Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en person diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) samt skizoid og tvangspræget personlighedsstruktur. Klageren havde i 2021 fået bevilliget en psykiatrisk servicehund af sin bopælskommune som et nødvendigt hjælpemiddel i hverdagen.
I juli 2023 blev klageren visiteret til en indlæggelse på et højt specialiseret psykiatrisk døgnafsnit for spiseforstyrrelser. I forbindelse med visitationen anmodede klageren om tilladelse til at medbringe sin servicehund under indlæggelsen.
Regionen meddelte imidlertid afslag på denne anmodning med henvisning til:
Klageren gjorde gældende, at servicehunden er et essentielt psykiatrisk hjælpemiddel. Hun anførte, at hunden er specialtrænet til ikke at opsøge fremmede, og at hendes netværk var villige til at hjælpe med hundens pasning. Klageren oplevede, at afslaget medførte en betydelig isolation på hendes værelse under indlæggelsen, da hun manglede støtten fra hunden.
Indklagede (regionen) argumenterede for, at et specialiseret døgnafsnit for spiseforstyrrelser adskiller sig væsentligt fra et ambulatorium eller et åbent afsnit. De påpegede, at:
| Part | Centrale argumenter |
|---|---|
| Klager | Servicehunden er et nødvendigt hjælpemiddel; hunden er trænet; netværk kan hjælpe. |
| Regionen | Hensyn til allergi og sikkerhed; afdelingens specialiserede karakter; personalets manglende pasningsmulighed. |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5, at regionen nægtede klageren at medbringe sin servicehund.
Nævnet konstaterede indledningsvist, at klageren på grund af sine diagnoser og bevilligede hjælpemiddel har et handicap i lovens forstand jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2. Ved at nægte hunden adgang opstod der en formodning for forskelsbehandling, da klageren blev stillet ringere end andre patienter.
Nævnet fandt dog, at regionen havde løftet bevisbyrden efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10 for, at forskelsbehandlingen var lovlig:
Som følge heraf blev regionen frifundet for klagerens krav om godtgørelse jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
Styrelsen for Patientklager frikender rehabiliteringsplads for kritik i sag om smertelindring af døende patient.
Sagen vedrører en pædagog, der var ansat som kontaktperson ved et familiecenter i en kommune fra august 2009. Den 24. maj 2012 var hun involveret i et trafikheld under tjenesten, hvilket resulterede i længerevarende følger i form af kroniske smerter i nakke, lænd og skuldre, hovedpine samt psykiske påvirkninger såsom dårlig hukommelse, koncentrationsbesvær og øget trætbarhed.
Efter ulykken var pædagogen sygemeldt og forsøgte efterfølgende en gradvis genoptrapning af arbejdstiden. Hun startede på 10 timer om ugen, men oplevede betydelige smerter ved belastning. Der blev løbende udarbejdet opfølgningsplaner og mulighedserklæringer, som dokumenterede både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. I foråret 2013 forsøgte hun at arbejde på fuld tid i en kort periode, hvilket dog ikke var holdbart.
Psykiatrien i Region A får ikke kritik for udredningen. Patienten var tidligere udredt for ADHD, som dengang var blevet afkræftet. Det blev vurderet usandsynligt, at patienten ville udvikle ADHD senere i livet.
Specialtandpleje får kritik for ikke at foretage en tilstrækkelig vurdering af behandlingsbehovet, før de afviste at behandle i narkose.
Der opstod uenighed mellem parterne om, hvorvidt kommunen havde iværksat tilstrækkelige tilpasningsforanstaltninger. Klagers forbund foreslog blandt andet en personlig assistent og anmodede om, at pædagogen fik tildelt en bærbar computer for at kunne arbejde hjemmefra og dermed reducere belastende kørsel.
| Foreslået foranstaltning | Klagers synspunkt | Indklagedes synspunkt |
|---|---|---|
| Bærbar computer | Ville mindske kørsel og muliggøre fleksibelt hjemmearbejde. | Jobbet kræver kollegial sparring og fysisk fremmøde i huset. |
| Personlig assistent | Kunne hjælpe med administrative opgaver og praktiske forhold. | Ikke muligt i en kontaktpersonrolle, der kræver personlig robusthed. |
| Nedsat arbejdstid | Klager mente at kunne fungere stabilt på 25 timer om ugen. | Tvivl om evnen til at overskue komplekse sager uanset timetal. |
Kommunen fastholdt, at jobbet som kontaktperson er meget selvstændigt og kræver en høj grad af både fysisk og psykisk robusthed, da man arbejder med sårbare børn og unge. De anførte, at pædagogen havde svært ved at overskue opgaverne og strukturere sin arbejdsdag, selv med støtte fra en koordinator.
Sagen omhandler en pædagog, der blev ansat i en kommunal SFO med en prøveperiode på tre måneder. Ved ansættelsens start ...
Læs mereSagen omhandler en pædagogisk døgnpædagog, der blev ansat i et botilbud for borgere med autisme. Da klager blev ansat de...
Læs mereLovforslag om ændring af serviceloven: Ny mulighed for kommunal opsigelse af efterlevende ægtefæller i botilbud
Afskedigelse af pædagog efter arbejdsskade: Vurdering af handicapbegrebet og loyalitetspligt
