Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig analytiker, der blev ansat i en fuldtidsstilling i oktober 2020. I maj 2021 oplyste hun sin arbejdsgiver om, at hun planlagde at flytte til et naboland. Flytningen medførte drøftelser om muligheden for hjemmearbejde, da medarbejderen ønskede at arbejde fra sin nye bopæl.
Virksomheden oplyste medarbejderen om, at rammerne for hjemmearbejde fra udlandet var begrænsede på grund af regler om skat og social sikring. Ifølge en intern rammeaftale var det primære arbejdssted virksomhedens adresse i Danmark, og hjemmearbejde var hverken en ret eller en pligt, men beroede på ledelsens skøn. I juni 2021 blev det aftalt, at medarbejderen kunne have én ugentlig hjemmearbejdsdag.
Kort efter medarbejderens flytning i juni 2021 oplyste hun i august 2021, at hun var gravid. I oktober 2021 fik hun ekstraordinært lov til at arbejde to dage om ugen hjemmefra på grund af graviditetsbetingede smerter, indtil hun blev sygemeldt og senere gik på barselsorlov i december 2021.
Under barselsorloven i sommeren 2022 opstod der fornyet uenighed om arbejdsvilkårene ved tilbagevenden. Medarbejderen fastholdt, at der forelå en aftale om mindst to ugentlige hjemmearbejdsdage, mens arbejdsgiveren meddelte, at hun skulle møde ind på kontoret alle ugens fem dage efter endt orlov. Arbejdsgiveren argumenterede for, at hjemmearbejde ikke var et kontraktligt krav, og at ledelsen ønskede hendes fysiske fremmøde for at sikre driften og ledelsen af medarbejderen.
Medarbejderen mente, at kravet om fuldt fremmøde udgjorde en væsentlig ændring af hendes ansættelsesvilkår, som blev varslet under hendes barsel, og at dette var i strid med Ligebehandlingsloven § 8 a og Ligebehandlingsloven § 9. Hun så sig nødsaget til at opsige sin stilling og krævede en godtgørelse svarende til ni måneders løn.
Arbejdsgiveren afviste kravet og anførte, at der aldrig var indgået en permanent aftale om hjemmearbejde, der afveg fra ansættelseskontraktens arbejdssted i Danmark. Virksomheden gjorde gældende, at uenigheden om hjemmearbejde opstod før graviditeten og udelukkende skyldtes medarbejderens private valg om at flytte til udlandet.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede ikke havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven.
Nævnet lagde vægt på, at det i rammeaftalen om hjemmearbejde var fastslået, at medarbejderens arbejdssted var arbejdsgiverens adresse, og at der hverken forelå en ret eller pligt til hjemmearbejde. Det fremgik af sagens oplysninger, at drøftelserne om hjemmearbejde og begrænsningerne heri var påbegyndt allerede før, medarbejderen oplyste om sin graviditet.
Nævnet vurderede følgende:
Da der ikke var holdepunkter for, at de ændrede krav til fysisk fremmøde skyldtes graviditet eller barsel, fandt nævnet, at forholdet ikke var omfattet af de særlige beskyttelsesregler i Ligebehandlingsloven § 8 a eller Ligebehandlingsloven § 9. Som følge heraf blev indklagede frifundet for kravet om godtgørelse.

Årsberetningen for 2025 fremhæver en markant effektivisering af sagsgangen og centrale afgørelser om statsborgerskab og arbejdsskader.



Sagen drejer sig om en kvindelig speditør, der efter 25 års ansættelse i en større transportvirksomhed blev opsagt i forbindelse med en generel sparerunde. Klageren lider af en kronisk stofskiftesygdom (Graves' sygdom), som medfører udtalt træthed og betydelige øjenproblemer, herunder lysfølsomhed og smerter ved skærmarbejde. For at imødekomme hendes helbredsmæssige udfordringer havde virksomheden over en længere periode bevilget hende skånehensyn i form af nedsat arbejdstid på 32 timer om ugen samt tre ugentlige hjemmearbejdsdage.
Da virksomheden i 2012 skulle reducere medarbejderstaben med 20 personer, heraf 14 speditører, faldt valget blandt andet på klageren. Virksomheden begrundede skriftligt opsigelsen med, at hun objektivt set var en af de medarbejdere, man bedst kunne undvære, da hendes hjemmearbejde og nedsatte tid medførte en "mindre fleksibilitet" for tilrettelæggelsen af arbejdet i afdelingen.
En social- og sundhedsassistent er blevet tilkendt ni måneders løn i godtgørelse efter en usaglig afskedigelse i forbindelse med forældreorlov.
FN’s Menneskerettighedskomité kritiserer Danmark for afslag til en albansk kvinde, der frygter æresdrab. Sagen genoptages nu til mundtlig behandling.
Klagerens synspunkter:
Indklagedes synspunkter:

Denne sag omhandler, hvorvidt Region Hovedstaden handlede i strid med [Forskelsbehandlingsloven](/loven/forskelsbehandli...
Læs mere
Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommune i 2010. Efter en arbejdsskade i maj 2011, hvor klager fik store ...
Læs mereLovforslag om modernisering af værnepligt: Øget ligestilling og nye uddannelsesmuligheder for kvinder og mænd

Afskedigelse af pædagog i fleksjob under påståede besparelser vurderet som ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap