendes fleksjob var billigere for arbejdsgiveren grundet kommunalt tilskud. |
| Indklagede | Afviser forskelsbehandling. Anfører, at projektet krævede to fuldtidsansatte for at være fagligt forsvarligt, og at besparelserne nødvendiggjorde nedlæggelse af deltidsstillingen frem for fuldtidsstillingerne. |
De centrale spørgsmål i sagen drejer sig om, hvorvidt klagerens piskemældslæsion udgør et handicap i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1's forstand, og om indklagede kunne godtgøre, at afskedigelsen udelukkende var sagligt begrundet i økonomiske forhold uden hensyn til klagerens status som fleksjobber med funktionsnedsættelse.
Denne sag omhandler en påstand om godtgørelse efter ligebehandlingsloven, indbragt af A via HK Privat mod B. A krævede 1...
Læs mere
Denne sag omhandler, hvorvidt Region Hovedstaden handlede i strid med [Forskelsbehandlingsloven](/loven/forskelsbehandli...
Læs mereLovforslag om forbedrede barselsvilkår: Udvidet støtte til forældre med indlagte børn og ved sorg
