Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig konsulent, der blev ansat hos en software- og rådgivningsvirksomhed den 1. marts 2023. Sagen fokuserer på de tidsmæssige og faktuelle omstændigheder omkring hendes afskedigelse i august 2023, kort tid efter at hun havde oplyst sin leder om sin graviditet.
Den 8. august 2023 afholdt klageren et møde med sin nærmeste leder, virksomhedens administrerende direktør, hvor hun meddelte, at hun var gravid. Blot 20 minutter efter mødets afslutning sendte et bestyrelsesmedlem en e-mail til en studentermedhjælper med instruks om at forberede opsigelser for klageren og en anden kollega. Den 14. august sendte klageren en formel skriftlig bekræftelse på sin graviditet og forventet barsel til virksomheden, hvorefter hun blev officielt opsagt den 16. august.
Indklagede har anført, at afskedigelsen udelukkende var begrundet i virksomhedens dårlige økonomiske situation og klagerens manglende performance. Virksomheden fremlagde data for debiterbare timer for at illustrere, at klageren ikke var rentabel:
| Medarbejderkategori | Debiterbare timer (jan-aug 2023) |
|---|---|
| Klager | 68 timer |
| Kollega 1 (også opsagt) | 0 timer |
| Øvrige medarbejdere (gennemsnit) | 1.117 timer/år |
Virksomheden forklarede, at de var i gang med en nedlukningsplan efter fejlslagne salgsforsøg, og at beslutningen om at opsige de to medarbejdere med færrest debiterbare timer var truffet af bestyrelsen uden kendskab til graviditeten.
Klageren gjorde gældende, at den tidsmæssige sammenhæng mellem hendes meddelelse og iværksættelsen af opsigelsen var stærkt mistænkelig. Hun argumenterede for, at opsigelsen af en anden kollega blot var et forsøg på at sløre den ulovlige forskelsbehandling. Indklagede fastholdt, at beslutningsprocessen var indledt før den formelle skriftlige meddelelse, og at de økonomiske realiteter nødvendiggjorde reduktionen i medarbejderstaben.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9.
Da afskedigelsen fandt sted under klagerens graviditet, fandt reglen om omvendt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4 anvendelse. Det påhvilede derfor arbejdsgiveren at godtgøre, at graviditeten ikke havde haft indflydelse på beslutningen.
Nævnet lagde afgørende vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng. Klageren havde ubestridt informeret den administrerende direktør mundtligt den 8. august mellem kl. 10 og 11, og den første instruks om opsigelse blev sendt kl. 11.20 samme dag. Nævnet vurderede, at:
Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 260.000 kr., hvilket svarer til cirka seks måneders løn. Ved fastsættelsen lagde nævnet vægt på ansættelsesforholdets varighed og sagens øvrige omstændigheder jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med nævnets kompetence i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

Årsberetningen for 2025 fremhæver en markant effektivisering af sagsgangen og centrale afgørelser om statsborgerskab og arbejdsskader.



Denne sag omhandler en påstand om godtgørelse efter ligebehandlingsloven, indbragt af A via HK Privat mod B. A krævede 100.785,24 kr., svarende til 6 måneders løn, med procesrente, subsidiært et mindre beløb.
A, født i 1997, indgik den 19. december 2019 en uddannelsesaftale med B om uddannelse som tandklinikassistent, med en periode fra den 13. januar 2020 til den 12. januar 2021. Ansættelsesforholdet var omfattet af Overenskomsten for Tandklinikassistenter. Den 11. marts 2020 annoncerede statsministeren omfattende restriktioner som følge af COVID-19, hvilket medførte en nedlukning af store dele af samfundet. Den 12. marts 2020 informerede A virksomhedens ejer, V1, via e-mail om, at hun var gravid. Den 16. marts 2020 udsendte Sundhedsstyrelsen et notat, der begrænsede tandlægeklinikker til kun at varetage kritiske funktioner indtil udgangen af juni 2020. Samme dag udsendte Sundhedsstyrelsen et notat, der identificerede gravide som en særlig risikogruppe.
En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Den 17. marts 2020 sygemeldte A sig via en besked til virksomheden. Samme aften, kl. 18.04, svarede A på en forespørgsel fra V1, at hun var sygemeldt på grund af graviditet i 5 dage. Kl. 18.44 samme dag meddelte V1 A, at hun var opsagt med øjeblikkelig virkning, med henvisning til prøveperioden og den gældende situation på klinikken og i branchen. Uddannelsesaftalen blev formelt ophævet den 18. marts 2020 i prøvetiden, og ophævelsen blev registreret hos erhvervsskolen den 30. marts 2020.
Den 14. marts 2020 blev der indgået en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om delvis refusion af lønudgifter for hjemsendte medarbejdere. Den 25. marts 2020 blev en yderligere trepartsaftale indgået, der specifikt omfattede lønkompensation for lærlinge og elever. Virksomheden oplyste, at den pr. 12. marts 2020 havde 7 fastansatte, hvoraf 3 blev opsagt eller fik uddannelsesaftalen ophævet. Virksomhedens årsrapport for 2019/20 viste et overskud på 1.334.618 kr. og udbetaling af udbytte. En ansøgning om kompensation for faste omkostninger for perioden 9. marts - 8. juni 2020 viste et markant fald i omsætningen.
A forklarede, at hun var glad for sit arbejde, og at der ikke havde været kritik af hende. Hun informerede V1 om sin graviditet, da hun havde det dårligt. Hun blev chokeret over opsigelsen, som hun ikke havde set komme. Hun aborterede efterfølgende, men har siden fået en ny elevplads. V1 forklarede, at klinikkens daglige antal behandlinger faldt drastisk efter Sundhedsstyrelsens restriktioner. Han opsagde A og en anden elev, N1, der også var i prøvetid, på grund af virksomhedens økonomiske situation, idet de ikke var selvkørende som den tredje elev, N4. Han fastholdt, at As graviditet ikke var årsagen til opsigelsen, og at han ikke var bekendt med Sundhedsstyrelsens notat om gravide som risikogruppe på opsigelsestidspunktet.
A anførte, at hun var beskyttet mod afskedigelse på grund af graviditet i henhold til Ligebehandlingsloven § 9, og at bevisbyrden derfor påhvilede virksomheden, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Hun fremhævede den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem meddelelsen om graviditet/sygdom og opsigelsen. Hun argumenterede for, at virksomhedens økonomi var sund, og at der var mulighed for lønkompensation. B fastholdt, at opsigelsen var berettiget på grund af de ekstraordinære og udefrakommende omstændigheder, der truede virksomhedens økonomi, og at trepartsaftalen for elever først blev indgået efter opsigelsen. B mente, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen ikke skyldtes graviditeten.

Denne sag omhandler, hvorvidt Region Hovedstaden handlede i strid med [Forskelsbehandlingsloven](/loven/forskelsbehandli...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig botræner og pædagog, født i 1955, der blev ansat i et fleksjob hos et bosted for unge udvik...
Læs mereVejledning om fravigelse af ligebehandlingsprincippet mellem kvinder og mænd