Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en klager med handicap i form af ordblindhed og autisme, der modtog en parkeringsafgift fra et parkeringsselskab. Da klager forsøgte at gøre indsigelse mod afgiften, opstod der uenighed om formen for denne indsigelse.
Klager kontaktede parkeringsselskabet telefonisk for at afgive en mundtlig indsigelse. Han forklarede, at hans handicap gjorde det næsten umuligt at udfylde selskabets onlineformular uden hjælp. Selskabet afviste dog at modtage en mundtlig indsigelse og fastholdt, at alle indsigelser skulle indsendes skriftligt via deres digitale system. Klager optog telefonsamtalen som dokumentation for afvisningen.
Klager gør gældende, at selskabet udøver indirekte forskelsbehandling ved at opretholde en neutral bestemmelse om skriftlighed, som i praksis udelukker personer med hans handicap fra at klage. Han har anført følgende punkter:
Indklagede har anmodet om afvisning af sagen med henvisning til, at:
Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen.
Afgørelsen er truffet med henvisning til, at Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 3 ikke indebærer en generel pligt til tilgængelighed. Nævnet vurderede, at klagen over kravet om skriftlig indsigelse reelt er et spørgsmål om manglende tilgængelighed til selskabets klagesystem.
Nævnet lagde vægt på følgende:
Nævnet anvendte sin beføjelse i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2 til at afvise klagen, da det på baggrund af fast praksis var klart, at der ikke var tale om en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, som nævnet kan sanktionere.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.



Sagen omhandler en socialrådgiver med svær børneleddegigt (juvenil rheumatoid artrit) og andre alvorlige helbredsudfordringer, herunder lungeinsufficiens. Klageren, der er kørestolsbruger og afhængig af hjælp til personlig pleje, blev ansat i den indklagede kommune i 2007. Efter en periode med fuldtidsansættelse og efterfølgende sygemelding grundet depression, overgik hun i december 2012 til et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 16 timer, hvoraf halvdelen foregik som hjemmearbejde.
Til støtte for arbejdet havde klageren tilknyttet personlige assistenter, herunder sin kæreste. De faktiske omstændigheder i sagen er præget af uenighed om forløbet efter overgangen til fleksjob:
Socialt udsatte mennesker oplever, at det er vanskeligt at klage over kommunale afgørelser, og derfor er der få, der gør det. Omgørelsesprocenterne fra Ankestyrelsen viser ellers, at når de endelig klager, får de ofte ret.
Fra den 23. september 2020 skal alle offentlige websteder være webtilgængelige for at sikre lige adgang for borgere med funktionsnedsættelser.
Klageren nedlagde påstand om godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, da hun mente, at afskedigelsen reelt var begrundet i hendes handicap, og at kommunen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Indklagede bestred dette og anførte, at afskedigelsen udelukkende skyldtes manglende faglige kompetencer og driftsmæssige hensyn.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PBU Pædagogernes Pensionskasse vedrørende afslag på dækning ved f...
Læs mere
Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en stilling som ejendomsadmi...
Læs mereHøring om ændringer i SU-reglerne: Handicaptillæg, kunstig intelligens og SU-reform