Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en pædagogisk medarbejder, der blev afskediget kort før han skulle påbegynde sin fædreorlov. Klageren blev genansat hos indklagede den 26. juni 2023 efter tidligere at have opsagt sin stilling hos samme arbejdsgiver.
Allerede ved ansættelsessamtalen den 7. juni 2023 oplyste klageren, at han skulle være far i oktober 2023 og forventede at afholde forældreorlov. Ved genansættelsen var der enighed om rammerne for orloven i forbindelse med fødslen.
I løbet af den korte ansættelsesperiode opstod der uoverensstemmelser mellem klageren og ledelsen:
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Mener, at afskedigelsen er begrundet i hans varslede fædreorlov og yderligere barselsønsker. Han hævder aldrig at have modtaget formelle advarsler. |
| Indklagede | Gør gældende, at afskedigelsen skyldtes klagerens adfærd, samarbejdsvanskeligheder og kritiske attitude over for ledelsen. De benægter kendskab til yderligere barselsønsker ud over de oprindeligt aftalte 14 dage. |
Sagen rejser spørgsmål om, hvorvidt Ligebehandlingsloven § 9 er overtrådt, og om indklagede kan løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke skyldtes klagerens kommende orlov.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise at behandle klagen.
Nævnet konstaterede indledningsvist, at da klagerens partner var gravid på afskedigelsestidspunktet, finder den omvendte bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4 anvendelse. Det påhviler derfor arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagerens ønske om orlov.
Nævnet fandt dog, at der er en væsentlig bevismæssig uklarhed i sagen:
Da en afklaring af disse centrale spørgsmål kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer, har Ligebehandlingsnævnet ikke kompetence til at afgøre sagen. Ifølge Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 1, skal nævnet afvise klager, der kræver en sådan bevisførelse, som bedst sker ved domstolene.

En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.


Sagen omhandler en Lead Management Coordinator, der blev opsagt fra sin stilling under afholdelse af barselsorlov. Spørgsmålet i sagen var, om opsigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, eller om den beroede på saglige, driftsmæssige årsager.
Klageren blev ansat i august 2011 med fokus på håndtering af kundehenvendelser og vedligeholdelse af et CRM-system. Kort efter ansættelsen blev hun gravid. I løbet af foråret 2012 modtog hun både en mundtlig og en skriftlig advarsel vedrørende sin arbejdsindsats, herunder kritik af hendes tempo og kvaliteten af hendes arbejde. Klageren anførte under sagen, at hendes nedsatte ydeevne i denne periode kunne tilskrives graviditetsbetinget træthed.
Årsberetningen for 2025 fremhæver en markant effektivisering af sagsgangen og centrale afgørelser om statsborgerskab og arbejdsskader.
Fra 1. oktober 2024 træder nye regler i kraft, der skal sikre, at gravide maksimalt arbejder én nattevagt om ugen. Det sker på baggrund af anbefaling fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
I maj 2012 implementerede virksomheden en ny softwareløsning til markedsføringsautomatisering. Dette system overtog mange af de manuelle processer, som klageren tidligere havde varetaget. Som følge heraf, og som led i en større generel personalereduktion i virksomheden, blev det besluttet at reducere antallet af medarbejdere i klagerens team.
Klageren gjorde gældende, at:
Indklagede anførte derimod, at:

Sagen omhandler en kvindelig salgskonsulent, der blev ansat i 2004 og senere overflyttet til et nyt selskab i 2010. Klag...
Læs mere
Denne sag omhandler en påstand om godtgørelse efter ligebehandlingsloven, indbragt af A via HK Privat mod B. A krævede 1...
Læs mereLovforslag om forbedrede barselsvilkår: Udvidet støtte til forældre med indlagte børn og ved sorg