Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kommuner - er handicap - afskedigelse - ej medhold

Parternes argumenter

Klager gjorde gældende, at kommunen ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a. Hun mente, at sygemeldingen skyldtes manglende handling fra arbejdsgivers side i forhold til hendes handicap, og at kommunen konsekvent afviste alle forslag om omplacering eller fleksjob.

Kommunen argumenterede for, at afskedigelsen var nødvendig af driftsmæssige årsager. De vurderede, at klager ikke længere var kompetent, egnet eller disponibel til at varetage de væsentligste opgaver som socialrådgiver. Den foreslåede omplacering til satellitfunktionen blev afvist, da opgaven krævede faglig opdatering og personlig kontakt, som klager grundet sin tilstand ikke vurderedes at kunne bestride på daværende tidspunkt.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af klager ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Nævnets vurdering af handicap og forskelsbehandling

Nævnet slog fast, at klagers diagnosticerede Aspergers syndrom samt de varige funktionsbegrænsninger udgjorde et handicap i lovens forstand. Da afskedigelsen var begrundet i et fravær, der stammede fra dette handicap, var der påvist faktiske omstændigheder, der skabte formodning for forskelsbehandling jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.

Begrundelse for frifindelse

Uanset handicappet og arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse fandt nævnet, at kommunen handlede sagligt baseret på følgende kriterier:

• Mangel på egnethed og disponibilitet: På afskedigelsestidspunktet havde klager været fuldtidssygemeldt i næsten et år. De lægelige oplysninger indikerede en stationær tilstand med betydeligt nedsat belastningstærskel.
• Uvished om tilbagevenden: Der forelå intet tidsperspektiv for, hvornår klager kunne genoptage sit arbejde, selv med omfattende skånehensyn. Klager havde selv til den sidste sygesamtale udtalt, at hun ikke var klar til at starte op.
• Grænser for tilpasningspligten: Nævnet understregede, at en arbejdsgiver ikke er forpligtet til at opretholde en ansættelse, hvis medarbejderen — trods eventuelle tilpasninger — ikke er kompetent, egnet eller disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen.

Da der ikke var udsigt til, at klager kunne vende tilbage til arbejdet inden for rimelig tid, var afskedigelsen saglig og ikke i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Ligebehandlingsnævnets kompetence til at behandle sagen fremgår af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

Juridiske tvistpunkter

Der blev under sagen rejst spørgsmål om:

• Hvorvidt klagers tilstand efter arbejdsskaden udgjorde et handicap i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.'s forstand.
• Om arbejdsgiveren havde tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse ved ikke at tilbyde nedsat tid eller omplacering.
• Betydningen af klagers manglende loyalitet og de usandfærdige oplysninger om hendes opholdssted og helbredstilstand.