Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - ligeløn - ej medhold

Arbejdsgiveren afviste påstandene og bemærkede, at de endda havde udbetalt løn under fædreorloven, selvom de ikke var juridisk forpligtet til det på daværende tidspunkt.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at der ikke var sket overtrædelse af hverken Ligebehandlingsloven eller Ligelønsloven.

Nævnets begrundelse for afgørelsen

Vedrørende den tidsbegrænsede ansættelse

Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at den tidsbegrænsede ansættelse var begrundet i køn eller faderskab. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Anvendelsen af tidsbegrænsede ansættelser var en udbredt og sædvanlig praksis hos indklagede i forbindelse med projektarbejde.
• Der var intet i sagen, der indikerede en sammenhæng mellem ansættelsesformen og klagerens partners graviditet.

Vedrørende lønvilkår og bonus

For så vidt angår løn og bonus efter Ligelønsloven § 1, fandt nævnet heller ikke grundlag for at fastslå forskelsbehandling. Begrundelsen lød:

• Klageren kunne ikke godtgøre, at hans løn var lavere end andre sammenlignelige ansatte hos arbejdsgiveren.
• Det blev bemærket, at en anden kollega heller ikke havde modtaget bonus, hvilket svækkede påstanden om, at manglende bonus var specifikt rettet mod klageren på grund af orlov.
• Nævnet afviste, at manglende dokumentation fra indklagede om øvrige ansattes løn skulle have processuel skadevirkning, da klageren ikke selv havde løftet sin del af bevisbyrden efter Ligelønsloven § 6, stk. 2.

Afslutningsvis bemærkede nævnet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, at de ikke har kompetence til at vurdere overtrædelser af lov om tidsbegrænset ansættelse, men alene spørgsmål om forskelsbehandling.

En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.

I marts 2010 modtog klager en opsigelse fra indklagede 1. Begrundelsen var, at klubben havde valgt at outsource ledelsen og undervisningen til eksterne parter, hvilket betød, at alle ansættelsesforhold i klubben ophørte. Klager anførte dog, at hendes opgaver fortsatte i det væsentligste uændret, men nu blot blev udført af den nye leder ansat hos indklagede 2.

Parternes påstande og økonomiske uoverensstemmelser

Klager bestred de økonomiske motiver og pegede på, at klubbens underskud var påvirket af interne regnskabsmæssige reguleringer mellem de to indklagede selskaber, og at lønudgifterne til den nye leder faktisk var højere end hendes egen løn.

Ligebehandlingsnævnet afviser diskrimination ved lønindplacering af svensk kabinepersonale efter baseflytning