Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

Parternes påstande

Klageren gjorde gældende, at den tidsmæssige sammenhæng mellem hendes meddelelse og iværksættelsen af opsigelsen var stærkt mistænkelig. Hun argumenterede for, at opsigelsen af en anden kollega blot var et forsøg på at sløre den ulovlige forskelsbehandling. Indklagede fastholdt, at beslutningsprocessen var indledt før den formelle skriftlige meddelelse, og at de økonomiske realiteter nødvendiggjorde reduktionen i medarbejderstaben.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9.

Nævnets begrundelse og bevisbyrde

Da afskedigelsen fandt sted under klagerens graviditet, fandt reglen om omvendt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4 anvendelse. Det påhvilede derfor arbejdsgiveren at godtgøre, at graviditeten ikke havde haft indflydelse på beslutningen.

Nævnet lagde afgørende vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng. Klageren havde ubestridt informeret den administrerende direktør mundtligt den 8. august mellem kl. 10 og 11, og den første instruks om opsigelse blev sendt kl. 11.20 samme dag. Nævnet vurderede, at:

• Virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at ledelsen ikke havde kendskab til graviditeten på beslutningstidspunktet.
• De fremlagte statistikker over debiterbare timer ikke var tilstrækkelige til at udelukke, at graviditeten var en medvirkende årsag, især set i lyset af medarbejdernes forskellige anciennitet.

Resultat og godtgørelse

Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 260.000 kr., hvilket svarer til cirka seks måneders løn. Ved fastsættelsen lagde nævnet vægt på ansættelsesforholdets varighed og sagens øvrige omstændigheder jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med nævnets kompetence i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.

Den 17. marts 2020 sygemeldte A sig via en besked til virksomheden. Samme aften, kl. 18.04, svarede A på en forespørgsel fra V1, at hun var sygemeldt på grund af graviditet i 5 dage. Kl. 18.44 samme dag meddelte V1 A, at hun var opsagt med øjeblikkelig virkning, med henvisning til prøveperioden og den gældende situation på klinikken og i branchen. Uddannelsesaftalen blev formelt ophævet den 18. marts 2020 i prøvetiden, og ophævelsen blev registreret hos erhvervsskolen den 30. marts 2020.

Virksomhedens situation og trepartsaftaler

Den 14. marts 2020 blev der indgået en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om delvis refusion af lønudgifter for hjemsendte medarbejdere. Den 25. marts 2020 blev en yderligere trepartsaftale indgået, der specifikt omfattede lønkompensation for lærlinge og elever. Virksomheden oplyste, at den pr. 12. marts 2020 havde 7 fastansatte, hvoraf 3 blev opsagt eller fik uddannelsesaftalen ophævet. Virksomhedens årsrapport for 2019/20 viste et overskud på 1.334.618 kr. og udbetaling af udbytte. En ansøgning om kompensation for faste omkostninger for perioden 9. marts - 8. juni 2020 viste et markant fald i omsætningen.

Parternes forklaringer og argumenter

A forklarede, at hun var glad for sit arbejde, og at der ikke havde været kritik af hende. Hun informerede V1 om sin graviditet, da hun havde det dårligt. Hun blev chokeret over opsigelsen, som hun ikke havde set komme. Hun aborterede efterfølgende, men har siden fået en ny elevplads. V1 forklarede, at klinikkens daglige antal behandlinger faldt drastisk efter Sundhedsstyrelsens restriktioner. Han opsagde A og en anden elev, N1, der også var i prøvetid, på grund af virksomhedens økonomiske situation, idet de ikke var selvkørende som den tredje elev, N4. Han fastholdt, at As graviditet ikke var årsagen til opsigelsen, og at han ikke var bekendt med Sundhedsstyrelsens notat om gravide som risikogruppe på opsigelsestidspunktet.

A anførte, at hun var beskyttet mod afskedigelse på grund af graviditet i henhold til Ligebehandlingsloven § 9, og at bevisbyrden derfor påhvilede virksomheden, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Hun fremhævede den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem meddelelsen om graviditet/sygdom og opsigelsen. Hun argumenterede for, at virksomhedens økonomi var sund, og at der var mulighed for lønkompensation. B fastholdt, at opsigelsen var berettiget på grund af de ekstraordinære og udefrakommende omstændigheder, der truede virksomhedens økonomi, og at trepartsaftalen for elever først blev indgået efter opsigelsen. B mente, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen ikke skyldtes graviditeten.